Fra fordomme til forandring: Kvinder i teknologi kræver plads ved bordet

I loftet hænger en firkantet plade, der fungerer som mikrofon og opfanger hver en stemme, så ingen behøver fumle med knap eller klips på tøjet. 

Et tydeligt tegn på DTU’s sans for teknologi og innovation.

Det er torsdag den 23. oktober, og ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) har samlet omkring 30 deltagere til et event på DTU med fokus på kvinder i teknologi.

Rundt om bordene sidder eventets deltagere, hvor størstedelen er kvinder, og blot fire er mænd. De er kommet for at diskutere, hvorfor så få kvinder vælger STEM-fagene.

STEM-fagene er en overordnet betegnelse for fagene Science (S), Technology (T), Engineering (E) og Mathematics (M).

Eventet er en del af den større samfundsdiskussion om kønsopdeling i uddannelser og på arbejdsmarkedet inden for STEM-fagene, hvor der stadig er markant flere mænd end kvinder. 

Tænketanken EQUALIS har derfor netop lanceret projektet ‘Det kønnede uddannelsesvalg – understøttelse af et mindre kønsopdelt uddannelsessystem’ i en pressemeddelelse. Det overordnede formål er at få flere kvinder til at vælge uddannelse inden for STEM.

Sætter fokus på kønsforskelle i STEM-fagene

Projektet, støttet af Tuborgfondet og Grundejernes Investeringsfond, skal samle eksisterende viden og erfaringer for at skabe mere lige adgang til uddannelser og dermed til arbejdsmarkedet uanset køn.

Et mindre kønsopdelt jobmarked vil have en positiv afsmittende effekt.

Søren Meyer, Udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond

-Vi ser et stort potentiale i at samle aktører på tværs, så vi kan bygge videre på eksisterende initiativer og erfaringer – med et fælles mål om et arbejdsmarked med mindre ulighed og større udfoldelsesmuligheder for den enkelte, sigerGine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Tænketanken EQUALIS, i pressemeddelelsen.

Kønsforskellene i uddannelsesvalg afspejler sig tydeligt på arbejdsmarkedet. Data fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen viser, at andelen af kvinder på mandsdominerede uddannelser kun er steget marginalt det seneste årti, mens andelen af mænd på velfærdsfag har bevæget sig i en negativ retning.

Læs også: Inklusion bliver nu målbar i danske virksomheder

-Et mindre kønsopdelt jobmarked vil have en positiv afsmittende effekt på bl.a. jobglæde, produktivitet, arbejdsmiljø, innovation, indtjening og bedre udnyttelse af arbejdskraften. Derfor er netop de indsatser, der forsøger at knække koden og få åbnet de unges øjne for nye muligheder i deres uddannelsesvalg, så vigtige, siger Søren Meyer, Udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond i selv samme pressemeddelelse.

Kønsnormer afholdte kvinderne i STEM-fagene 

Tilbage på DTU giver eftermiddagens første oplægsholder Rosa Nan Leunbach, specialkonsulent ved DTU Historie, deltagerne et historisk perspektiv på kvinder i teknologi og deres bidrag gennem tiden. 

Hun understreger, hvordan kønsroller og samfundets forventninger har begrænset kvinders adgang til uddannelse og forskning. 

Læs også: Stine Bosse efter Omnibussen blev nedstemt: – Det holder mig vågen om natten

-De kvinder, der blev uddannet ingeniører i starten, fik typisk assisterende stillinger, fordi der var en generel holdning i samfundet om, at kvinder ikke hørte til i naturvidenskaben, fortæller Rosa Leunbach. 

Hun fremhæver eksempler på kvinder, der trods modstand har formået at bane vej for kommende generationer. Den første kvindelige professor på Københavns Universitet blev udnævnt i 1945, mens DTU først fik sin første kvindelige professor i 1988. Det er et tydeligt tegn på, hvor langsomt forandringerne har fundet sted inden for tekniske fag.

Skaber inklusion og bedre arbejdsmiljø

På trods af fremskridt er der stadigvæk fordomme om kvinder i teknologibranchen. 

Blandt andet findes der denne fordom om, at kvinder ikke kan kode.

Sabrina Spangsdorf, Head of Diversity ved DTU Compute. 

-Blandt andet findes der denne fordom om, at kvinder ikke kan kode. Det er sådan noget, vi arbejder på at gøre op med, siger Sabrina Spangsdorf, Head of Diversity ved DTU Compute. 

Gennem projektet The Living Lab arbejder hun med at bryde sådanne fordomme og generelt skabe et bedre arbejdsmiljø for alle på DTU. 

Det startede med en spørgeskemaundersøgelse i januar 2024, hvor forskere og ansatte blev bedt om at vurdere arbejdsmiljøet og dele oplevelser om blandt andet sexisme og stereotype opfattelser.

Resultaterne dannede grundlag for nye indsatser, der skal styrke psykologisk tryghed, øge følelsen af inklusion og fremme mangfoldighed på DTU. Alle medarbejdere er derfor blevet sendt på workshops i sexisme og psykologisk tryghed. 

Bedre for nogle, bedre for alle

Inkluderende teknologi, hvor man eksempelvis indtænker handicap eller køn, gavner ikke kun de enkelte brugergrupper, den skaber bedre løsninger for alle. 

Det er hovedbudskabet i projektet Technology Leaving No One Behind, som innovationskonsulent ved DTU Ingrid Haug præsenterer i sit oplæg. 

Projektet arbejder for at gøre inkluderende design af teknologi til en naturlig del af ingeniørernes arbejde.

Læs også: Smid adaptere og ledninger ud og bidrag til bedre klima

-Eltandbørsten blev eksempelvis oprindeligt designet til personer med motoriske problemer såsom rystende hænder, men er siden blevet et almindeligt brugerhit, siger Ingrid Haug og giver endnu et eksempel.

-Ligeledes blev de første lydbøger indlæst til døve, men er i dag populære hos alle, siger hun.

På DTU praktiseres universelt design ved først at identificere områder, hvor eksklusion opstår. For eksempel produkter eller løsninger, der ikke tager højde for ældre, bestemte køn eller forskellige kropstyper. Projektet viser, at universelt design ikke kun skaber bedre løsninger for nogle, men også forbedrer brugervenlighed og tilgængelighed for alle.

Mangfoldighed skaber bedre forskning 

Hvis vi skal skabe løsninger for alle, har vi også behov for, at dem, der udvikler teknologien, er bredt repræsenteret.

Camilla Hjalsted-Rygaard, Dekan for bæredygtighed, diversitet og inklusion på DTU

I dag er 16 procent af DTU’s professorer kvinder, mens kvinder udgør 33 procent af de studerende, der optages på bacheloruddannelserne.

Det fortæller Camilla Hjalsted-Rygaard, Dekan for bæredygtighed, diversitet og inklusion på DTU, som gennem sit oplæg fokuserer på nutiden og om universitetets indsats for diversitet og inklusion. 

-Hvis vi skal skabe løsninger for alle, har vi også behov for, at dem, der udvikler teknologien, er bredt repræsenteret. Der er helt i tråd med DTU’s strategi om at udvikle teknologi for alle mennesker og være en uddannelses- og forskningsinstitution for alle, der kan og vil, siger hun. 

DTU’s mål er at øge andelen af kvindelige bachelorstuderende til 40 procent og VIP-ledere til 35-40 procent.