Impact startups mangler medvind

– Du er oppe imod hårde odds som impact startup. Jeg oplever, at der er mange, som giver op på vejen. Kapitalen er svær at finde, det samme gælder rådgivningen.

Sådan siger Lili Dreyer, founder af WAIR – en impact startup, der arbejder med upcycling af tekstilaffald (at omdanne tekstil affald til et nyt produkt af samme eller højere kvalitet, red.).

Det udsagn er hun ikke alene om. Flere impact startups oplever at løbe panden mod en mur, når de forsøger at stable en virksomhed på benene.

Og det er på trods af, at løsningerne til mange af de globale udfordringer kræver nytænkning, hvilket har skabt et markedsbehov for såkaldte impact startups og sociale entreprenører.

Men selvom forbrugere og markedet råber efter nye løsninger, så er impact startups forudsætninger for at overleve stadig dårlige. De er tilmed endnu dårligere end traditionelle startups, da impact startups ikke nødvendigvis har en indbygget sammenhæng mellem formål og forretning og dermed kan være sværere for nogle investorer at greje.

En undersøgelse foretaget af Danske Banks The Hub fra 2018 bekræfter de dystre udsigter.

Ifølge den, tabte syv ud ti impact startups penge i 2016. Et billede, som en analyse fra Greentech Challenge fra 2018, også tegner. Den analyse tager dog kun højde for grønne startups.

Det halter altså med forretningen for impact startups, men problemerne viser sig også langt før.

Undersøgelsen fra Greentech Challenge viser nemlig også, at grønne impact startups også har langt sværere ved at rejse den nødvendige kapital til overhovedet at komme i gang.

Alt sammen tyder på, at økosystemet, der skal fremme de bæredygtige iværksættere, ikke fungerer optimalt. Men hvad skyldes det – og hvordan løser vi det? Det har Sustain Report talt med en række eksperter om.

Impact er her, der og alle vegne
En impact startup er i sin brede definition en startup, hvor selve virksomhedsgrundlaget er funderet i at tage et bæredygtigt ansvar og at have en positiv virkning eller impact. Ofte med fokus på en eller flere af verdensmålene.

Helt firkantet forklaret er målet at skabe en mere bæredygtig verden og samtidig gøre en forretning ud af det.

Med den brede formulering følger også en bred forståelse af begrebet, og det i sig selv er en udfordring, siger Christian Honoré, partner i 3B Impact og som har 22 års erfaring med bæredygtighed i virksomhedsregi.

– Generelt er det en stor udfordring, at der ikke er enighed om, hvad impact overhovedet er for en størrelse. Vi har endnu ikke nogen måder eller metoder til at måle det på, så alle kan sådan set claime, at de laver impact, siger han.

En undersøgelse fra Danske Bank viser det samme billede. Kun 10 procent af de 5.125 impact startups, der florerer på Danske Banks platform the Hub, altså ialt 525, var reelle impact startups.

Med en fod inden for området, oplever Lili Dreyer ligeledes, at begrebet impact bliver betragtet meget bredt.

– Min oplevelse er, at det bliver mast ned over en del projekter, og det kan være med til at fodre en ond cirkel, fordi det samtidig bliver svært at bevise ens eget impact, hvis flere melder sig på banen med noget, der ikke er oprigtigt, siger hun.

Økosystemet er en jungle
En anden udfordring har været et manglende overblik over, hvilke muligheder, der var til rådighed i den spæde opstartsfase, siger Lili Dreyer.

Ikke fordi, de ikke har været der, de har simpelthen bare ikke være synlige.

– Jeg har været overrasket over, at der har været så mange muligheder, og det er først noget, jeg har fået øjnene op for hen ad vejen. Jeg var ikke klar over det i starten, så ofte har det været helt tilfældigt, hvem man støder på. Man kan ganske enkelt ikke finde rundt i det, når man ser på det udefra, siger Lili Dreyer.

Den udlægning er ikke enestående, og ifølge Klavs Hjort, chef for Growth og Impact i Danske Bank, er en af de store udfordringer for impact startups, at de bliver mødt af et fragmenteret økosystem.

Fragmenteret på den måde, at rådgivning, netværk og investeringsmuligheder er spredt for alle vinde.

Bæredygtighed er om muligt det hotteste topic i business lige nu, og det gør, at det her fragmenterede marked snubler over sig selv i starten, fordi alle jagter flokken.

En undersøgelse foretaget af Danske Bank fra 2017, der afsøgte de udfordringer, impact startups møder, bakker op om den holdning.

Her svarer 87 procent af iværksætterne, at de finder det nuværende økosystem splittet, og de efterspørger mere opmærksomhed fra stakeholdere og den generelle offentlighed.

Hvorfor det forholder sig sådan, skyldes primært, at det er et forholdsvist nyt begreb at forene impact og business. Det giver flere tilgange til, hvordan det skal gribes an, fortæller Klavs Hjort.

– Der er en lang række aktører i spil på det her område som eksempelvis ngo’erne, det politiske miljø, de traditionelle venturekapitalister, investorer med fokus på socialøkonomiske virksomheder og ikke mindst de forskellige rådgiver og konsulenter. De mange aktører betyder, at de har hver deres perspektiv på, hvordan de gerne vil arbejde med bæredygtighedsagendaen, siger han.

Morten Halborg, tidligere CEO i Skandia Asset Management, som nu kigger ind i, hvordan man nemmere bygger bro mellem impact startups/scaleups og pensionssektorens investeringsprojekter, oplever også, at den store interesse for impact startups fra mange forskellige aktører faktisk kan være en forhindring for iværksætterne, fordi deres dagsordener er helt forskellige.

Og ligesom Klavs Hjort peger han også på, at det skyldes et umodent marked, hvor aktørerne først er ved at finde fodfæste. Den proces bliver ikke nemmere af, at bæredygtighed er omdrejningspunktet.

– Bæredygtighed er om muligt det hotteste topic i business lige nu, og det gør, at det her fragmenterede marked snubler over sig selv i starten, fordi alle jagter flokken. Så grunden til, at vi fra alle sider kommer haltende og lidt forkvaklet ind i det, er på grund af den her cocktail af fokus på området, siger Morten Halborg.

At der ikke findes et samlet økosystem, gør det svært for de mange impact startups at gennemskue, hvor hjælpen kan findes, siger Anne Katrine Heje Larsen, stifter og direktør af DSIE, der understøtter bæredygtige iværksættere ved at tilbyde viden, værktøjer og netværk på tværs af Danmark.

– Synligheden forsvinder, og man kan som impact startup ikke finde den rette sparring, medmindre man er på nogle af de acceleratorforløb, der findes, hvor der bliver taget hånd om det, uddyber hun.

Hvor er koblingen mellem business og impact?
De mange rådgivnings- og kapitalmuligheder, som er svære at navigere i, medfører også, at det ikke skorter med videns- og erfaringsdeling, når det kommer til impact startups.

De fleste aktører ved efterhånden godt, at det her fokus også kommer til at være her om 10 år, men i investorverdenen er der stadig en række spillere, som endnu ikke har ladet sig overbevise om, at det ikke er et trade-off længere.

Det samme gør sig gældende for forståelsen af, hvordan man kobler impact med business, fortæller Lili Dreyer.

– Min oplevelse er, at mange har svært ved at koble den impact, de gerne vil lave, med business. Og det er også en ting, man som impact startup kan savne rådgivning på; at finde koblingen mellem de ting, siger hun.

Lili Dreyer taler ind i central problemstilling ifølge Klavs Hjort. Nemlig hvordan man som impact startup bliver til en reel virksomhed, der arbejder med to bundlinjer: en profitbundlinje og en impact bundlinje.

– Det ene problem ved det fragmenterede økosystem, er, at man let kommer til at færdes i et miljø, der bare bekræfter en i, at det man gør, er rigtig godt, og hvor man ikke bliver stærkere af at blive mødt med andre holdninger. Hvis man så yderligere er præget af manglende businesskompetencer, fordi du er startet inden for videnskabsverdenen eller ngo-verdenen, så er der mange ting, du er blind overfor, herunder hvordan man forbinder business og impact, siger Klavs Hjort.

Han mener derfor heller ikke, at man kan se skævt på investorerne, hvis de ikke smider kapital i impact startups.

– Vi ved, at 30 procent af de almindelige startups dør efter det første år og 50 procent dør efter fem år. Det gør dem til en high risk investering, og det er endnu mere high risk at investere i den her nye bølge af entreprenørerne, fordi det for manges vedkommende samtidig er første gang, de laver forretning, siger Klavs Hjort.

Investorerne holder igen
Undersøgelsen fra Greentech Challenge påviser Klavs Hjorts udsagn.

Grønne impact startups har langt sværere ved at finde kapital til deres opstart, og Klavs Hjort er enig i, at det kan være en udfordring for impact startups at få investorerne med på banen.

– Det er helt klart en udfordring for impact startups at finde kapitalen, og vi oplever i høj grad, at det drejer sig om venturefonde (fonde, der rejse penge fra investorer til nystartede virksomheder, red.). Det er dog ikke, fordi pengene ikke er der. Der er bare ikke ligeså mange penge, som der er i det brede økosystem omkring almindelige startups, siger han.

