Anmeldelse. Af Henrik Munksgaard, redaktør Sustain Report.
Anna og Brian sidder på bænkesættet foran cafeen beliggende i stråtækt idyl og dansk sommerlandskab. På lærredet har vi forinden i en lille halv times tid været en tur rundt i verden og fået en indføring i, hvordan kaffeproduktionen er særdeles presset af klimaforandringerne.
-Skal vi have en kop mere. Inden det er for sent, spørger Anna. Med undertonen af global alvor hængende i spørgsmålet.
-Ja, lad os det. De lukker lige om lidt, siger Brian med en mere jordnær henvisning til cafeen og får på den måde vist, at man faktisk godt kan joke med klimaforandringer.
Anna og Brian fra dokumentarfilmen har efternavnene Rise og Lykke. Anna Rise har siden efteråret 2021 været kommunikationschef i den danske afdeling af den globale fødevaregigant Nestlé. Brian Lykke kender de fleste fra et utal af figurer fra Krysters Kartel, som Simon Kvams sidekick i tv-serien Guru og som Allan Sindberg, “smørstemmen fra Ikast” i podcasten om R8Dio.
I filmen Rodzonen har Anna og Brian været vidt omkring for at beskrive behovet for omstillingen til regenerativt landbrug.
Vi møder kakaobønder i Elfenbenskysten, kaffefarmere i Honduras, finske landmænd der dyrker løg med en regenerativ tilgang og den danske pioner på området Hans Henrik Fredsted, der for omkring 15 år siden lagde om fra konventionel til regenerativ dyrkning.
Fri for salgsgas
Udgangspunktet er både ambitiøst og befriende.
Det er ambitiøst, fordi klimaforandringer og regenerativ dyrkning er tunge emner, der normalt egner sig bedst til rapporter med grafer og illustrationer. Mit nørdede sindelag kunne godt have savnet lidt mere facts, det får vi ikke. Til gengæld ser vi nogle af de mennesker, det handler om, hvilket jo plejer at virke, når man vil fortælle til et bredere publikum.
Befriende fordi vi her får en film, der er den absolutte modsætning til Arlas polerede reklamefilm om “tradition for fornyelse”. Med en titel, hvor flosklerne falder over hinanden, har Arla hyret stjerneinstruktør og skuespillere ind til at spille landmand og storbykvinden i det korte og intetsigende reklameunivers.
Rodzonen har et beskedent budget, sikkert langt mindre end Arlas produktionsbudget. Det er kommunikationschefen selv, der med en skuespiller på et beskedent budget har besøgt de ægte bønder og farmere.
Og bortset fra at kagen til kaffen er byttet ud med en Kit-kat (et Nestle-produkt), slipper vi for både direkte og indpakket salgsgas. Det handler ikke om produkter, eller den endnu værre version, hvor vi skal høre luftige ord om virksomheder eller hele brancher, der ‘arbejder for’ og ‘tænker på’ miljø og klima.
Rodzonen tager på en hurtig rundtur til de udfordringer, som klimaforandringer skaber. I virkelighedens verden, og med den omlægning til regenerativ drift, som kan være en del af løsningen.
Når vi nu er ved virkeligheden, så fristes man endda til at sige, at Brian Lykke spiller Brian Lykke, som vi ofte kender ham. Det er ham, der som den konstante Klods Hans stiller de dumme spørgsmål. En enkelt gang eller to, kunne der måske være brugt et andet fortællegreb, men hvis man kan lide Brian Lykke, hans figurer og den umiskendelige midtjyske accent – jeg kan – så fungerer det faktisk ret fint.
Plads til ormene
Regenerativt er et af de nye grønne buzzwords. Både byggematerialer og fødevarer skal nu fremstilles regenerativt. Med Rodzonen får vi en fornemmelse af begrebet, men vi får ikke en skarp definition. Måske er det ikke filmens problem – men på egne og andre pedanters vegne, kunne jeg godt tænke mig en præcis afgrænsning. Måske kan vi så slippe for de problemer, vi har oplevet med begreberne “bæredygtighed” og “grøn”.
