Overraskede forskere: klimabekymringer påvirker ikke vores mentale helbred

Påvirker klimabekymringer vores mentale helbred? Og hjælper det at deltage i klimahandlinger, hvis man er meget bekymret for klimaet? Ifølge et nyt studie fra Aarhus Universitet er svaret nej. 

I modsætning til tidligere studier har studiet “Does concern regarding climate change impact subsequent mental health?” fra Aarhus Universitet ikke fundet nogen sammenhæng mellem klimabekymringer og psykisk mistrivsel blandt unge voksne.

Dan og Katie Major-Smith, som er to ud af de tre forskere bag studiet, blev selv overrasket over resultatet.

– Vi var faktisk ret chokerede. Jeg har arbejdet med klimaforskning i en årrække nu, og jeg har mødt mange aktivister og andre bekymrede mennesker, som er meget påvirkede af manglen på klimahandling, siger Katie Major-Smith, postdoc ved Århus Universitet.

Hendes mand og medforsker, Dan Major-Smith, understreger dog, at undersøgelsen målte klimabekymringer – ikke klimaangst.

– Vores resultater var overraskende, men vi skal ikke lade os rive med. Vi har ikke særligt gode data på klimaangst. Vi har data på klimabekymringer, og det er ikke nødvendigvis det samme som angst.

Læs også: Ældresagens medlemstilbud: Greenwashing og miljøskadelige produkter

– Hvis vi lavede det samme studie, men havde gode data på klimaangst, tror jeg, at resultaterne havde set markant anderledes ud, siger han.

I studiet blev deltagerne udelukkende spurgt, om de oplevede bekymringer relateret til klimaet og ikke om de havde klimaangst eller en angstdiagnose med relation til klima. 

Resultaterne afspejler derfor ikke, hvordan egentlige angsttilstande påvirker mental sundhed i forbindelse med klimaforandringer.

Ingen tydelig kausal sammenhæng

Studiet bygger på data fra et større engelsk forskningsprojekt kaldet “Børn af 90’erne”, som startede i 1991, hvor 14.500 gravide, engelske kvinder blev rekrutteret. Gennem mere end 30 år har forskerne fulgt mødrene, deres børn og nu også deres børnebørns helbred. 

Forskerparret Dan og Katie Major-Smith har sammen brugt dataene fra projektet til at undersøge sammenhængen. 

Studiet er ret unikt, fordi forskerne gentagne gange i løbet af 30 år har indsamlet data om deltagernes mentale helbred og om deres klimabekymringer har udviklet sig over tid.

Med data, der spænder over mange år, er det muligt at fastslå, om der er en kausal sammenhæng, fordi det er muligt at måle, hvordan deltagernes mentale helbred og deres klimabekymringer udvikler sig over tid.

Derfor var det også noget overraskende, da resultatet ikke pegede på en klar sammenhæng.

– Det var på en måde skuffende, men også interessant. Måske er deltagerne i studiet bare ikke bekymrede nok for klimaet til, at det påvirker deres mentale helbred, siger Dan Major-Smith, postdoc, Aarhus Universitet.

Klimahandling dæmper ikke nødvendigvis klimabekymring

Et andet spørgsmål, som har haft forskernes interesse, var, om hvorvidt klimabekymringerne bliver formildet af at deltage i klimahandlinger.

Men igen fandt de ingen sammenhæng.

– Vi ville gerne vide, om det at plante træer eller bruge mere offentlig transport påvirkede folks klimabekymringer. For mig giver det god mening, at det at handle og være en del af en bevægelse, der forsøger at ændre på tingene, dæmper dine bekymringer. Men igen fandt vi ingen sammenhæng, siger Katie Major-Smith.

-Vi ved ikke, hvorfor der er disse forskelle. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som, jeg håber, vil blive besvaret i fremtiden, fortæller Dan Major-Smith.

Dataene har begrænsninger

Deltagerne fra projektet ”Børn af 90’erne” er alle omkring 30 år nu. Det peger Dan og Katie Major-Smith på som en mulig årsag til, at de ikke fandt en sammenhæng.

– De fleste andre studier har undersøgt unge, der er markant yngre. Typisk har de været under 25 år og været mere involveret i klimabevægelsen. Det, tror jeg, kan forklare, hvorfor vi ikke fandt nogen sammenhæng. Men vi kan selvfølgelig ikke vide det med sikkerhed, siger Katie Major-Smith.

En anden forklaring kunne være, at dataene tog højde for om deltagerne havde klimabekymirnger og ikke klimaangst, som andre studier ellers har undersøgt.

Læs også: Sebastian Mernild og SDU inviterer til torsdage i klimaets tegn

– Jeg håber, at fremtidig forskning vil give os en bedre forståelse af sammenhængen mellem klimaangst og mentalt helbred. På den måde kan vi bedre hjælpe de mennesker, som oplever disse symptomer.

En række andre nye studier har desuden fundet ud af, at der er store forskelle mellem de europæiske lande. I nogle lande er unge mere bekymrede for klimaet end andre, og her finder forskerne en effekt på mentale helbred. I andre lande kan de ikke finde nogen sammenhæng.

– Vi ved ikke, hvorfor der er disse forskelle. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som, jeg håber, vil blive besvaret i fremtiden, siger Dan Major-Smith, postdoc, Aarhus Universitet.