Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Ny investerings-app vil matche unge og virksomheder med Verdensmål

Make Impact er navnet på en ny dansk investerings-app med globale ambitioner.

Make Impact
Varan Pathmanathan står bag en ny app, der skal få unges engagement i Verdensmålene omsat til investeringer i virksomheder, som arbejder med målene. Foto: Claus Sall

Download MakeImpact app’en. Vælg et eller flere af FN’s 17 Verdensmål. Vælg en eller flere af de virksomheder, der arbejder med de mål. Indtast derefter beløbet du vil investere for og verficér dine bankoplysninger.

Og voilà, så er du  forhåbentligt –  med til at gøre en forskel for verden og for din egen formue.

Indtil videre er FinTech start-up’en MakeImpact, der står bag impact investerings-app’en, nemlig stadig på jagt efter investorer og funding.

App’en blev lanceret med en konference i Danske Banks Kuppelsal i København torsdag med talere som Susanne Stormer fra Novo Nordisk, Nille Skalts, direktør for B Corp Danmark og Märk samt Matter Pension.

CEO og stifter Varan Pathmanathan, der sammen med sin medstifter Christopher Trunk Black og et team af frivillige står bag MakeImpact, har otte års erfaring indenfor investment banking fra blandt andet Danske Bank, Saxo Bank og Capital Market Partners.

Uudnyttet impact-potentiale i millennials

Varan Pathmanathan ser et stort uudnyttet finansielt potentiale i Millennials, det vil sige unge mellem 24 og 38 år, som er målgruppen for MakeImpact.

Ifølge ham har danske Millennials i gennemsnit 66.883 kr. i opsparing stående på deres bankkonto. Og unge mennesker er parate til at få deres penge til at yngle på en måde, der ikke kun gavner deres egen pengepung, hvis man skal tro diverse internationale og danske tendenser, som det senest er beskrevet i en af FinansWatch.

I 2025 vil Millennials desuden udgøre 75 procent af arbejdsstyrken, ifølge en rapport fra Deloitte, så hvis man som virksomhed er interesseret i at tiltrække private investorer, gælder det tilsyneladende om at få en krog i dem.

Alene i Danmark er der over en million millennials, ifølge Danmarks Statistik, mens det i Norden drejer det sig om 4,5 millioner, og MakeImpact vil på sigt gerne nå Millennials globalt, fortæller Varan Pathmanathan.

De fire trin i Make Impact-app’en: Vælg Verdensmål. Se virksomheder der matcher dem. Læs om virksomhedernes finansielle performance. Vælg et beløb der skal investeres. 

Bankerne skal lege med

Forretningsmodellen bag app’en afhænger dog ikke kun af, at unge mennesker vil veksle deres engagement i de 17 Verdensmål til hardcore investeringer. Den afhænger også af, at bankerne er med på legen.

Det er nemlig dem, MakeImpact skal leve af. Ideen er, at bankerne skal betale et gebyr for at samarbejde med MakeImpact, idet app’en i sig selv blot er en platform, der matcher brugernes udvalgte Verdensmål med virksomheder, der arbejder med dem.

Når en bruger opretter sig, skal brugeren samtidig verificere sine bankoplysninger og afgive sit telefonnummer. På baggrund af de oplysninger tager MakeImpact kontakt til brugerens bank og kan på dennes vegne beder banken om at hjælpe dem i gang med at investere bæredygtigt.

Unge mennesker er ikke interesseret i at lytte til en bankrådgivers holdninger om, hvor de skal investere deres penge

Men hvorfor skulle en bank ikke bare selv kontakte sine unge kunder og få dem interesseret i en af de bæredygtige investeringsprodukter, som bankerne lancerer i vildskab i disse år, spørger vi Varan Pathmanathan.

– Det kan de selvfølgelig også gøre. Men jeg tror, at bankerne vil se på deres ressourcer og vurdere, at det er der ikke nok penge i at gøre. Det vil jo typisk ikke være store beløb, der investeres for i starten, siger han og tilføjer:

– Derudover er de unge mennesker ikke interesseret i at lytte til en bankrådgivers holdninger om, hvor de skal investere deres penge. Det skal de nok selv finde ud af ved at søge de informationer frem, de skal bruge. Det er det vores app blandt andet hjælper dem med.

