Ny tilgang til analyse, design partnerskaber og udbudsmodeller er nødvendige for at nå net-zero

Kommentar. Af Claus Klitholm, afdelingschef for ESG Advisory i WSP Danmark

I 2023 er det blevet hverdag, at stort set alle webinarer, netværksmøder, seminarer og konferencer handler om bæredygtighed og grøn omstilling, og med emner som f.eks. ESG, SBTi, Scope 1-2-3, Net Zero-ambitioner og LCA-beregninger. Det er uden forhistorie, at et overordnet emne på den måde har sat sig på alle dagsordener i løbet af så kort tid. Resultatet er så, at man på samme tid bliver imponeret over det gigantiske engagement og dedikationen i stort set alle brancher og industrier, men også bliver lidt rådvild over, om de store målsætninger faktisk kan nås, og hvad det vil kræve af forandringer i ens egen hverdag.

Der findes stort ikke en virksomhed eller organisation med respekt for sig selv, sine kunder og sine interessenter, der ikke har udmeldt en strategisk ambition om CO2-reduktioner. Afhængig af udgangspunktet kombineret med størrelse og kompleksitet på udfordringen giver det forskellige resultater, i forhold til hvilke årstal man har som mål, og hvor store reduktioner i procent man forventer at kunne opnå. Senest har den nye regering skrevet, at C02-neutralitet for Danmark skal være opnået i 2045, og i 2050 skal reduktionen være 110 procent i forhold til i dag.

Hvis man så som eksempel kigger på branchen af rådgivende ingeniører i Danmark har flere meldt tilsvarende ambitioner ud. For eksempel at de forventer at være C02 neutrale på Scope 1 og 2 omkring 2025. Det er ambitiøst, men ikke urealistisk da branchen ikke har nogen direkte fysisk produktion, men kan fokusere på energiforbrug til primær drift – altså forbrug af strøm og brændstof samt rejseaktivitet.

Det bliver mere interessant, når man kigger på, at de samme virksomheder også har seriøse ambitioner på sine kunders vegne, når Scope 3 tages med i betragtning. Eksempelvis har flere virksomheder som ambition at de i 2030 har halveret deres C02-aftryk på de projekter som de udfører for deres kunder. Perspektiverne i de udmeldinger er langt mere ambitiøse og krævende, der kan tydeliggøres ved at kigge på tre aspekter:

Ændring af syn på analyse og design

En så dramatisk reduktion kan ikke opnås ved mindre justeringer og tilpasninger, men kræver at der sker en grundlæggende nytænkning i alle processer omkring projekternes grundlæggende analyser og design.

Allerede fra de første vurderinger af et muligt projekt skal C02-regnskabet være en styrende faktor i alle afgørende beslutninger. Det er helt oplagt, at det vil få afgørende betydning for materialevalg i byggefasen samt ressourceforbrug over hele anlæggets levetid, herunder muligheder for genbrug og genanvendelse af materialer. Men også forhold som projektets forventede levetid, herunder fremtidige klimapåvirkninger, udvikling af ny teknologi samt en mere alsidig brug og anvendelse af projektet skal vurderes.

Partnerskab og udbudsmodeller

For at opnår størst muligt effekt vil det være nødvendigt at kigge på andre og nye modeller for fordeling af roller og ansvar. Traditionel opdeling i fagentrepriser skaber grænseflader, der ikke understøtter innovativ tænkning, så inddragelse af alle parter i nye samarbejdsformer og -modeller vil med stor sandsynlighed give bedre resultater.

Læs også: Kald en spade for en spade og greenwashing for greenwashing

De første konkrete resultater på brug af andre udbudsformer og nye partnerskaber til optimering af bæredygtighed har allerede vist sig, og der er givetvis meget mere at hente på det område ved at etablere nye relationer mellem arkitekter, ingeniører, entreprenører og leverandører.

Brugbare værktøjer

I alle analyser omkring bæredygtighed og C02-reduktioner bliver der sat fokus på data og beregningsmetoder, i forhold til om data med troværdighed kan anvendes til de specifikke beregninger, og om beregningen bygger på en reel reduktion, der kan gennemføres i praksis. For eksempel skal det tidligt i forløbet kunne beregnes, hvilket design, der har den største effekt, og tilsvarende ved detailprojektering af materialer og ressourcer samt ved valg af entreprenør til udførelse af opgaven.

Der sker allerede en voldsom udvikling af kommercielle værktøjer, der bliver bedre, og i Danmark lægges der store ressourcer i udvikling af eksempelvis InfraLCA som standardiseret værktøj for projekter hos bl.a. Vejdirektoratet og Banedanmark. Hvis de opstillede mål skal opnås på troværdig vis, kræver det, at de værktøjer fortsat udvikles, og at alle parter involverer sig i opgaven og får egne brugere uddannet og oplært i brugen af værktøjet.

Det var blot tre overordnede eksempler på, hvad det kommer til at kræve at opnå de opstillede mål og hvilke muligheder der kan bringes i spil. Det understreger så også, at det bestemt er realistisk, men også ambitiøst. Og det kommer til at kræve, at alle parter tager opgaven seriøst, og at alle tænkelige bidrag og løsninger bringes i spil på konstruktiv vis.