Bæredygtighedstrends 2024: Løft blikket fra maskinrummet og se den geopolitiske virkelighed i øjnene

Nyt år, ny konge, nye krav til bæredygtighedsrapportering. Kalenderen viser 2024, og for nogle betyder det også nye strategier i bæredygtighedens tegn. 

Derfor har Sustain Report bedt bæredygtighedsekspert Tania Ellis kigge ind i sin krystalkugle og give et bud på, hvilke bæredygtighedstendenser vi kommer til at se i år 2024. 

Det er med et glimt i øjet, at Tania Ellis siger, at vi med fordel kan lade os inspirere af den nykronede Kong Frederiks valgsprog ”forbundne og forpligtede, for kongeriget Danmark,” når vi skal tale bæredygtighedstendenser anno 2024.  

Alligevel er der noget om det – omend Tania Ellis har twistet ordsprogets betydning til at strække sig udover kongeriget Danmark. Der er nemlig noget langt større på spil. 

– Hvis der er noget, udviklingen af verden viser os, så er det, at vi er forbundne og forpligtede, understreger hun.

– Vi er forbundet gennem globale værdikæder, bevidsthedsmæssigt gennem aktivisme, gennem teknologi og økosystemer. Og forpligtelsen ligger i aktivismen, etikken og ansvaret for at handle, uddyber hun. 

Det er blevet et forretningsvilkår at navigere i usikkerhed.

Tania Ellis

Læs også: Ingen facitlister og masser af bump på vejen: Tania Ellis har dedikeret sit arbejdsliv til bæredygtighed

Hun understreger, at den globale forbundethed stiller krav til, at virksomhederne løfter blikket fra maskinrummet og ser den globale og geopolitiske virkelighed i øjnene. 

En verden af multikriser 

Geopolitikken har nemlig allerede allerede gjort sit indtog på arbejdspladserne, påpeger Tania Ellis.  

– Man kan som virksomhed ikke længere bare vende det blinde øje til, hvad der sker ude i verden, fastslår hun. 

Det har flere virksomheder allerede mærket på egen krop, særligt i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas. Store kæder som Zara og Starbucks er blevet boykottet, efter at henholdsvis kampagner og udtalelser har givet folkedomstolen grobund for at dømme dem som pro-Israel og derefter boykotte deres produkter.  

– Vi opererer i en verden af multikriser, og der kommer hele tiden nyt til. Så det er i virkeligheden blevet et forretningsvilkår at navigere i usikkerhed, forklarer Tania Ellis og fortsætter:   

– Der er endda nogle der taler om, at vi er gået fra globalisering til globalisikkerhed. Hvor det altså før var markedskræfterne, der drev globaliseringen, er det nu også de her store konflikter, der får betydning for mulighederne for at drive forretning. 

Det betyder, at virksomheder ikke længere kan lukke sig om sig selv og deres forretning, men skal finde en balance mellem forretning og værdier. 

– Den økonomisk bæredygtige forretning på den ene side af vægtskålen, og social og miljømæssig bæredygtighed, ligestilling, klimakrise og menneskerettigheder på den anden side, forklarer Tania Ellis. 

Det forventer både omverdenen og medarbejderne i langt højere grad.

Den indre globalisering og medarbejderaktivisme 

At virksomheder i stigende grad skal navigere i et krydsfelt mellem værdier og forretning, er et gennemgående tema for Tania Ellis’ 2024-spådom. Men det er ikke kun det globale udsyn, virksomhederne skal have for øje. 

Virksomheder må stille sig selv spørgsmålet, hvad er vores bidrag? Hvad er vores purpose?

Tania Ellis

Tania Ellis peger på, at også den indre globalisering tager til i styrke. Hun forklarer, at globaliseringen har åbnet op for et hav af nye indsigter, hvor teknologien blandt andet har bidraget til at skabe en øget bevidsthed. 

Nu kan vi i højere grad se, hvad der sker ude i verden, og hvordan vores klode er udfordret som konsekvens af vores handlinger. Den bevidsthed går hånd i hånd med aktivismen. 

Og i de kommende år vil vi ifølge Tania Ellis se, at aktivismen vil fortsætte med at snige sig med ind i virksomhederne, hvor medarbejderne ikke længere hænger deres aktivistkappe på garderobestativet, før de møder ind på arbejde. 

– Her skal vi både se på, om vi har glade og tilfredse medarbejdere, men i højere grad også hvordan vi kan involvere og engagere dem, som er purpose-drevne og vil gøre en forskel i verden, siger Tania Ellis. 

