Af Tobias Foght, selvstændig biodiversitetskonsulent hos rådgivningsvirksomheden Nordic Regeneration
I mange virksomheder spirer en ny bevidsthed om biodiversitet frem. Fra køkkenhaver, der leverer friske grøntsager til kantinen, til vilde blomsterenge der hilser medarbejderne velkommen hver dag – tiltagene er små, men betydningsfulde skridt mod en bredere og dybere forståelse af naturens betydning.
Men hvordan flytter vi opmærksomheden fra de lokale bi-hoteller til global beskyttelse af naturressourcer og biodiversitet? Det er tid til at tage de næste skridt.
At virksomheder påvirker naturens evne til at fungere, er stadig en abstrakt størrelse for mange. Spørgsmål som “Hvad har vores outsourcede produktion af brusearmaturer med naturen at gøre?” er ikke usædvanlige.
Men inden vi dykker ned i de globale påvirkninger, så lad os holde fokus på de lokale initiativer til en start.
Lokalt afsæt giver værdi
Flere studier peger på, at ægte og varig forandring ofte starter med en dyb bevidsthed og forbindelse til det lokale. Det, vi ikke ser eller oplever direkte, har tendens til at falde uden for vores bevidsthed og bekymring. Zoologiske haver bruger dyrene til at kultivere en lokal bevidsthed og fascination hos de besøgende gæster, der rækker helt ud til savannen i Afrika. På samme måde kan virksomheder bruge lokal biodiversitet som et symbol, der åbner for en bevidsthed, der strækker sig ud i værdikæderne.
Det er nemlig i værdikæderne, at over 80-90 procent af den totale påvirkning på biodiversitet finder sted. Selvom der er meget tabt natur at gøre regnskab for herhjemme, må vi ikke se igennem fingre med de globale påvirkninger på den skrøbelige og unikke biodiversitet, der stadig er tilbage.
Læs også: Tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi prissatte tingene efter deres CO2-udledninger?
Lad os tage brusearmaturet som eksempel. Brusearmaturer fremstilles ofte af metaller som krom, nikkel, kobber og messing, og udvindingen af de her metaller kræver store mængder plads, hvilket typisk resulterer i rydning af skove, vådområder og andre naturlige habitater. Det skader dyrelivets bevægelse og overlevelse. Udvindingsprocesserne kan også føre til forurening af vandløb og floder med tungmetaller og kemikalier, hvilket igen påvirker både vandlevende arter og de dyr, der er afhængige af rent vand.
Der er allerede gode værktøjer
For at kunne agere ansvarligt og reducere lokale og globale påvirkninger, skal virksomheder kende deres aftryk og identificere, hvor de største påvirkninger finder sted. Det kræver en grundig kortlægning af værdikæderne og en forståelse for, hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker biodiversiteten.
Det lyder måske overvældende i en tid, hvor bæredygtighedsbegrebet stadig ikke har tøjlet klimadagsordenen. Men det behøver det ikke at være. Antallet er screeningsværktøjer og databaser, der kan hjælpe med at screene den “dobbelte-væsentlighed” i forhold til natur og biodiversitet er allerede en stor hjælp.
meget af det arbejde, der er blevet gjort på klimafronten, kan virksomheder passende bygge videre på
Og meget af det arbejde, der er blevet gjort på klimafronten, kan virksomheder passende bygge videre på. Dette inkluderer organisatorisk afgrænsning, kortlægning af lokationer og indkøbsvolumener, samt indhentning og behandling af data.
Fælles læring og samarbejde.
Mange værdikæder ligner hinanden, og der kan være meget at vinde ved at dele læringer, faciliteringsomkostninger og metodikker med andre virksomheder. Tilbage i 2022 inviterede den finske innovationsfond Sitra 10 virksomheder med ombord i et projekt, der gennem samarbejde og fælles læring skulle hjælpe virksomhederne med at udvikle og implementere videnskabelige mål for deres respektive forhold til naturen.
Læs også: Nyt millionunderskud i Magasin-ejet greenwashervirksomhed
De kom blandt andet frem til, at kendskab til påvirkninger i værdikæden mitigerer risici og bygger robusthed, ligesom cirkulære løsninger med fordel kan bruges til at reducere aftryk på natur og biodiversitet.
Læs mere om deres fælles rejse ind i Science Based Targets Nature her.
Første skridt: Bliv klogere
Uanset om bevidstheden udspringer af lokale tiltag eller en naturpositiv business case, handler det første skridt om at blive klogere. Start med at afsøge mulige samarbejdspartnere og brug den nære natur og de mange screeningsværktøjer som en stepping stone ind i de globale værdikæder.
Ved at tage ansvar og handle nu kan virksomheder være med til at skabe en fremtid, hvor både økonomi og biodiversitet trives. Så lad os få bygget videre på de bi-hoteller og vilde blomster, og tage de næste skridt mod en verden, hvor biodiversitet og levende natur er en integreret del af værdikæderne.
Forsiden lige nu:
Direktør i Kraka og tidligere overvismand danner ny grøn tænketank
TÆNKETANK. Den nye tænketank CERI vil hjælpe politikere og erhvervsliv med at træffe bedre beslutninger i den grønne omstilling.
Det koster: Sådan mindskede Pandora klimaaftrykket markant – uden at bremse forretningen
STRATEGI. Pandora har presset leverandørerne til at investere i nye produktionsformer og vedvarende energi, mens virksomheden selv har taget merprisen. Resultatet er et lavere klimaaftryk og fortsat vækst i omsætningen.
Seks danske virksomheder på liste over verdens mest bæredygtige
RANGORDNING. Danmark er igen stærkt repræsenteret på Corporate Knights’ Global 100-liste over verdens mest bæredygtige børsnoterede virksomheder. I år har seks danske selskaber fundet vej til top 100 – heriblandt Pandora, der indtager en samlet andenplads.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















