Lasse Alfastsen og August Septimius Krogh er henholdsvis medstifter og bestyrelsesmedlem samt netværksleder i Aarhus og bestyrelsesmedlem i Sustainable Change Makers. Skrevet på vegne af bestyrelsen i Sustainable Change Makers, som er et netværk for unge bæredygtige forandringsagenter i millennial generationen.
Coronakrisen presser os alle sammen. Virksomheder, medier, NGO’er, borgere. Ingen kan undsige sig virussens negative konsekvenser på den ene eller anden måde. Det er en særlig tid at være menneske, iværksætter, leder, virksomhedsejer i. Dét er der ikke nogen tvivl om.
Men det er ikke kun negative konsekvenser, der viser sit grimme ansigt i disse tider. Slet ikke. Det er også en tid, der rummer muligheder. Muligheder for udvikling og et opgør med ”plejer”. Akutte kriser som corona- og klimakrise åbner nemlig op for, at man kan gøre tingene på en anden måde.
I vores egne virksomheder og i Sustainable Change Makers forsøger vi at få det bedste ud af coronakrisen. Derfor planlagde vi på ultrakort tid vores første online halvdagskonference nogensinde den 23. april 2020 under temaet ’Det Bæredygtige Arbejdsliv’ – en konference, der ellers skulle være afviklet fysisk i Aarhus (få vores takeaways fra den i næste uge).
Konferencen blev afviklet over fire timer med over 100 tilmeldte deltagere fra virksomheder som Jyske Bank, Lakrids By Bülow, Via University College, Rambøll, Røde Kors, Miljøstyrelsen, Cphbusiness, Aarhus Kommunes Klimasekretariat, Europcar, Odense Renovation, Ørsted, Risskov Gymnasium og mange andre, som hver især repræsenterer både store, mellemstore og mindre virksomheder og organisationer fra hele Danmark.
LÆS DEBAITINDLÆG 1 AF 2 OM VORES VIGTIGSTE TAKE AWAYS I FORHOLD
PLANLÆGNING OG AFVIKLING SAMT TEKNISK OPSÆTNING AF KONFERENCEN
HER
Pointer fra talere og paneldebatter om ’det bæredygtige arbejdsliv’
Ud over deltagernes nysgerrighed i forhold til planlægning og afvikling af konferencen, var der også stor opbakning og nysgerrighed om indholdet.
Under konferencen blev der både delt personlige historier, professionelle erfaringer og konkrete råd til, hvordan man kan skabe sig et arbejdsliv, der er mere bæredygtigt. Både i relation til, hvad du arbejder med, og hvordan du arbejder. Vi har samlet otte pointer fra konferencen, som vores ni talere leverede undervejs.
8 vigtigste pointer fra talerne om at skabe sig et bæredygtigt arbejdsliv
1. Der er brug for, at vi tænker systemisk, hvis vi vil have en større og mere effektiv påvirkning af den bæredygtige omstilling.
2. Der er brug for, at vi begynder at forberede os på, at verden formentlig ser meget anderledes ud efter COVID-19. Bæredygtighed og cirkulær økonomi kommer potentielt set til at have en stor rolle, da vi er tvunget til at gentænke vores arbejde, nu hvor vi har fundet ud af, at vi faktisk godt kan gøre tingene anderledes.
3. Vi kan ikke forvente at have alle svarerne med det samme. At arbejde med bæredygtighed er en rejse mod en destination, vi ikke kender endnu. Det vigtigste er, at vi tager et lille men konkret skridt ad gangen.
4. Måden du arbejder på i dag, må ikke forhindre dig i at udføre dit arbejde i morgen.
5. Mærk dig selv! Når du bruger energi på at skubbe på den bæredygtige dagsorden, skal du huske at fylde dig selv op igen. En syg Klimahelt kan verden ikke bruge til noget.
6. Når du stiller dig frem, skal du være klar til at påtage dig et ansvar og handle bæredygtigt.
7. Passion er ikke den eneste drivkraft. Der skal også tænkes i økonomi og færdigheder. Tjek den Japanske livsfilosofi IKIGAI ud, hvis du ønsker at gøre dit arbejdsliv mere bæredygtigt.
8. At arbejde med bæredygtighed skal ses som en konstant udviklingsproces og ikke et endegyldigt mål. Det første skridt er derfor ofte det sværeste.
Vi ser frem til at afvikle mange flere onlineaktiviteter i Sustainable Change Makers – både under og efter coronakrisen. Den digitale omstilling spiller en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling, og jo før vi alle sammen udnytter potentialet i det digitale, jo bedre er vi på vej mod en bæredygtig fremtid i 2030.
Forsiden lige nu:

SEGES-topchef vil levere viden om bæredygtighed med både armslængde og armkrog
Uafhængighed, et stærkt fagligt miljø, en god virksomhedskultur og muligheden for at levere viden, der kan understøtte landbrugets grønne omstilling var afgørende for, at Tom Heron takkede ja til topposten i SEGES Innovation.

Grundfos vinder pris for net zero plan
Grundfos modtager klimapåvirkningspris for deres arbejde med at reducere CO2-udledningen til dette års Sustainability Awards.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
