I Tania Ellis’ branche deler man generøst ud af sine erfaringer, og det er for hende helt unikt. Nu deler hun også selv gavmildt ud.
Med to årtiers erfaring fra branchen og som stifter af to forskellige virksomheder har hun både været med til at uddanne de fremtidige bæredygtighedsspecialister og har rådgivet profilerede virksomheder og organisationer. Alt sammen med det formål at bidrage til en bæredygtig udvikling og bedre fremtid.
Hvordan kan du gennem dit job levere på bæredygtighed?
Jeg kender ingen andre fagområder, hvor der bliver hjulpet og delt praktiske erfaringer i det omfang, som jeg oplever det
Tania Ellis
Tania Ellis forklarer, at det i mere end tyve år har været hendes mission at inspirere og hjælpe virksomheder med at skabe værdi for både samfundet og bundlinjen. Det er det vigtigste fokus i hendes virksomhed, The Social Business Company, som både giver virksomhederne praktiske værktøjer i hånden og viden at trække på.
– Helt konkret sker det gennem strategiske foredrag, rådgivning, uddannelse og træning, forklarer hun.
Derudover er hun med til at uddanne de fremtidige bæredygtighedsspecialister gennem sin uddannelse ‘Sustainable Business Change Manager’.
Hvad er de fremadrettede udfordringer i dit job?
I en tid hvor klimaforandringerne banker på døren, peger Tania Ellis på tid og impact, som de største udfordringer.
– Bæredygtighedsagendaen er så kompleks og mangefacetteret, at det kræver mange forskellige kompetencer og en skalerbar organisering af vores arbejde, forklarer hun.
Til gengæld kan hun fremhæve en væsentlig fordel ved tiden.
– I modsætning til for 20 år siden, hvor jeg stiftede The Social Business Company, så er der et helt økosystem af dygtige aktører, der arbejder med bæredygtighedsagendaen. Samtidig understreger hun, at den teknologiske udvikling bliver en vigtig medspiller.
– Takket være platformsløsninger, automations og kunstig intelligens er det nu muligt at gøre meget mere med meget færre ressourcer. Så kombinationen af partnerskaber og teknologisering ser vi som vejen frem, fortsætter hun.
Hvad har været dine egne største sejre i karrieren – og nederlag?
For tyve år siden fandt Tania Ellis modet til at opsige sit job og i stedet stifte sin virksomhed, The Social Business Company. Det peger hun på som sin største sejr.
Det ramte ned i nerven af noget, rigtig mange af os i branchen kunne genkende
Tania Ellis
– Jeg er taknemmelig for, at det er lykkedes at skabe en forretning, hvor det er muligt at udleve sine værdier, samtidig med at vi bidrager positivt til det samfund, vi er en del af – ved at hjælpe hundredvis af andre virksomheder og fagfolk med at gøre netop det samme. Det er et stort privilegium – også selvom det er et lille ”dent in the universe”, fortæller hun.
Og selvom hun ikke ser det som et mål i sig selv, har hun et katalog af priser og udmærkelser, som hun ser som “små sejre”. Det gælder alt fra den indiske Women Leadership Excellence Award, til at hendes bog The New Pioneers kravlede op ad hitlisterne og endte på listen over ”100 Best Social Entrepreneurship Books of All Time”.
Læs også: Fra embedsmand til lobbyist: Klima er den evige fællesnævner for DI’s vicedirektør
Når det kommer til nederlag, peger hun på den udfordring, der ligger i at skalere sit arbejde.
– Men det arbejder vi på – med hjælp fra både alliancepartnere og teknologi, fastslår hun.
Hvad er de tre bedste ting ved din branche i forhold til at sætte dit præg på en bæredygtig fremtid?
Først og fremmest er det generøsitet.
– Jeg kender ingen andre fagområder, hvor der bliver hjulpet og delt praktiske erfaringer i det omfang, som jeg oplever det. Grundholdningen blandt bæredygtighedsfolk er, at ”hver gang jeg deler, flytter det agendaen frem”. Det er en fornøjelse at skabe rum for og facilitere disse udvekslinger.
Dernæst peger Tania Ellis på nysgerrighed.
– Fordi agendaen er så kompleks, oplever jeg nysgerrighed og videbegær som et gennemgående træk i branchen. De fleste forstår godt, at det vi måske ser som løsningen nu, sidenhen kan vise sig at være ubæredygtig, forklarer hun.
Læs også: CSRD sætter bæredygtigheden på dagsordenen for de mellemstore virksomheder
Til slut nævner Tania Ellis vedholdenhed, som hun mener er den allervigtigste faktor, når det handler om at drive bæredygtighedsagendaen.
– For der er ingen facitlister og masser af bump på vejen. Uvidenhed, forandringsmodstand, vaner, politiske agendaer et blot nogle af dem, understreger hun og tilføjer, at det kræver en vis portion vedholdenhed at arbejde i branchen.
Derfor mener hun også, at det er vigtigt ikke kun at dele succeserne, men også at sætte ord på, når det er svært.
– Vi delte en gang en grafik på LinkedIn, der visualiserede ”The Iceberg Illusion of Sustainable Business Success”. Den fik så mange reposts – og jeg tænker, at det var fordi det netop ramte ned i nerven af noget, rigtig mange af os i branchen kunne genkende, forklarer hun.
Forsiden lige nu:
“Den grønneste regering nogensinde” må vente med at få sin medalje
Sustain Report har spurgt fire eksperter om, hvordan de vurderer det grønne i regeringsgrundlaget. På tværs af svarene går en anerkendelse af gode tiltag, mens nogle forholder sig mere kritisk til ambitionsniveauet.
Carlsbergs bæredygtighedchef: Fremskridt måles ikke i dage, uger eller år. Det måles i årtier.
PORTRÆT. Vedholdenhed, optimisme og lange tidshorisonter er ifølge Simon Boas Hoffmeyer afgørende, hvis bæredygtighed skal flytte virksomheder og markeder.
Seks bæredygtighedsdebatter, du bør høre på Folkemødet
GUIDE. Sustain Report har tilrettelagt det perfekte program, hvis du skal på Folkemødet med en grøn agenda. Vi har udvalgt seks arrangementer, som både giver anbefalinger til faglig indsigt, nye perspektiver og lidt legene formater til den grønne samtale.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















