Af Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne
ESG er i krise.
En amerikansk præsident ønsker det tilsyneladende jævnet fra jordens overflade.
I EU tilbageruller man store dele af CSRD-lovgivningen og har foreløbigt efterladt mange virksomheder i stor usikkerhed og uforudsigelighed: Hvad kan vi forvente og hvem vil være omfattede?

DEBATSERIE – HVOR GÅR BÆREDYGTIGHEDEN HEN?
Hvordan påvirker den særdeles omskiftelige verdensorden virksomhedernes arbejde med ESG og bæredygtighed?
På Sustain Report har vi spurgt en række virksomheder og organisationer. De giver deres bud i debatserien
Både USA og EU signalerer altså en distance til ESG som fænomen. Begrundelsen: Der er vigtigere ting at tage sig til lige nu.
Men danske ledere er ikke i tvivl: ESG er og kan blive et uundværligt ledelsesværktøj – hvis vi tænker os godt om. Det kan blive dét værktøj, der kan understøtte de gode ledelsesbeslutninger i ledelser og bestyrelser, og det kan hjælpe med til at navigere i en turbulent tid. Derfor bør den aktuelle ESG-bashing vente mindst en postgang og revurdere sin kritik. For det ville være dumt at forkaste det store potentiale, både CSRD og hele ESG-dagsordenen rummer.
Det gamle CSRD fungerede ikke godt nok
Uanset hvad, er det tiltrængt med en lempelse fra EU-kommissionens side, når det gælder de ret omfattende byrder, som CSRD indeholder.
Undersøgelser blandt vores medlemmer – danske ledere – viser, at de positive gevinster ved det gamle CSRD ikke stod mål med rapporteringsbyrden. Hele 62 procent af den andel af vores medlemmer, som arbejder med CSRD, mener, at direktivet er tidskrævende. Derudover er det blot 35 procent, som mener, at CSRD-direktivet i dets nuværende form styrker deres virksomheds bæredygtige omstilling. Det er en bekymrende lav andel, når man tager direktivets formål i betragtning – at sikre en bæredygtig omstilling af erhvervslivet.
Hvis CSRD skal have den tilsigtede effekt, er der brug for at udvikle det til et redskab, som hjælper virksomheder med at omsætte data til konkret handling.
CSRD skal være et strategisk kompas
For at sikre, at CSRD bliver en succes, håber vi derfor i Lederne, at der under det kommende lovarbejde vil være endnu større fokus på, hvordan direktivet kan blive et handlingsorienteret ledelsesværktøj.
Baseret på indsigterne fra Ledernes medlemmer kunne man ønske sig, at CSRD udvikles, så det kan blive et ’strategisk kompas’, som ledere kan bruge til at vurdere, hvor deres samfundsmæssige impact er størst, og at det kan hjælpe lederne med at forstå deres risici og muligheder og at handle på dem.
Her fungerer det nuværende CSRD-direktiv desværre heller ikke optimalt. Kun 23 procent af de ledere, der arbejder med CSRD, mener, at direktivet kan bruges til at identificere risici og muligheder i en turbulent tid. Det er alt for få, men hvis direktivet udvikles rigtigt, kan det blive et redskab, som hjælper virksomheder med at gribe nye forretningsmuligheder og positionere sig i en mere bæredygtig fremtid.
Læs også: Tænk dig om, Europa – ESG er en vej til vækst og innovation
For der er store muligheder i arbejdet med ESG. Jeg taler ofte med ledere i hele landet, der fortæller, hvordan ESG-rapportering giver mulighed for store besparelser, gentænkning af langsigtede strategier, styrkelse af processer osv. Det er disse muligheder, direktivet skal hjælpe bedre med at realisere, og hvis det gribes rigtigt an, vil vi kunne udvikle et godt ledelsesværktøj, som hjælper ledere med at træffe bedre beslutninger til gavn for virksomheden, naturen og samfundet.
Her handler det ikke nødvendigvis om en stor mængde af datapunkter, der skal rapporteres om, men hvordan dette kan bruges strategisk. Omvendt er der netop derfor også brug for en rapportering af en tilpas tyngde – et alt for udvandet CSRD risikerer tilsvarende også at have så lavt niveau af kompleksitet, at det ikke skaber nogen værdi. Derfor gælder det om at sikre kvalitet frem for kvantitet – frem for en diskussion om mængden af datapunkter.
Transparens er afgørende
En af de oprindelige hensigter med CSRD var at skabe gennemsigtighed, så investorer og andre interessenter kan vurdere virksomhedernes bæredygtighedsperformance. Investorer har brug for klare og sammenlignelige data for at kunne placere kapital i bæredygtige investeringer. Uden denne transparens bliver det svært at sikre den nødvendige finansiering til virksomheder, som satser på grøn omstilling.
Men kun 21 procent af de ledere, vi har spurgt, mener, at direktivet giver hjælp til at skabe transparens. Derfor skal det opdaterede CSRD-direktiv styrkes på dette punkt, så transparens og gennemsigtighed øges.
Læs også: Gennemsigtige solceller skaber strøm og lukker lys ind
Baseret på indsigterne fra danske lederes brug af CSRD, er der ingen grund til at forkaste direktivet så radikalt, som nogle kunne ønske sig. Tværtimod – lykkes EU med at udvikle CSRD til et strategisk og anvendeligt værktøj, der hjælper ledere med at træffe bedre beslutninger, kan direktivet blive en hjørnesten i EU’s bestræbelser på at omstille erhvervslivet på en måde, som både sikrer bæredygtighed og konkurrencekraft.
Forsiden lige nu:
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Danfoss-chef: Bæredygtighed skal behandles ligesom resten af virksomheden
PORTRÆT. Efter årtier i finans og ledelse har Thomas Auerbach lært, at bæredygtighed ikke handler om at opfinde nye systemer. Danfoss har reduceret sine egne CO₂-udledninger med 51 procent ved at gøre klimaarbejdet til en del af den daglige drift.
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamålet i en tynd tråd
Sandsynligheden for, at Danmark når sit klimamål for 2030, er faldet til under 1 procent. For et år siden lå den på 20 procent. Det viser en ny analyse fra tænketanken CONCITO, som opfordrer den nye regering til at sætte ind hurtigt.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