Årsagen til den svære kapitaladgang skyldes, at det er svært for impact startups at konkurrere med mere traditionelle tech startups med større erfaring og mere velkendte forretningsmodeller, og at der, ligesom det fragmenterede økosystem, stadig er tale om et relativt nyt marked, fortæller Klavs Hjort.

En udmelding, som en rundspørge og analyse foretaget af The One Initative i samarbejde med Danske Bank i år bekræfter.

Heri skriver de, at eftersom der er tale om et umodent område, så er der stadig en række udfordringer, der skal løses, før impact investeringer bliver mainstream.

For Morten Halborg gælder den samme præmis.

– Du er ude i en genre eller kategori, hvor du for ganske få år siden ikke havde nogen markedskræfter, der drev den her proces, så du er i en overgangsfase, hvor det går fra, at det kun har været filantropien og andre aktører, der har fokuseret på det her indtil nu, hvor der sker en overgang til markedsmæssige vilkår og fri konkurrence, siger Morten Halborg.

Han peger i den forbindelse på, at der er opstået et skisme i den overgang, hvor virksomheder og investorer har forstået, at bæredygtighed og dertil impact startups er en præmis for fremtiden, men de har stadig svært ved at se forretningen i det.

– De fleste aktører ved efterhånden godt, at det her fokus også kommer til at være her om 10 år, men i investorverdenen er der stadig en række spillere, som endnu ikke har ladet sig overbevise om, at det ikke er et trade-off længere, siger Morten Halborg

Med det mener han, at man i det finansielle miljø og i investormiljøet for en årrække siden har haft den holdning, at hvis noget hørte til under kategorien impact og bæredygtighed, så måtte det per automatik være på bekostning af afkastet.

– En række investorer lider under, at de har købt præmissen, men de har endnu ikke købt argumentet om, at det her kan blive en win-win situation, siger Morten Halborg.

Christian Honore udtrykker samme holdning. Impact fokusset kan få nogle investorer til at bakke ud.

– En ting er at være en traditionel iværksætter, men hvis du så smider impact oveni, så er der mange, der siger fra. Dels fordi vi ikke rigtig har metoderne eller værktøjerne til at forstå, hvordan det helt præcist fungerer endnu, men også fordi mange investorer stadig har svært ved at forstå, om man nu også kan tillade sig at tjene penge på noget, der gør noget godt, siger han og fortsætter:

– Så du er sådan inbetween. Der er nogle fordomme derude, der ikke er der endnu, hvor de synes, de kan tillade sig at tjene penge på impact. Og det kan være svært at trænge igennem til dem.

En af de store udfordringer for impact startups er altså, at der lige nu er for stort et gab mellem den måde, man er impact iværksætter på og måden, man overfører det, så det matcher de store investorers krav, siger Morten Halborg.

Kom med de konkrete eksempler
Selvom forudsætningerne lige nu ikke falder til fordel for impact startups, er der dog ingen tvivl om, at der er et marked for dem, siger Klavs Hjort.

En af løsningerne i den kommende årrække bliver at få mindsket eller helt lukket det gab, der er mellem de gode ideer og iværksætterne i det her økosystem og så leverer det i en institutionel form

Analysen fra One Initiative og Danske Bank viser blandt andet, at 83 procent af investorerne regner med, at deres impact-portefølje kommer til at levere højere end markedet, mens 72 procent af dem tror på, at impact investeringer er finansielt attraktive muligheder.

Men ligesom Morten Halborg, Anne Kathrine Heje Lassen og Klavs Hjort, så mener investorerne også ifølge analysen, at en af grunden til de endnu ikke smider penge efter impact startups skyldes et umodent marked og manglen på data.

Især sidstnævnte og manglen på eksempler på succesrige impact investeringscases får investorerne til at holde igen med kapitalindsprøjtningen.

For Morten Halborg er løsningen derfor også relativ simpel. Man skal se eksemplerne konkretisere sig, ligesom man har set i USA og England, hvor impact investeringer er et par år længere fremme.

– Det, der rigtig kommer til at poppe hul på bylden, er, når man kommer til at kunne give nogle konkrete eksempler på investeringsstrategier eller investeringsfonde, som har lavet impact investeringer, hvor de har vist, at det kan lade sig gøre, og at det er en win-win situation, både når det kommer til investering og til impact, siger Morten Halborg.

Samtidig peger han på, at det også drejer sig om at få bygget bro mellem den lillebitte iværksætter og investoren. At få udviklet et sprog begge parter forstår.

– En af løsningerne i den kommende årrække bliver at få mindsket eller helt lukket det gab, der er mellem de gode ideer og iværksætterne i det her økosystem og så levere det i en institutionel form, siger Morten Halborg.

Med institutionel form mener han, at der er et behov for, at de små investeringer i mindre iværksættere og lovende scale-up investeringer bliver inkluderet i porteføljer, så de institutionelle investorer, såsom pensionskasser, ikke skal bokse med direkte og små investeringer selv, men derimod bruger fonde med ekspertise inden for det felt.