Især besøget hos landmanden Hans Henrik Fredsted er dog med til indkredse begrebet. Det regenerative landbrug handler selvfølgelig om, at jorden skal kunne regenerere, altså så at sige komme sig igen og blive klar igen.
Her er et af de afgørende greb et skridt tilbage til de sædskifte, som nogle af os lærte om i skolen. I mangel på en Brian Lykke til at spørge, kommer forklaringen helt af sig her: Jorden klarer sig langt bedre, når der løbende skiftes afgrøder, hvilket i filmen bliver understreget med de regenerative finske løg som et af eksemplerne.
En anden ‘fabrikshemmelighed’ er at spare pløjninger og lade jordens mikroklima passe sig selv. På gårdturen hos Hans Henrik Fredsted tager Brian Lykke et bogstaveligt spadestik i jorden, og vi får at vide, at der er langt flere orme og huller i jorden, hvilket i øvrigt gør, at jorden kan optage langt mere vand.
Benhård business
Vi får også at vide, at vi er langt fra løsningerne. I Danmark er der omkring 50 landmænd ud af 7000, som driver bedriften ud fra regenerative principper. Når man tænker på, at Nestlé på globalt plan har et mål om, at 50 procent af råvarerne i 2030, altså om fem år, skal komme fra regenerativt landbrug, så taler tallene sit eget sprog.
I filmen hører vi kun inddirekte om Nestlés strategi på området, men i den korte paneldebat efter premieren for et indbudt publikum understregede over for Anna Rise, at dette mål ikke handler om filantropi eller idealisme, det er benhård forretning.
For en koncern, der baserer sin forretning på kaffe og i mindre omfang kakako, er det fundamentet for forretningen, som er truet, hvis der ikke sker forandringer. Klimaforandringerne rammer hårdt omkring ækvator med store konsekvenser for både kaffe- og kakaodyrkning, fordi det netop er her dyrkningen sker. Helt skæv er afslutningsscenen om at nyde en kop kaffe, før det er for sent, ikke.
Brians røv i klaskehøjde
Filmen og Anna Rise udmærker sig ved et holistisk afsæt. Udfodringerne handler om meget andet end orme og skyggetræer. Allerede i de første scener fra Elfenbenskysten får vi at vide, at fattigdomsbekæmpelse er punkt nummer ét, hvis man skal have kakaobønderne til at omlægge deres dyrkning. Det bliver kædet sammen med uddannelse, hvor der er fokus på grundskolen.
Kakaoproducenterne er ikke store globale koncerner, der kan investere og vente flere år på afkastet. Hvis de skal skifte dyrkningsmetoder, skal de kunne indkassere gevinsten med det samme, og uddannelse af de næste generationer bidrager til at skabe mere robuste samfund.
Hos Nestlé – eller i hvert fald hos Anna Rise – er man udmærket klar over, at man er oppe mod blakket historie. Især historien fra 1970’erne, hvor Nestlé aggressivt solgte modermælkserstatning i en række lande i Det Globale Syd. Stik imod alle fornuftige ernærings- og sundhedsråd.
I Paneldebatten efter visningen “glemte” Brian Lykke at rejse debatten, og måtte have en reminder fra Anna Rise, før han kom i gang.
-Nu har I brændt kloden af, og så kommer I nu og siger det stik modsatte, lød hans indledning til det, der med Anna Rise svar var en ny version, hvor der oveni “Det-var-en-anden-tid”-svaret var en vis erkendelse af ansvar.
Med det på plads kunne Brian Lykke så også fortælle, hvordan hans samarbejde med Nestlé er blevet modtaget på hans hjemmebane i skuespiller- og kunstnerkredse.
-Jeg har fået en del mails fra venner og bekendte, der spørger, hvad det er, jeg har gang i. Jeg håber virkelig, at Nestlé leverer. For personligt har jeg sat min røv op i klaskehøjde, kom det bramfrit fra på den kendte Silkeborg-dialekt.
Rodzonen kan ses på Nestlé Danmarks hjemmeside og på You-tube.
