Regeringens klimaudspil bliver uden CO2-afgifter

Når regeringen præsenterer første del af sit udspil til klimaforhandlingerne i dag, bliver det uden CO2-afgifter, som ellers anses for at være et af de mest centrale værktøjer til at nå reduktionsmålet på 70 pct., ifølge Klimarådet og en række andre eksperter. Det skriver Børsen.

De økonomiske udfordringer, som coronakrisen har afstedkommet betyder, at klimaudspillet ikke alene vil være foruden CO2-afgifter, men heller ikke indeholde andre typer af afgifter, som kan fordyre hverdagen for borgere og virksomheder.

– Op mod 50.000 danskere har mistet jobbet, og rigtig mange virksomheder er i fare for at skulle lukke. De er pressede. Så er det altså ikke nu, vi kommer med den store stok og bøffer dem i hovedet. Hvis man skal stille det lidt firkantet op, så er der en tid til pisk og en tid til gulerod. Tiden er lige nu mere til gulerod. Derfor vil vores udspil ikke indeholde en CO2-afgift, som nogen har foreslået, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til Børsen.

Lige præcis den udvikling forudså to politiske iagttagere på falderebet til nedlukningen af Danmark i et interview med Sustain Report i marts.

– Jeg bliver ikke overrasket, hvis man vælger at vente med nogle af de mere hårde værktøjer i klimaværktøjskassen på grund af corona-krisen. Vi gik ind i det her forår med en helt anden situation, hvor der ikke var udsigt til så drastisk en økonomisk udvikling. så alle planer er bygget på nogle andre forudsætninger, end der er til stede i dag. Det betyder ikke, at klimadagsordenen forsvinder, men de mest indgribende økonomiske værktøjer bliver liggende i værktøjskassen, sagde Rasmus Winther, direktør for public affairs i den forbindelse.

Også politisk kommentator Henrik Qvortrup anså det for helt usandsynligt, at CO2-afgifter ville blive en del af regeringens klimaudspil. Han spåede Dansk Industri og Dansk Erhverv gode chancer for at komme i mål med lobbyindsatsen for at undgå en afgift på CO2:

– De kan bruge [coronakrisen] til at sige, at det ikke er nu, at politikerne skal påføre dem flere omkostninger. Føj dertil at almindelige mennesker også vil stille spørgsmålstegn ved, om det er det rette tidspunkt at begynde at påføre dem yderligere udgifter i en tid, hvor de i forvejen kan frygte for deres job og er nervøse for den økonomiske udvikling. Det giver nogle begrænsninger for, hvad politikerne kan stille af krav, lød det fra Henrik Qvortrup.

Men ikke alene er en CO2-afgift skudt til hjørne, den lader til at få svært ved overhovedet at komme på banen i klimaforhandlingerne. I hvert fald har klimaministeren drøje hug til “opfinderne” af den som et af elementerne for at nå 70 pct.-målet.

– Det er faktisk en lille smule fantasiløst altid bare at pege på CO2-afgifter. Det er, som om at det er blevet et vidundermiddel, der kan løse alle klimaproblemer. Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår, siger han til Børsen.

Det vækker kritik fra klimaordførerne i støttepartierne SF og De Radikale, som dog ikke over for Børsen vil true med at trække tæppet væk under regeringen som en konsekvens.

En repræsentant for De Radikales pressetjeneste har tidligere sagt til Sustain Report, at der ikke er nogen modsætning mellem økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet som følge af corona-krisen og en ambitiøs klimalov, som blandt andet på sigt involverer en CO2-afgift. Også Klimarådet lægger op til, at afgiften først skal indføres på den rigtige side af coronakrisen, samt at den desuden skal stige løbende for at nå et niveau på 1.500 kr. per udledt ton CO2 i 2030.