Alternativet: Vi skal turde sætte klimakrav og kickstarte en omvæltning af samfundsstrukturer

Debatindlæg af Torsten Gejl, MF, politisk ordfører, Alternativet

En bæredygtig omstilling af Danmark lader sig ikke let realisere. Processen vil indebære en mærkbar omvæltning af vores nuværende samfundsstrukturer. Vores vigtigste prioriteter er derfor følgende.

Vi skal hæve målsætningen til 80 procent dansk reduktion af CO2 i 2030. Verdens mest ambitiøse klimalov er vokset op i Alternativets have. Men det er ikke længere ambitiøst nok kun at reducere udledningerne af CO2 med 70 procent i 2030.

På baggrund af den seneste klimafremskrivning fra Energistyrelsen der viser, at Danmark vil udlede mere i 2025 end man havde beregnet sidste år, udtaler Klimarådets formand den 22. juni 2022, at ”Det er en politisk afvejning om man vil gå efter ekstra reduktion for at øge sikkerheden for, at klimamålende opnås. Derfor vil Alternativet hæve ambitionerne i klimaloven til en reduktion af CO2 udledning på mindst 80 procent inden 2030.

Forureneren skal betale. Vores mest centrale prioritet handler om, at forureneren skal betale. Alternativet foreslår en høj, ensartet CO2-afgift på 1500 kr. per ton, som Klimarådet anbefaler. Al klimabelastning, uanset om den kommer fra landbruget eller fly- og skibstransport, bør beskattes lige på tværs af alle drivhusgasser og alle sektorer. Det er langt fra tilfældet i dag, men er den egentlige løsning på en situation, hvor vi ikke betaler den reelle pris for vores forurening.

Kloge afgifter kan bidrage til, at vi i Danmark reducerer vores klimaskadelige aktiviteter. Alternativet vil understøtte den grønne omstilling ved at indrette vores økonomiske systemer, så det bliver mere fordelagtigt for virksomheder og borgere at fravælge forurenende produkter og fossile brændsler.

Initiativer for vores økonomi, plan og liv

Derudover har vi i Alternativet en lange række initiativer som skal sikre en bæredygtig fremtid, som vi vil arbejde for efter det kommende valg. Her er en helt kort sammenfatning af nogle af vores ønsker inden for bæredygtighed.

Vores økonomi

• Det er det ensidige fokus på økonomisk vækst som er hovedårsagen til, at vi har de kriser, som vi har. Derfor vil Alternativet foreslå et nationalregnskab med tre bundlinjer, hvor vi f.eks. måler på drivhusgasser og natur, fattigdom og borgerrettigheder, meningsfuld beskæftigelse og finansiel stabilitet.
• Vi skal have en ny og bedre økonomi i kommuner og regioner. Derfor vil Alternativet aktivt støtte kommuner, der ønsker at indføre en bredere økonomisk tænkning, som f.eks. Douhgnut-økonomi, som også rummer hensynet til borgerens sociale fundament og planetens grænser.
• Vi skal selvfølgelig have grøn omstilling i kommuner og regioner. Alternativet foreslår derfor at fritage grønne investeringer fra anlægsloftet.

Vores planet

• Alternativet vil hæve ambitionerne i klimaloven til en reduktion af CO2 udledning på mindst 80 procent inden 2030.
• Tiden er helt og aldeles løbet fra at bruge 80 og 100 mia. kr. på nye motorveje, broer og tunneler i en tid, hvor vi har behov for en hastig og fokuseret grøn omstilling af vores energi- og trafiksystemer og vores landbrug. Derfor foreslår vi et anlægsstop for fossile projekter og en genåbning af de gammeldags aftaler – herunder bilaftalen, landbrugsaftalen og infrastrukturaftalen.
• Vi skal have et 100 procent regenerativt landbrug. Fremtidens landbrug er plantebaseret og uden giftige sprøjtemidler. Brugen af gødning og sprøjtemidler giver måske effektive og rentable landbrug på kort sigt, men det har store konsekvenser for miljøet og de næste generationers muligheder på langt sigt.
• EU’s landbrugsstøtte skal støtte den grønne omstilling. Der går mange kroner til at støtte landmænd på baggrund af antallet af hektar, og den støtte burde kunne anvendes mere aktivt i omstillingen af dansk landbrug. Vi kunne anvende støtten til mindre landbrug som er bæredygtige for kloden, bønder og landsbyen omkring dem.
• Vi skal halvere momsen på frugt, grønt og fuldkorn. Lad os gøre det billigere at spise planterig og varieret mad.

Vores liv

• Vi skal altid tilbyde plantemad i offentlige institutioner. Det grønne bør altid være udgangspunktet. Statens egne kostråd foreskriver en grøn og varieret mad. Det er sundt for både den enkelte og for klimaet. Derfor foreslår Alternativet, at det grønne altid skal være udgangspunktet og kødet et tilvalg i offentlige institutioner.
• Lad os gøre det nemt og bekvemt med en delebil. Energistyrelsen indikerer, at der vil være op til 1.000.000 flere biler på vejene i 2035 på trods af, at fremskrivninger kun forventer 250.000 flere borgere til den tid. Hvis vi skal sænke vores udledninger, kan vi starte med behovet for personbiler. Derfor vil Alternativet sørge for, at kommunerne stiller areal til rådighed for el-bilsparkeringspladser og ladestandere og hjælper med opstart af lokale delebilsfællesskaber.

