5 bæredygtige fremskridt i året der gik

Indlægget er skrevet af Sophie Rytter, redaktions- & souschef på Verdens Bedste Nyheder – et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

1. Polio udryddet i Afrika
De fleste af os har sikkert talt meget mere om virus i 2020, end vi nogensinde havde forestillet os. Og netop på virus-fronten breakede der en god nyhed: WHO kunne efter mange års massiv indsats med vacciner erklære vild polio for udrydder i Afrika.

Det betyder, at vild polio i dag kun findes i Afghanistan og Pakistan, og det giver håb for på sigt helt at kunne udrydde den virus, der for få årtier siden lammede op mod 75.000 afrikanske børn for livet hver år.

2. Fremgang for (nogle) truede dyr
Truslen mod biodiversiteten er en af vor tids største udfordringer, og tendensen med masse-uddøen af dyr blev desværre ikke vendt i 2020. Dog var der flere eksempler på, at indsatsen for beskyttelse af dyr og genopretning af levesteder, kan redde selv kritisk truede dyrearter.

I 2020 kunne vi således berette om fremgang for den spanske los, den gyldne løveabe i Brasilien, og blåhvalerne i Antarktis. Der var også flere eksempler på store havfredninger – Seychellerne fredede hele 30 procent af sine havområder, hvilket svarer til et område større end Tyskland.

3. Flere kvinder i verdens parlamenter
På et kvart århundrede er andelen af kvinder i nationale parlamenter mere end fordoblet. I 1995 var 11,3 procent af parlamentsmedlemmer verden over kvinder. I 2020 steg det til til 25,1 procent.

Samtidig arbejder mange lande aktivt for at få flere kvinder ind i politik. Fremgangen er sket over hele verden. I 1995 var otte ud af de ti lande med den højeste andel kvindelige parlamentsmedlemmer europæiske. Nu er otte lande i top ti uden for Europa. Nord- og Sydamerika ligger i toppen, men der har også været hastig fremgang i både Afrika og Mellemøsten – dog fra et lavt udgangspunkt.

4. Klimaet: ”Vi ses i retten”
Klimakampen er for alvor begyndt at udspille sig i retssale verden over. Det internationale advokatfirma Norton Rose Fulbright anslår, at der sidste år var omkring 1400 klimaretssager i 33 forskellige lande. Og den tendens fortsatte i 2020.

I England blev planerne om en ny landingsbane i Heathrow Airport for eksempel aflyst på grund af dens effekt på klimaet, mens der i Holland blev dømt, at staten skulle forhøje reduktionskravet i forhold til udledning af drivhusgasser fra 17 procent til 25 procent ved udgangen af 2020.

Senest har klimaaktivister i Norge trukket den norske stat til Højesteret for at have givet tilladelser til at bore efter olie i Arktis. Senest trak klimaaktivister i Norge den norske stat til Højesteret for at tillade olieboringer i Arktis. Den sag faldt dog ud til olieselskabernes fordel lige før jul. Nu overvejer aktivisterne af tage sagen videre til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

5. Millioner af vilde frø genskabte naturen
Verdens største genplantningsprojekt under vandet har vist bemærkelsesværdige resultater. Siden 2001 har frivillige sammen med en gruppe forskere fra Virginia Institute of Marine Science med håndkraft indsamlet næsten 75 millioner ålegræs-frø og planten dem i fire af de bugter i Virginia, hvor ålegræsset var forsvundet på grund af storme og plantesygdomme.

Området er nu vokset til mere end 3600 hektar, og erfaringerne fra Virginia kan blive en vigtig del af klimaindsatsen frem over, fordi ålegræs opsuger CO2 hele 35 gange hurtigere end en tropisk regnskov. Og selvom ålegræs kun dækker 0,2 procent af verdenshavene, står de små beskedne planter for hele 10 procent af det kulstof, som bliver lagret i havbunden . Det viser et studie, som er blevet offentliggjort i Nature.

Indlægget blev oprindelig bragt på Verdensbedstenyheder.dk og er gengivet med tilladelse her.