Læs også: Unge nyuddannede kan løse efterspørgsel på bæredygtighedsspecialister

Et eksempel kunne være at se på, hvad man som virksomhed kan tilbyde medarbejderne, udover materielle goder. Det kunne være frivilligt arbejde, som især mange unge ser som en valuta, de kan sætte på deres cv. 

– Når virksomhederne arbejder med social bæredygtighed, bør de se på, hvilke generationer de har repræsenteret – og generelt se de ansatte som individuelle mennesker. Mange unge vil bruge deres faglighed til noget meningsfuldt, og det kan virksomhederne være med til at tilbyde, siger Tania Ellis. 

Vækst versus værdi

Tania Ellis tror også, at vi kommer til at høre mere til degrowth-bevægelsen. 

– Virksomheder må stille sig selv spørgsmålet, hvad er vores bidrag? Hvad er vores purpose? Ville verden blive dårligere eller bedre, hvis vi ikke fandtes? I virkeligheden er det nogle ret filosofiske spørgsmål, siger Tania Ellis. 

De spørgsmål tror hun, at flere virksomheder kommer til at stille sig selv og forsøge at besvare, særligt når de en gang har fået styr på deres compliancekrav.

I den forbindelse tror hun også, at den regenerative dagsorden vil tage fart. Her ser man på, hvordan man kan forbedre verdenstilstanden og genopbygge kloden fremfor kun at fokusere på økonomisk vækst.

CEO, CFO og CSO: CSRD skaber ny treenighed

Når man taler om 2024-trends, kan man ikke komme uden om de nye krav til bæredygtighedsrapportering.

– Det kommer til at fylde meget for virksomheden at finde ud af de her nye spilleregler og omstille sin virksomhed til den nye spilleplade, vurderer Tania Ellis.  

– Udfordringen for virksomhederne kan være, at de får ESG-tunnelsyn, og at de kommer til at sidde fast i en compliancefælde, hvor al deres tid går på at få tilpasset virksomheden til de nye spilleregler, forklarer hun.  

Derudover betyder det en ny omstilling af den interne organisation. 

– Vi kommer til at se nogle nye snitflader mellem CEO, CFO og CSO, hvor finansafdelingen også får en ny rolle i forbindelse med bæredygtighed, fortæller hun. 

I det hele taget peger hun på, at CSRD-kravet kan komme til at skabe nye arbejdsopgaver, funktioner og kompetencebehov i virksomhederne. 

Fra kunstig til gunstig intelligens

– Det hele skal være datadrevet og databaseret, og her er de nye teknologier spændende at kigge ind i. Her har vi mulighed for at optimere, fx med kunstig intelligens, siger Tania Ellis i forbindelse med de nye krav til rapportering.

– Men der er også den dataetiske dimension. Vi skal ikke kun tale om kunstig intelligens, men også om gunstig intelligens, fastslår hun.  

For selvom teknologien skaber rum for effektivisering, har den også en slagside. Tania Ellis henviser til en global risk rapport fra World Economic Forum. 

– Her var den største risikofaktor misinformation og desinformation, fortæller hun.  

Hun forklarer, at techgiganterne her spiller en væsentlig rolle, og henviser til Meta, der shadowbanner og censurerer posts, som algoritmerne dømmer for at være problematiske. Men hvor der ikke er transperans omkring kriterierne bag, eller hvordan de er blevet til.  

Vi har brug for fred og frihed for at lykkes med den her dagsorden. 

Tania Ellis

Læs også: Chatbots er datacentrenes gode ven, men klimaets fjende

– Mest bekymrende af alt, tror jeg, at vi kommer til at se en højere grad af censur, som bliver sat i værk, måske af en god mening for at undgå fakes news og desinformation, men hvor vores frihed og måske endda sandheden, bliver offer på det alter, siger Tania Ellis og fortsætter: 

– Så vil der være nogle, der finder andre steder at kommunikere på, og det vil skabe en øget polarisering, som er dybt skadelig for sammenhængskraften og indfrielsen af verdensmålene. Vi har brug for fred og frihed for at lykkes med den her dagsorden. 

Tania Ellis fortæller, at hun derfor ser teknologien som et tveægget sværd. 

– Den stigende polarisering vi ser, vækker bekymring, men vi ser også nye globale værdi- og handlefællesskaber, som finder sted på grund af teknologien. Og det giver anledning til håb, understreger hun.