Regeringen har igangsat en ny handlingsplan, hvor alle relevante lovforslag skal konsekvensvurderes i forhold til FN’s 17 verdensmål. Det betyder, at national og global bæredygtig udvikling skal tænkes ind i alle ministerierne, det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.
– Det er min ambition, at det arbejde, som starter nu, vil gøre Danmark til et mere bæredygtigt og retfærdigt land, siger Nicolai Wammen i pressemeddelelsen.
Men hvad betyder det fremadrettet for de danske virksomheder? Det har vi snakket med en professor og en ekspert om.
Det ville have været positivt, hvis der havde været et større fokus på innovationsdelen
Tanken er god, men mangler fokus
Handlingsplanen bliver taget godt imod af Majken Schultz, der er professor i Management and Organization Studies, Copenhagen Business School. Den er nemlig med til at skabe en større opmærksomhed på verdensmålene, men fremadrettet har handlingsplanen brug for fokus, fortæller hun.
– Det er for bredt at konsekvensvurdere ud fra alle 17 verdensmål. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke mål der reelt kan gøre en forskel for de forskellige sektorer, uddyber hun.
Hvad savner du i forhold til handlingsplanen?
– Verdensmålene har været med til at skabe innovationsprocesser, og derfor ville det have været positivt, hvis der havde været et større fokus på innovationsdelen. Det er problemløsningen med verdensmålene, der gør os mere konkurrencedygtige internationalt, svarer hun.
Det er afgørende at kunne måle verdensmålene, hvis vi skal over i et mere bæredygtigt samfund
Fælles værktøj til virksomheder
Lotte Hansen er Partner ved Hansen og Ersbøll Agenda, hvor hun arbejder som strategiske rådgiver inden for FN’s 17 verdensmål. Hun mener, at det er positivt med en ny handlingsplan, fordi det er nødvendigt at kunne måle verdensmålene, hvis man skal konsekvensvurdere lovgivningen.
– Samlet set er det en god udmelding, fordi verdensmålene nu bliver et fælles værktøj for mange virksomheder og organisationer. Nu begynder man at snakke om, hvordan man skal måle på verdensmålene, og det er den rigtige vej at gå. Sagen er jo, at regeringen ikke kan konsekvensvurdere uden at måle, forklarer Lotte Hansen.
Hvorfor er det vigtigt at kunne måle verdensmålene for virksomhederne?
– Det har været en udfordring for mange virksomheder, hvordan man har skullet måle ting, bortset fra CO2. Det er afgørende at kunne måle verdensmålene, hvis vi skal over i et mere bæredygtigt samfund så hurtigt, som det er nødvendigt, svarer Lotte Hansen.
– Selvom der er mange brancher, som internt arbejder med målbare enheder, så er min opfattelse, at der stadigvæk er en stor forvirring. At staten nu går ind og hjælper med at gøre verdensmålene målbare, understøtter vigtigheden af det, uddyber hun.
Der er netop udgivet en stor rapport om, hvilke målpunkter der skal gøre FN’s 17 verdensmål målbare i dansk kontekst, hvilket blev lanceret i Folketinget i onsdags.
Virksomheder, der grundigt har arbejdet med verdensmålene, får en hjælpende hånd
Fordel til virksomheder, der allerede arbejder med verdensmål
I 2019 nævnte 24 ud af de i alt 25 C25 selskaber, at de arbejdede med verdensmålene, mens kun ni virksomheder inkluderede verdensmålenes i alt 169 delmål. Ifølge Lotte Hansen bliver det netop de mest engagerede og aktive virksomheder, der får gavn af den nye lovgivning.
– Virksomheder, der tidligere bare har sat verdensmålene på deres hjemmeside, uden direkte at arbejde med dem, får en udfordring, fordi verdensmålene fremadrettet kan måles. Virksomheder, som derimod grundigt har arbejdet med verdensmålene, får en hjælpende hånd, forklarer Lotte Hansen.
I pressemeddelelsen fra Finansministeriet opfordrer Nicolai Wammen bl.a. det danske erhvervsliv med interesse og viden på området om at komme med input til regeringens arbejde. Det giver virksomheder, der har en bevidsthed og dokumenteret forhold til verdensmålene, en fordel, siger Majken Schultz.
– De virksomheder, som har arbejdet med verdensmålene, besidder information og materiale om arbejdet med verdensmålene. Det skaber et grundlag for en kvalificeret mening om, hvilke verdensmål de påvirker, og hvordan de påvirker dem. Derfor har de en bedre forudsætning for at kunne gå i dialog om, hvordan netop den nye lovgivning skal skrues sammen, vurderer Majken Schultz.
Alle der har arbejdet med verdensmålene ved, at det er meget komplekst
Verdensmålene arbejder både i synergi og i mod hinanden
Hvis et lovforslag skal understøtte verdensmål 9 ‘industri, innovation og infrastruktur’, så kan det bl.a. udfordre verdensmål 12 ‘ansvarlig forbrug og produktion’, fortæller Majken Schulz. Derfor er det vigtigt at prioritere, hvilke verdensmål der er vigtigst.
– I den seneste evalueringsrapport om verdensmål, hvor bl.a. Katherine Richardson har deltaget, fremhæves det, at de 17 verdensmål skal ses i sammenhæng. Nogle fungerer i systemisk synergi, mens andre kan arbejde imod hinanden, siger Majken Schultz.
– Det betyder, at hvis man laver et lovforslag, så vil det kunne understøtte nogle af verdensmålene, mens det vil overskride andre. Alle der har arbejdet med verdensmålene ved, at det er meget komplekst, forklarer hun.
Der er en stor vilje til at lave de her forandring
En ‘skrivebordsøvelse’ fra regeringens side?
Lovforslag skal allerede vurderes ud fra økonomiske, ligestillings- og miljømæssige konsekvenser, men den nye handlingsplan skal sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af de politiske områder, skriver Finansministeriet i pressemeddelelsen.
Er den nye handlingsplan bare en ‘skrivebordsøvelse’ fra regeringens side?
– Det er for tidligt at sige, om det er en skrivebordsøvelse, men jeg tænker, at det uden tvivl er velment, svarer Majken Schultz.
– Jeg mener ikke, at det er en skrivebordsøvelse. Jeg ved, hvor afgørende det er, at der er nogle, der laver en målestok. Jeg arbejder bl.a. med DTU om, hvordan vi arbejder og måler verdensmålene og derfor ved jeg også, at der er en stor vilje til at lave de her forandring, forklarer Lotte Hansen.
– Regeringen skal nøjes med at have fokus på de verdensmål, som har en afgørende forskel på den gældende lovgivning. Derfor skal de udvælge de verdensmål til det lovforslag, som giver den største impact og så konsekvensvurdere ud fra det. Ellers bliver det en skrivebordsøvelse, der kan holde hundredvis af
revisorer beskæftiget og ikke andet, afslutter Lotte Hansen.
Det forventes, at den nye handlingsplan offentliggøres inden udgangen af 2020.