Vi fortæller ikke brugerne, hvilke virksomheder der er bedst at investere i

– Vi går ikke ind og fortæller brugerne, hvilke af de 17 Verdensmål, der er de rigtige, eller hvilke virksomheder der er bedst at investere i. Hvis du går op i Verdensmål nr. 14 om “Livet i Havet”, så kan det være, du er interesseret i at investere i for eksempel Adidas, der blandt andet producerer sko af plastik indsamlet fra verdenshavene.

– For mig personligt er det Verdensmålene om at afskaffe fattigdom (mål nr. 1) og stoppe sult (mål nr. 2), der især er vigtige. Jeg kommer fra Sri Lanka, så det hører med til min historie, at de betyder noget for mig. Du går måske op i nogle helt andre Verdensmål, det blander vi os ikke i. Vi er fødselshjælpere for nye impact investorer, der indtil nu har syntes, det var svært at komme i gang med.

Ønsker ikke at være investeringsekspert

Af samme årsag vil Varan Pathmanathan heller ikke selv brandes som en investeringsekspert, der skal kloge sig på, hvilke virksomheder brugerne skal investere i. Målet er ikke at blive en ny bæredygtig investeringsfond, men at gøre det nemmere for unge private investorer at komme i gang med at gøre en forskel med deres penge.

Måden hvorpå de 17 Verdensmål matches med konkrete virksomheder sker dog alene via virksomhedernes CSR-rapporter. I rapporterne angiver virksomhederne, hvilke Verdensmål de støtter samt deres medlemskab af UN Global Compact. Det inkluderer, at virksomhederne årligt skal rapportere på en række parametre, heriblandt arbejdet med de 17 Verdensmål.

Men hvordan kan man så være sikker på, at virksomhederne rent faktisk lever op til de Verdensmål de hævder at støtte, hvis det ikke er verificeret af for eksempel jer?

– Det kan man i princippet heller ikke. Men vi tror på, at der er så meget fokus og ekstern kontrol af virksomhederne, at det ikke giver mening for dem, heller ikke finansielt, at love noget, de ikke kan holde. Bæredygtighed er for mig ikke et modefænomen, men et vilkår og det bliver det også for virksomhedernes eksistensberettigelse, siger Varan Pathmanathan.

MakeImpact har endnu ikke en partnerbank, men håbet er, at tilstrækkelig mange brugere vil tilmelde sig app’en, så bankerne vil opleve en efterspørgsel på investeringer og derfor vil ønske at blive partnere. Og det har de en interesse i, fordi de bliver presset af investeringsplatforme som Nordnet og Saxo Bank, der hos de unge, ifølge Varan Pathmanathan, “stormer frem”.

– Så vi vil gerne hjælpe bankerne med at beholde deres kunder i form af de unge investorer, og det håber vi, at de kan se pointen med.

På lanceringsdagen torsdag fik MakeImpact 107 brugere ombord. De første investeringstilkendegivelser i app’en landede drypvis i indbakken med et samlet beløb på over 50.000 kr., fra kunder i landets tre største banker, oplyser Varan Pathmanathan.

MakeImpact er ikke en revolution, men på gammeldags dansk et fandens godt bud på, hvordan vi konkret kommer videre herfra

Impact ekspertens kommentar

Investeringsekspert Morten Halborg er blandt andet specialiseret i impact investing. Vi spurgte ham, om han tror, at der er et marked for den nye investeringsapp.

– MakeImpact lancerer her et af de mere simple, rene og let tilgængelige initiativer jeg er faldet over længe. Jeg tror personligt ikke længere på, at man kan nøjes med blot at “støtte” Verdensmålene for hensigtserklæringernes tid er passé. Vi bliver i stedet nødt til at stimle sammen og finde på nyskabende og innovative løsninger, som kan udvikle sig til skalerbare og rentable forretningsmodeller, hvis vi skal lykkes. Som Einstein klogt sagde det, så kan vi ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem.

– MakeImpact er jo ikke en revolution i sig selv, men det absolut smukke ved deres initiativ er, at den menige dansker igennem app’en nemt kan få hjælp og adgang til, at udvælge de virksomheder der matcher deres værdier, symboliseret ved verdensmålene. MakeImpact er ikke en revolution, men på gammeldags dansk et fandens godt bud på, hvordan vi konkret kommer videre herfra, skridt for skridt – og det er det vi har behov for, lyder Morten Halborgs vurdering.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning

Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.