Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Andre skriver

EU’s Green Deal prioriterer energieffektivitet

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede onsdag sin ”Green Deal for the European Union”. En plan, der med kommissionsformandens egne ord bør ses som et europæisk månelandings-øjeblik. Green Deal skal sikre, at Europa bliver klimaneutralt i 2050 via en omkostningseffektiv grøn omstilling med fokus på energieffektivitet, vedvarende energi og andre bæredygtige løsninger.

Ifølge Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI, understreger Green Deal i særlig grad, at energieffektivisering er vigtigt for, at EU når i mål med den grønne omstilling. Han udtaler:

”EU-Kommissionen har længe sat energieffektivitet øverst på dagsordenen, og nu sættes der en tyk streg under, at energirenovering af Europas boligmasse er en central del af EU’s klimapolitik. Det bør kalde på politisk handling herhjemme – særligt set i lyset af den kritik, Kommissionen gav Danmark tidligere i år.”

Bendt Bendtsen refererer til, at EU-Kommissionen i juni kom med en sjældent hård kritik af Danmarks indsats på energieffektivitets-området. En kritik, Danmark er forpligtet til at svare på i den nationale energi- og klimahandlingsplan (’NECP’) inden årets udgang. Ifølge Bendt Bendtsen er det så meget desto vigtigere nu, hvor Green Deal opfordrer til en ny, europæisk renoveringsbølge – ikke mindst også når det kommer til dansk eksport.

”Kommissionen har gang på gang understreget, at det går for langsomt med at få energirenoveret Europas offentlige og private bygninger. Der ligger et kæmpe eksportpotentiale på markedet for energieffektivitet, og i Danmark har vi alle forudsætninger for at udnytte dette potentiale, hvis vi tør at gå forrest politisk,” fortsætter Bendt Bendtsen.

I 2020 skal EU’s medlemsstater indsende deres langsigtede renoveringsstrategier til EU, og af den nye Green Deal fremgår det, at Kommissionen vil gå stringent til værks i vurderingen af strategierne.

“Jeg håber på, at den danske regering vil tage beskeden til efterretning og sætte ambitiøse energirenoveringsmål for de næste mange år. Energieffektivitet er fornuftig klimapolitik, som også bidrager til dansk eksport og ikke mindst til folkesundheden. Alle europæere – også danskerne – fortjener at leve og gå på arbejde i sunde bygninger,” afslutter Bendt Bendtsen.

Forsiden lige nu:

Klimasager vokser: Flere virksomheder risikerer søgsmål

KLIMARET. Flere sager, der kræver erstatning for klimaskader eller ændringer af virksomheders udledninger, går nu videre ved domstolene. Det viser en ny rapport fra London School of Economics. Udviklingen kan blive begyndelsen på en større juridisk bevægelse, vurderer to eksperter.


Har Copenhagen Fashion Week opgivet at blive grønnere?

Sidste år blev modeugen anmeldt for greenwashing, og nu stiller eksperter igen spørgsmålstegn ved, om Copenhagen Fashion Week vil skabe en reel forskel i den grønne omstilling. Modeugens direktør afviser kritikken.


Seneste artikler:

Ligestilling markeres med statue af første kvindelige læge 

DIVERSITET. Som led i markeringen af 150-året for kvinders adgang til universitet rejser KU en statue af Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen. Statuen bliver ikke blot et mindesmærke, men en ny platform for debat om ligestilling og repræsentation i akademia.


Abonnementsordningers potentiale til at være bæredygtige

PODCAST. Abonnementsmodeller vinder frem i mange brancher, men bæredygtigheden i disse ordninger er tvetydig. Mens nogle kan bidrage til at reducere affald og madspild, kan andre føre til overproduktion og øget forbrug.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading