Den er nært beslægtet med quinoa, og vi spiste den vildtvoksende plante i Jernalderen. Med årene røg den i glemmebogen, men nu har forskere fra Københavns Universitet genoplivet den, fordi Hvidmelet Gåsefod har potentiale til at blive dyrket som en vigtig proteinkilde i dansk landbrug.
I en verden med en stadig voksende befolkning skal vi sikre en stabil fødevareforsyning, og pesticid- og gødningsforbrug skal reduceres. Den største del af vores danske fødevarer kommer fra kun et dusin plantearter, hvilket øger risikoen for store tab til skadedyr og sygdomme og dårlig udnyttelse af næring og vand. Derfor mener forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, at vi er nødt til at inkludere flere plantearter som bruger færre ressourcer i forhold til udbytte og næringsindhold. Heriblandt Hvidmelet Gåsefod.
Udover at den hvidmelede gåsefod smager godt, danner planten store mængder af frø, som er rige på protein, A-vitamin, calcium, fosfor og kalium. Forskerne vil i det nyt forskningsprojekt finansieret af Det Frie Forskningsråd under temaet Den Grønne Omstilling gå i gang med at indsamle forskellige hvidmelet gåsefods planter for at forædle de enkelte planter, der har det højeste proteinindhold og det laveste indhold af saponiner. Saponinerne er en kemisk forsvarsmekanisme, som beskytter naturligt planten mod insektangreb. Derfor vil forskere ikke fjerne alle, men fremavle en plante, hvor koncentrationen af sæbestofferne er lavere og sidder i de dele af planten, som ikke skal spises. Forædlingen sker ved hjælp af en ny NASA-inspireret teknologi kaldet SpeedBreeding (turboforædling), der foregår i specialiserede kamre, hvor de kan simulere flere dyrkningsbetingelser.
Ifølge Pablo Cárdenas, adjunkt på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, er hvidmelede gåsefod markant bedre for klimaet i Danmark, fordi det er muligt at producere fødevaren, der hvor den spises i stedet for, at vi transporterer dem verden rundt.
Forsiden lige nu:
45 lande mangler at sende klimaplan til FN og bryder Paris-aftalen
KLIMAPOLITIK. Der er gået halvandet år, siden FN skulle have modtaget klimaplaner med en strategi for at bekæmpe klimakrisen. I alt mangler 45 lande en klimaplan.
Klimasager vokser: Flere virksomheder risikerer søgsmål
KLIMARET. Flere sager, der kræver erstatning for klimaskader eller ændringer af virksomheders udledninger, går nu videre ved domstolene. Det viser en ny rapport fra London School of Economics. Udviklingen kan blive begyndelsen på en større juridisk bevægelse, vurderer to eksperter.
Har Copenhagen Fashion Week opgivet at blive grønnere?
Sidste år blev modeugen anmeldt for greenwashing, og nu stiller eksperter igen spørgsmålstegn ved, om Copenhagen Fashion Week vil skabe en reel forskel i den grønne omstilling. Modeugens direktør afviser kritikken.
Seneste artikler:
Ligestilling markeres med statue af første kvindelige læge
DIVERSITET. Som led i markeringen af 150-året for kvinders adgang til universitet rejser KU en statue af Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen. Statuen bliver ikke blot et mindesmærke, men en ny platform for debat om ligestilling og repræsentation i akademia.
Abonnementsordningers potentiale til at være bæredygtige
PODCAST. Abonnementsmodeller vinder frem i mange brancher, men bæredygtigheden i disse ordninger er tvetydig. Mens nogle kan bidrage til at reducere affald og madspild, kan andre føre til overproduktion og øget forbrug.
Danmark har nu brugt sin del af jordens ressourcer for 2025
FORBRUG: Om få dage har Danmark opbrugt sin del af verdens ressourcer for hele året. Det gør Danmark til en af de største klimasyndere på verdensplan.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
