Innovationsfonden skal fremover “understøtte løsninger på politisk prioriterede samfundsudfordringer, herunder den grønne omstilling af samfundet og erhvervslivet”.
Sådan lyder det i en ny politisk aftale mellem regeringen og en bred gruppe af Folketingets partier, der ændrer kursen for Danmarks Innovationsfond.
Ifølge aftalen bliver det primære fokus for fonden fremover at bidrage til løsninger på de store samfundsudfordringer, særligt den grønne omstilling, og til at skabe vækst og beskæftigelse. Kernen i Innovationsfondens arbejde skal stadig være samarbejde om forskning, teknologiudvikling og innovation mellem videninstitutioner og virksomheder.
– Fra dag ét som minister har jeg haft en klar ambition for forsknings- og innovationsområdet: Det skal bidrage til at løse en af de største udfordringer, vi står over for som samfund; nemlig at få gennemført en grøn omstilling, hvor alle kan være med, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
– Derfor er det vigtigt for mig, at vi har landet en aftale, der sætter en klar retning for, hvordan Innovationsfonden skal styrke den danske forskning- og innovationsindsats inden for blandt andet grøn omstilling. Derudover lægger jeg vægt på, at fonden får et fornyet fokus på det vigtige i at have en strategisk tilgang til forskning, teknologiudvikling og innovation, som kan være med til at skabe både vækst og beskæftigelse på kort og langt sigt, siger ministeren.
Politikerne prioriterer
For at bidrage til løsningerne af de store samfundsudfordringer er partierne enige om, at Innovationsfonden i højere grad skal støtte opbygning af langsigtet forsknings- og innovationskapacitet samt talentudvikling. Det kan for eksempel være ved at støtte flere unge forskeres ph.d.- og postdoc-forløb inden for de områder, hvor der er brug for det, lyder det i aftalen.
Aftalen betyder først og fremmest, der fremover bliver en langt højere grad af politisk styring, da “det skal være Folketingets partier, der prioriterer, hvilke forskningsområder og samfundsudfordringer Innovationsfonden skal adressere i sit arbejde”, som det lyder i aftalen.
Heri lyder det også, at de penge, fonden skal udmønte, skal “ske i overensstemmelse med de politiske prioriteringer, der fastsættes på de årlige bevillingslove”.
Det kan for eksempel være i forbindelse med de årlige forhandlinger om fordelingen af forskningsreserven. Det fik vi allerede en forsmag på i forbindelse med aftalen om forskningsreserven for 2021, hvor næsten alle de penge, Innovationsfonden skal uddele til næste år, er til politisk prioriterede områder.
– Det er min opfattelse, at Innovationsfonden er helt med på den vigtige opgave, der nu ligger hos dem. Jeg mener jo egentlig, at det er en politisk beslutning, der skal sætte en retning på de her penge, fremfor Innovationsfondens bestyrelse. Det bliver en kerneopgave for Innovationsfonden at bringe os hele vejen mod den grønne omstilling, og derfor har vi selvfølgelig også politisk et ansvar for at sætte nogle rammer for, at det sker, udtalte uddannelses- og forskningsministeren i forbindelse med aftalen om fordelingens af forskningsreserven.
Også fondens internationale aktiviteter skal ske “med med fokus på de politisk prioriterede samfundsudfordringer og danske forsknings- og innovationsmiljøers kompetencer og interesser”, ligesom Folketinget fremover får mulighed for at prioritere penge til udvalgte virkemidler, som det allerede gælder for Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), for eksempel i forbindelse med talentprogrammet Sapere Aude.
Nye regler for fondens bestyrelse
I det nye lovgrundlag er der også tilføjet forskellige krav til de personer, der udgør Innovationsfondens bestyrelse. For eksempel skal der fremover være “en eller flere repræsentanter med erfaring inden for grøn omstilling” i bestyrelsen.
Desuden vil partierne begrænse muligheden for, at de samme personer kan gå på tværs af de offentlige fondes bestyrelse. Derfor kan udvalgsmedlemmer, herunder formænd, ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, Innovationsfondens bestyrelse eller i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.
Denne beslutning kommer i kølvandet på, at Innovationsfonden og tidligere næstformand Flemming Besenbacher er under anklage for at have uddelt millioner af offentlige støttekroner på kant med loven om habilitet. I den forbindelse er det blandt andet blevet problematiseret, at Flemming Besenbacher de seneste år har været bestyrelsesmedlem i flere toneangivende fonde.
Baggrunden for den politiske beslutning om at sætte en ny retning for Innovationsfonden, er blandt andet den evaluering af fonden, som et internationale ekspertpanel stod bag i 2019.
Den overordnede konklusion på evalueringen var, at Innovationsfonden på mange måder er velfungerende, men har potentiale til at gøre det endnu bedre.
Blandt andet har fonden i overvejende grad støttet samarbejdsprojekter mellem enkeltstående virksomheder og vidensinstitutioner – det, der også kaldes for “1-1 projekter”. Fonden har derimod ikke haft programmer, der strategisk sigter mod at samle større grupper i ét stort projekt, hvilket blandt andet er det, den nye retning skal ændre på.
Eksperterne konkluderede desuden, at fonden heller ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret den strategiske grundlagsskabende forskning, der er vigtigt i forhold til at skabe vækst og beskæftigelse, og som er det andet nye fokuspunkt for fonden.
Tidligere på året vedtog fondens bestyrelse en ny strategi for de kommende fem år, der blandt andet går ud på, at fonden i højere grad vil fokusere på store satsninger, som er i tråd med den nye politiske aftale.
Fondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen udtalte i den forbindelse:
– Når man ser på vores nuværende investeringsporteføje, kan man se, at vi har mange projekter, som er én-til-én eller få-til-få. Vi kommer også til at lave nogle større konstruktioner, hvor vi samler brancher og aktører omkring en fælles mission. Det, vi kalder for partnerskaber.
Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain
I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Et flertal er med på forandringer – men det kræver inddragelse
PODCAST: Naturens konto er i voldsomt overtræk, og derfor er vi nødt til at vende op og ned på det hele. Det argumenterer Rune Baastrup for, når han gæster Steffen Max Høgh i denne udgave af Bæredygtig Business.

Startede Footprint Firm: Nu skal han sætte aftryk på grønt råd
Stifter og partner fra The Footprint Firm, Christian Sparrevohn, skal overtage posten som forperson for Rådet for Grøn Omstilling.
Seneste artikler:

Henrik Frandsen overtager ordførerskab for klima-, energi og forsyning
Moderaterne udvider klimaområdet med et nyt klimaordførerskab med fokus på global klimapolitik.

Fond ansætter ny frontfigur til at lede investeringer i fremtidens fødevarer
Danmarks Eksport- og Investeringsfond ansætter ny direktør til at lede fondens arbejde med udvikling af klima- og miljørigtige fødevarer.

Virksomheder i fødevarebranchen har nu udsigt til 58 mio. kr. i tilskud til plantebaseret fødevareproduktion
Fra den 31. maj har Fonden for Plantebaserede Fødevarer sat 58. mio. kr. på højkant til virksomheder, der arbejder med plantebaserede fødevarer.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
