Mails, google-søgninger og teams-opkald ryger alt sammen gennem den digitale infrastruktur, der sørger for, at vi kan være forbundne udenfor tid og sted.
Med 235.000 kilometer fibernet, står GlobalConnect for mere end halvdelen af al den data, der kommer ud og ind af Norden. Den opgave er ikke just uden omkostninger, når man ser på eksempelvis gravearbejde og strømforbrug, hvor der er rum for grønne forbedringer. Dem skal GlobalConnects nye bæredygtighedschef Kristian Uldall stå i spidsen for.
Øverst på to do-listen står reduktion af værdikædens drivhusgasser, som er en del af det globale Science Based Targets initiative (SBTi). Den nye bæredygtighedschef bliver nu en central figur i at sikre, at de strategiske ambitioner kan realiseres.
Om GlobalConnect
GlobalConnect er en af de førende leverandører af digital infrastruktur og datakommunikation i de nordiske lande, og lige nu står vi for at drive mere end halvdelen af al datatrafik i Norden.
GlobalConnect leverer fiber-baseret bredbånds-services til mere end 800,000 private forbrugere, og end-to-end netværksløsninger til 30,000 B2B kunder igennem vores 235,000 kilometer fibernetværk på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland.
GlobalConnect har cirka 2,000 medarbejdere, og havde i 2022 en omsætning på 637.1 millioner euro.
– Min vigtigste opgave er at sikre, at vi konstant har fokus på at minimere vores klimaaftryk og på at skabe en positiv forandring på tværs af vores værdikæde. Når vi sætter yderligere skub i vores arbejde med bæredygtighed, er det til gavn for samfundet som helhed, men i særlig grad også vores kunder, så vi understøtter dem i deres klimamålsætninger, siger han.
Værdikæden
Kristian Uldall kommer fra en rolle som Strategy Manager og bliver nu en central figur i at forene krydsfeltet mellem strategi, forretning og bæredygtighed, og på den måde sikre en mindre klimabelastende værdikæde.
Han har med sine bare 30 år allerede inden sin tid i GlobalConnect, haft flere stillinger indenfor strategi og bæredygtighed i Rambøll.
– Der er en lang række områder, hvor man kan optimere, fortæller han og uddyber:
– Det er lige fra det indledende gravearbejde, hvor man udvikler, hvordan man graver, til at vi ser på genanvendelse af vores hardware, samt at reducere energiforbruget og dermed emissionerne fra leverandørerne ved eksempelvis at slukke strømmen automatisk om natten.
Læs også: Ørsted løber med særpris, mens Vestas river ny pris hjem for indsats i værdikæden
Foruden at fremhæve mindre belastende gravemetoder som den savlignende microtrenching fremfor traditionelle gravmaskiner, peger den nye bæredygtighedschef særligt på den cirkulære økonomi som et fokuspunkt.
– Det handler blandt andet om at genanvende vores udstyr så vidt som muligt, når en kunde er færdig med det. Så kan vi tage det tilbage i vores netværk, og hvis produkterne er ved end of life, skal vi håndtere dem på en hensigtsmæssig måde.
Han skal også være med til at udvikle flere grønne løsninger både internt og eksternt.
Hos GlobalConnect skal han identificere og iværksætte nye initiativer på tværs af organisationen, der tæller ca. 2000 medarbejdere. Eksternt står kunderne klar med spørgsmål til deres bæredygtighedsrejser.
Forsiden lige nu:
Ny bæredygtighedschef i Grundfos
NAVNENYT. Inês Breda er udnævnt som ny Head of Group Sustainability i Grundfos. Hun skal styrke virksomhedens arbejde med at integrere bæredygtighed, klima og cirkulære løsninger endnu tættere i forretningen.
De største virksomheder kan købe sig ind i grøn energi. Anna Riis Hedegaard vil have resten med
PORTRÆT. Som tidligere klimarådgiver, klimaattaché og energikonsulent har Anna Riis Hedegaard set den grønne omstilling fra flere sider. I dag står hun bag The 0-Mission, der gør det muligt for virksomheder af alle størrelser at gøre en forskel på klimaområdet.
ESG-ansvarlig i Matas: Det kræver mod at ændre kurs
PORTRÆT. Efter fem år med bæredygtighed i Matas har Rikke Højris Bæk lært, at ansvarlighed ikke handler om at holde fast i gamle løsninger, men om at prioritere der, hvor effekten er størst.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















