Kommentar. Af Andreas Abildlund, redaktør, Sustain Report.
Det har ligget i luften, at det ville ske.
Den amerikanske præsident er klimabenægter. I EU arbejder den konservative gruppe sammen med højrenationale partier for at udvande og forsinke centrale dele af unionens bæredygtighedsregulering. COP30 leverede ikke et resultat, der er i nærheden af at holde verden på 1,5 grader.
Alle, der beskæftiger sig med klima og ESG, kan mærke det samme: Pendulet svinger den forkerte vej. Det momentum, der for alvor tog fart i sommeren 2018, hvor store dele af erhvervsliv og politik erkendte klimakrisens alvor, er ved at fordampe.
Coloplast retræte har stor betydning
Midt i denne politiske modvind melder Coloplast sig nu ind i tilbageslagets tidsalder – og det gør virksomheden på en måde, der rækker langt ud over den medicotekniske branche.
Coloplast havde tidligere et mål om at reducere klimaaftrykket fra Scope 3 med 50 procent per produkt i 2030 målt mod baselineåret 2018/19. I september 2025 blev målet ændret til 10 procent. Det er en af de største målreduktioner, der er set blandt store europæiske virksomheder.
Samtidig viser Coloplasts årsrapport, at virksomhedens Scope 3-udledninger per produkt i 2024/25 ligger 10 procent over baseline. Altså: Man sigter ikke længere efter en halvering – man står i praksis med en stigning.
Når langt størstedelen af Coloplasts samlede udledninger ligger i Scope 3, betyder det, at virksomhedens klimastrategi, som den fremstod frem til 2024, i realiteten ikke længere eksisterer. Det er meget vanskeligt at se, hvordan Coloplast med troværdighed kan argumentere for, at man er i stand til – eller villig til – at indfri sine egne mål på klimaområdet.
Og Coloplast er ingen lille spiller. Det er en af Danmarks største og mest globale industrivirksomheder med flere end 18.000 ansatte, over 2 millioner brugere på verdensplan og en markedsværdi, der placerer selskabet solidt i toppen af C25. Når en virksomhed af den størrelse foretager en så markant retræte, har det betydning langt uden for Danmark.
Læs også: DI: COP30 svigtede – og det truer virksomhedernes grønne momentum
Når stemningen vender
Det virkelig alvorlige er ikke kun, at Coloplast sænker sit mål så dramatisk. Det er måden, virksomheden gør det på.
I årsrapporten fremgår det gamle 50-procentsmål fortsat i den centrale nøgletabel – den grafiske oversigt, hvor investorer og analytikere orienterer sig først. Den reelle ændring fremgår ikke her, men er placeret i en fodnote og i senere tekstafsnit i bæredygtighedsrapporteringen, som mange læsere aldrig når ned til.
Tænketanken NewClimate Institute peger på, at dette er dårlig praksis og i strid med intentionen bag EU-reglerne om bæredygtighedsrapportering, CSRD, der netop handler om gennemsigtighed, sammenlignelighed og klare forklaringer på ændringer i centrale mål.
Læs også: Dansk klimaforskning kan blive ramt af Trumps politik
Konsekvensen rækker langt ud over Coloplast. Når et stort selskab uden større forklaring kan gå fra 50 til 10 procent – og samtidig præsentere et visuelt overblik, der giver indtryk af, at intet har ændret sig – sender det et signal til resten af markedet. Det siger i praksis: “Hvis det bliver svært og dyrt, kan man bare nedjustere sine mål, når stemningen alligevel vender.”
Kan skabe dominoeffekt
Det er præcis den bevægelse, eksperter og NGO’er advarer om. Hvis Coloplast kan gøre det på denne måde, hvorfor skulle andre virksomheder så ikke følge trop? Hvorfor skulle nogen investere i grøn innovation eller presse leverandører, hvis der ikke længere er nogen forventning om, at man står ved sine egne mål?
Coloplast vidste udmærket, hvad det kræver at reducere udledninger i en global værdikæde, da de satte målet i 2018/19. Det er dyrt, det er teknologisk krævende og det tager tid. Når man så vælger at sænke ambitionen i en periode, hvor den politiske modstand mod ESG stiger, ligner det ikke realisme – det ligner opportunisme.
Coloplast-sagen er derfor ikke bare en historie om et enkelt klimamål, der bliver nedjusteret. Det er et symbol på et afgørende øjeblik i europæisk erhvervslivs klimakurs: Vil man fortsætte den bevægelse, der startede i 2018 – eller vil man begynde at bevæge sig baglæns?
Hvorom alting er, så svinger et pendul som bekendt frem og tilbage. Og mon ikke klimakrisen igen kommer på toppen af dagsordenen i takt med at konsekvenserne bliver mere og mere udtalte. Det bør virksomheder verden over huske på – også Coloplast.