– Institutionelle investorer har absolut ingen mulighed for at prioritere små investeringer direkte i gode iværksætterideer, da der for de flestes vedkommende ligger en såkaldt ”minimum ticket size” eller investeringsstørrelse, som er langt højere end bare nogle få eller sågar tocifrede million beløb, så de mindre investeringer skal pakketeres i porteføljerne, siger Morten Halborg

Samling på alle aktører
En anden attraktiv løsning er at få etableret et advisory board, siger Anne Katrine Heje Lassen.

– Hvis vi samler lokale fonde, embedsmænd, privat erhvervsliv, investorer og business angels omkring impact startups, så bliver det også mere tydeligt fra alle sider af bordet, hvad behovene og mulighederne er, siger hun.

Morten Halborg er også fortaler for en etablering af et nationalt advisory board for at minimere mængden af små fora, der har forskellige fokusområder og egne agendaer.

En løsning, som flere lande allerede har benyttet sig af.

– Det handler om at samle alle sektorer og interessenter fra pensionsindustrien, entreprenør verden, fondsverden, virksomhedsverden og den politiske verden og lave et fælles begreb om, hvad impact investeringer er, altså at finde et fælles fodfæste, og ikke mindst komme til enighed om i hvilken form, man skal komme konkret videre til action-mode, siger Morten Halborg.

En lignende løsning efterspøger Christian Honoré. Han peger på, at der mangler bedre institutionelle rammer omkring impact startups, så samtalen om, hvorvidt noget er impact eller ej, kommer i gang.

– Grundlæggende skal der skabes institutionelle rammer, hvor man kan diskutere impact, og hvornår det reelt drejer sig om impact eller ej. Lige nu kan alle finde en eller anden måde at claime, at de laver god impact, siger han.

Flere store spillere og erkend at markedet er nyt
Ifølge Klavs Hjort skal løsningerne også findes i, at man skal have flere erfarne spillere til at beskæftige sig med impact startups.

Han nævner virksomheden Too Good to Go som et eksempel på en historie, der følger en sund udvikling.

– Man har taget Mette Lykke ind som CEO, som har masser af erfaring fra bla. Endomondo, mens du har en meget dreven og dygtig investor i form af Preben Damgaard, der er vant til at investere i startups. Det betyder, at du har en virksomhed, der har langt større chance for at lykkes. Så jeg tror og håber på, at hvis vi kan få flere af Mette Lykke- og Preben Damgaard – typerne til at beskæftige sig med impact, så vil udviklingen gå hurtigere end ellers, siger Klavs Hjort.

Mange af de unge i dag kommer ud med et helt andet mindset end tidligere. Før i tiden handlede det om at få en tysk firmabil, nu handler det nu om at gøre noget godt, så mindset-mæssigt er det et rigtig godt tegn.

For alle parter gælder det primært også om at erkende, at det at forene entreprenørskab med impact er meget, meget ungt.

– Grundlæggende skal vi acceptere, at det her er nyt, og at det er 20-30 år bagud i forhold til traditionelt entreprenørskab. Hvis du gik tilbage og kiggede på hele venturemiljøet for 30 år siden, så vil du se en tilsvarende historie dengang, siger Klavs Hjort.

Det handler derfor også om, at markedet skal have lov til at eksperimentere, siger Christian Honoré.

– Alle skal have lov til at eksperimentere og diskutere det, så vi kan udvikle metoder og værktøjer til at forstå impact bedre, og så må markedet vise resten, siger han.

Både Klavs Hjort og Christian Honoré tror dog på, at markedet for impact startups kommer til at rykke sig hurtigt, fordi det voksende forbrugerpres og det politiske pres stiller højere og højere krav.

Klavs Hjort hæfter sig i den forbindelse ved tre positive ting.

– Populationen af impact startups vokser, men de er stadig underrepræsenteret. Tilsvarende er der også flere og flere på investorsiden, der investerer i dem, fordi de kan se, at det giver et bedre afkast. Det tredje er en øget opmærksomhed fra stakeholderne. Alle tre er præmisser for en hurtigere udvikling, siger Klavs Hjort.

Christian Honoré pointerer den samme udvikling, og han ser især den større skare af nye iværksættere som en positiv fremgang.

Mest fordi, mindsettet har rykket sig.

– Jeg oplever, at der er mange flere startups i dag, end der var for fem år siden, og det er super positivt. Mange af de unge i dag kommer ud med et helt andet mindset end tidligere. Før i tiden handlede det om at få en tysk firmabil, nu handler det om at gøre noget godt, så mindset-mæssigt er det et rigtig godt tegn.