Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Debat

Hvorfor bliver elcykler konstant overset i debatten om bæredygtig transport?

Flere elcykler i de store byer kan reducere CO2-udledningerne markant. Politikerne skal derfor skabe bedre rammevilkår, og virksomhederne skal tilbyde el-cykler som et alternativ, skriver cykelvirksomhedens MATE’s CEO.

Alt for ofte glemmes elcyklerne, men der er store klimagevinster, skriver Thomas Vulliez, CEO i MATE. PR-foto: MATE

Kommentar af Thomas Vulliez, CEO i MATE

Hedebølgen er over landet disse dage, ja hele verden faktisk. Og selvom det nok er de færreste, der klager over undskyldningen for at spise en ekstra is eller tage et smut på stranden efter arbejdstid, er det desværre nok også de færreste, der lader bilen stå hjemme, når de skal ud i den danske sommer med familien.

Benzin- og dieselbiler står konstant for tur, når debatten lander på bæredygtig transport. Politikere falder næsten over deres egne fødder af iver for at komme med det næste forslag til, hvordan vi kan gøre transporten mere bæredygtig og byerne sundere at leve i.

I marts i år blev en ny lov vedtaget, der giver mulighed for at smide dieselpersonbiler produceret før 2009 ud af byerne, og  el- og brintbiler har siden 2020 kunne parkere gratis på offentlige veje.

Men hvorfor er det lige elbilen, der er udnævnt til den store helt i kampen om bæredygtig transport?

Biler optager plads på vejene, hvad end de kører på diesel eller el. De belaster stadig miljøet og de udgør en sikkerhedsrisiko for andre trafikanter, især i de tæt befærdede byer.

Elcykler overses igen og igen

En rapport fra SMVDanmark viser tilmed, at antallet af kommunale parkeringspladser kun er steget med en procent fra 2007 til 2021, mens antallet af bilister er steget med hele 17 procent. Alligevel overses det mere bæredygtige (og mindre pladskrævende) alternativ – cyklen og elcyklen – gang på gang.

Faktisk står det så grelt til, at cykler og elcykler ikke engang var nævnt i programmet ved COP26 sidste år i november. Af samme årsag demonstrerede flere hundrede cyklister globalt over den totale mangel på omtale af de klimamæssige fordele, cykler har – og en hurtig tilføjelse til programmet blev lavet i sidste øjeblik.

Læs også: ATP skyder yderligere 400 millioner i svensk batterieventyr

Dertil kommer, at BloombergNEF for nylig udgav en rapport, der dykker ned i udviklingen for elektriske køretøjer. Rapporten forklarer, hvordan salget af elektriske køretøjer på globalt plan er stigende, men at det stadig primært er de firehjulede køretøjer, der vinder indpas.

Salget af to- og trehjulede køretøjer følger imidlertid en langsommere udvikling på trods af de mange økonomiske og klimamæssige fordele. Men endnu værre bliver det, når man rent faktisk dykker ned i rapporten og opdager, at elektriske cykler ikke engang er inkluderet i tallene, og at tallene derfor på ingen måde er retvisende.

Cykler slår elbiler 10-1 i CO2-udledning

Dét skaber frustration blandt dem, der allerede har indset fordelene ved tohjulede køretøjer – hvad end de er elektriske eller ej. Forsker og lektor ved Oxford University Christian Brand skriver i en artikel for Videnskab.dk, at hvis blot én ud af fem byboere permanent udskiftede bilen med cyklen i forbindelse med én rejse om ugen, ville det reducere udledningen fra den samlede biltrafik i Europa med cirka otte procent.

“Når vi sammenlignede hver transportforms livscyklus og tog CO2-mængden produceret gennem produktionen af køretøjet, brændstof til bilen samt afskaffelsen, fandt vi, at udledningen fra cykling er mere end 30 gange lavere for hver rejse end samme tur i en bil, der kører på fossile brændstoffer – og cirka 10 gange lavere end en tur i en elektrisk bil,” uddyber Christian Brand.

Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at der er gode grunde til at flytte det intense fokus fra elbiler over til elcykler. Særligt med tanke på, at elbiler faktisk er mere klimatunge end fossildrevne biler, allerede inden de forlader fabrikken.

Samtidig viser tal fra virksomheden GoMore, som udlejer og leaser biler, at biler i København i gennemsnit holder stille 23 timer i døgnet. Og når de endelig bliver brugt, sidder der kun cirka 1,3 personer i hver bil. Kunne de så ikke lige så godt sidde på en cykel, der fylder langt mindre?

Sidst men ikke mindst, så ikke nok med at flere elcykler på vejene ville betyde omfattende pladsbesparelser og klimamæssige fordele; det ville også betyde større social lighed. Det er væsentligt billigere at købe en elcykel end en elbil, og ved optimal brug kan en enkelt ladning på elcyklen række til mellem 80 og 120 kilometer.

Men flere elcykler på vejene kræver en fælles indsats. Det kræver, at flere privatpersoner vælger cyklen eller elcyklen fremfor bilen. Det kræver, at virksomheder stiller grønnere alternativer til rådighed, når medarbejdere skal på kundebesøg på tværs af byen. Men det kræver først og fremmest, at vores politikere og beslutningstagere rent faktisk sætter de tohjulede køretøjer på dagsordenen en gang for alle.

Forsiden lige nu:

Bæredygtighedsrådgiver: Vores branche mangler mod

PSYKOLOGI. Når rådgivere og bæredygtighedsansvarlige hellere vil bevare den gode stemning end udfordre ledelsen, svækkes både omstillingen og branchens egen troværdighed, siger Frederikke Aasted.

Guide: Hvordan bruger vi AI-værktøjer ansvarligt?

AI. I denne guide får du konkrete råd til, hvordan du kan skabe forretnings- og bæredygtighedsværdi med AI-værktøjer uden at miste grebet om klimaaftryk, energiforbrug og etiske risici.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading