Under overskriften ”Grib Idéen!” uddeler Danmarks Frie Forskningsfond for første gang prisen for Årets originale forskningsidé. Med prisoverrækkelsen sætter fonden i samme ombæring fokus på, hvordan forskningsidéer egentlig trives i Danmark.
– Det er hele vores (Danmarks Frie Forskningsfonds, red.) eksistensberettigelse, at vi skal gribe idéen. Frihed, og frihed til nysgerrighed, har været kendetegnende for nogle af de største opdagelser, siger bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.
Derfor ærgrer han sig over, at de frie midlers andel af BNP er faldet med 40 procent på mindre end 10 år, så der dermed er blevet færre finanslovsbevillinger til fri forskning.
– En stærk forskning kræver en stærk aktør med penge på lommen, der kan gribe idéen. Konkurrencen om de konkurrenceudsatte midler er blevet hårdere, og flere og flere idéer bliver tabt på gulvet, konstaterer bestyrelsesformanden.
Den øgede konkurrence om færre frie midler, gør det vanskeligt for forskere at få en bevilling – og det er frustrerende, mener Jane Hvolbæk Nielsen, bestyrelsesmedlem i DFF:
– Det er jo et problem, at der bliver brugt tid på at lave fremragende ansøgninger, og at man har idéerne og en talentmasse, som ikke kan støttes. Det er frustrerende og virker forkert, siger hun.
Timeglasset
Problemet udspringer især af den såkaldte timeglaseffekt i dansk forskning. Begrebet dækker over den ubalance, der er indtruffet i forskningsfinansieringen, fordi de konkurrenceudsatte midler er blevet koncentreret i få, store bevillinger – og det går især ud over en bestemt gruppe forskere.
– Vi (DFiR, red.) har den opfattelse, at der faktisk er et problem med, at der er mange penge i bunden og i toppen, men få til de unge adjunkter og yngre lektorer – de talenter, som ikke er en del af de store forskningsprogrammer, siger Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), der for et par år siden gjorde opmærksom på tendensen. Han fortsætter;
– Der er ikke penge til de talenter, der ikke er en del af elitesatsningen. Og dermed er der ikke penge til de nye eliter.
Jens Oddershede bakkes op af lektor Nikolaj Thomas Zinner, som er forhenværende formand for Det Unge Akademi:
– Konsekvensen er, at man mister modet. Man ser det tit, at en ung forsker får den første postdoc-bevilling, og så bliver vinduet ligesom lukket. Så er det en langsom proces, hvor man er på vej ud, som han beskriver det.
Adspurgt af arrangementets ordstyrer, chefredaktøren Martin Krasnik, hvordan vi løser dét problemer, peger Jens Oddershede blandt andet på, at:
– Universiteterne kunne godt gøre mere ved det her, for eksempel ved at ansætte flere adjunkter og selv samle talentet i midten op.
Afgørende med DFF-bevilling
Danmarks Frie Forskningsfond har igangsat knap 10.000 forskningsprojekter siden etableringen i 2004. I 2017 og 2016 uddelte fonden dog en tredjedel færre bevillinger sammenlignet med 2015 og 2014.
En forskningsbevilling fra DFF kan gøre en verden til forskel, i forhold til at opbygge en forskerkarriere. Det understregere flere af de DFF-topforskere, der var inviteret til at fortælle om deres forskning på konferencen.
– Der var ikke noget før bevillingen. Den betød, at jeg kunne komme i gang og etablere internationale samarbejder rundt om i Europa. Jeg blev klar over, at jeg kunne godt, og at jeg kunne føre mine ud i livet, fortalte professor Ulrik Lund Andersen fra DTU.
Han bakkes op af professor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet:
– Jeg fik bevillingen i den periode, hvor jeg etablerede en selvstændig forskningsprofil. Den var udslagsgivende for, at jeg kunne blive en selvstændig forsker. Bevillingen har været altafgørende for min karriere, sagde professoren.
Hun efterspørger samtidig en bedre basisbevilling til universiteterne, så forskere ikke skal bruge så meget tid på at søge en bevilling.
– Og nogle flere små bevillinger til yngre forskere, så det ikke kun bliver til de forskningsmæssige flagskibe, siger Liv Hornkær, der bakkes op af Ulrik Lund Andersen.
Forskningskonferencen “Grib Idéen!” fandt sted torsdag den 11. oktober i København, hvor også årets originale forskningsidé for første gang blev hædret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Den første modtager af prisen er seniorforsker Toke Thomas Høye, der får den for sin banebrydende idé til et forskningsprojekt, der kombinerer klimaforskning med machine learning og big data. Og ud over prisen fik forskeren tidligere i år en bevilling på 2,6 mio. kroner fra DFF til sit forskningsprojekt.
– At få midler fra Danmarks Frie Forskningsfond er de færreste forundt, og når man ovenikøbet bliver anerkendt på den her måde, er det selvfølgelig rigtig stort. Og det er dejligt, at det er idéen, der bliver anerkendt, mere end CV’et, lød det fra prismodtageren.
LÆS OGSÅ: ÅRETS ORIGINALE FORSKNINGSIDE BYGGER PÅ BIG DATA OG MACHINE LEARNING
Forsiden lige nu:
Natur- og videnskabsfestival inviterer til fødevaredebat, klimakamp og nyt prisshow
Festivalen Bloom præsenterer fuldt program med fri adgang til natur, videnskab, musik og festivalstemning i Søndermarken. Slutteligt kåres den første vinder af SoMe Science Award.
Niras har fået ny bæredygtighedschef til procesindustri
Lis Thodberg er ny Sustainability Director inden for procesindustri. Med 30 års erfaring i ryggen skal hun være med til at føre Niras grønne initiativer ud i industrien.
Resistenskrisen indhenter hastigt både mennesker, miljø og biodiversitet
Overlæge og forsker råber op: Storforbrug af antibiotika og tungmetaller til masseproduktion af billigt kød og pesticider i landbruget accelerer både resistens- biodiversitets og miljøkrisen.
Seneste artikler:
Nyt Power-to-X center revolutionerer materialer til den grønne omstilling
Flere danske fonde bevilger 300 mio. kr. til et pionercenter for udvikling af materialer og power-to-X-teknologier til den grønne omstilling. Centeret samler førende nationale og internationale forskere.
Professor erobrer Grundfosprisen 2022 med sit gennembrud indenfor “kunstige muskler”
Professor ved Institut for Kemiteknik på DTU Anne Ladegaard Skov modtager Grundfosprisen 2022. Hun vinder prisen for sin forskning og udvikling af silikone-baserede “kunstige muskler”, der kan anvendes som bæredygtig brik i elektronik, robotteknologi og hud- og sårpleje.
Kemp & Lauritzen hyrer ny bæredygtighedschef til grøn teknikoverhaling
Louise Bjerregård Nielsen tiltræder som bæredygtighedschef i teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen. Hun bliver dermed ansvarlig for virksomhedens bæredygtige omstilling inden for egene rækker og i samfundets tekniske løsninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