EU er vejen til løsninger

Vi kan ikke løse klimakrisen alene – vi har brug for hinanden i EU. Danmark skal derfor arbejde aktivt for at trække Europa og verden i en grønnere retning. I den forbindelse spiller EU-lovgivning en afgørende rolle, fordi den fungerer som centrale markedsdrivere, der sætter rammen for den europæiske indsats og påvirker resten af verden. Hver gang ambitionsniveauet for EU-direktiverne hæves, er det med andre ord med til at øge kvalitetskravene og ambitionsniveauet i alle de lande, som danske virksomheder typisk handler mest med. Af samme grund vil Alternativet bruge Danmarks stemme i EU til at presse på for at hæve barren for de regler og direktiver inden for grøn omstilling, hvoraf mange har stor betydning for erhvervslivet.

For at nå målet om klimaneutralitet i 2050 er det centralt, at vi gennem EU øger incitamentet for investeringer i grønne og bæredygtige teknologier. Det er derfor positivt, at EU-kommissionen har skubbet på at fremme denne dagsorden, navnlig i strategien for bæredygtige investeringer fra juli 2021. Især mener vi det er en vigtig og positiv udvikling, at strategien sætter fokus på SMV’er og borgeres inddragelse i processen, og at finansiering af den grønne omstilling skal gøres lettere. Det er også positivt, at den finansielle sektors bidrag til bæredygtighed skal øges. Vi mener også, at vi kan være endnu mere ambitiøse og sætte krav til (finansielle) virksomheder.

Derudover mener vi, at den nye standard for grønne obligationer, hvor der oprettes en frivillig standard af høj kvalitet for obligationer, der finansierer bæredygtige investeringer, er et skridt i den rigtige retning. Hidtil har der været mange måder at opgøre, hvorvidt en investering er bæredygtig, og en fælles standard er derfor et vigtigt værktøj i kampen mod greenwashing. Vi mener, at øget gennemsigtighed og tillid skal bane vej for, at investorer og borgere har reel mulighed for at bidrage til den grønne omstilling. Det er vigtigt, at både store og små investorer – også almindelige borgere – kan føle reelt medejerskab, når det gælder deres bidrag til seriøse, grønne tiltag.

Sæt krav til erhvervslivet

Vi ønsker en høj, ensartet CO2-afgift på 1.500 kr. per ton, med afsæt i Klimarådets anbefaling – men CO2-afgifter er ikke nok.

Erhvervslivet har en nøgleposition, når det kommer til at drive den bæredygtige omstilling af vores samfund. Vi ønsker at styrke incitamenterne til at investere i innovation og grøn omstilling, ligesom offentlige midler i højere grad skal målrettes grøn omstilling. Derfor vil vi arbejde for, at det gøres mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning, innovation og grøn teknologi, og at barriererne for energibesparelser, særligt for små- og mellemstore virksomheder (SMV’er), reduceres.

Med taksonomiforordningen skabes der et teknisk robust klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Dette mener vi er et første og væsentligt skridt i retning af investering mod bæredygtige aktiviteter. Vi mener, at taksonomiforordningen kan komme til at spille en vigtig rolle i virksomheder og investorernes adfærd, og i sidste ende den seriøse, bæredygtige omstilling af hele Europa – og Danmark skal tage førertrøjen.

Corporate Sustainability Due Diligence direktivet, som bl.a. opstiller due diligence pligt for store virksomheder i forbindelse med menneskerettigheder og klima, håber vi bliver et af flere stærke redskaber i kampen for ordentlige arbejdsforhold i hele værdikæden.

Få hele værdikæden med

Selvom vi ville ønske, at frivillighed var nok, må vi se realiteterne i øjnene. Den tidligere frivillige ordning har vist at være utilstrækkelig, da virksomhederne som frivilligt har indrapporteret, har fokuseret på det første led i forsyningskæderne, mens menneskerettigheder og miljøskader opstår oftere længere nede i værdikæden.

Derfor er det på tide at få klare regler på plads, som gælder hele værdikæden – også når det gælder underleverandører og distribution. Vi mener, at direktivet skal sætte klare, utvetydige krav til virksomhedernes ansvar for overholdelse af menneskerettigheder og miljø.

Det er vigtigt, at ansvaret forankres lovgivningsmæssigt, da det desværre går for langsomt på trods af, at skandalerne hober sig op. Modeindustrien er et af mange eksempler, som ikke blot har et enormt klimaaftryk, men også en historik med dårlige arbejdsforhold og uretfærdig behandling af medarbejdede. Katastrofen i Rana Plaza-bygningen i Dhaka, Bangladesh i 2013, hvor tusinder af tekstilarbejdere blev dræbt, er desværre et af mange eksempler på, at der mangler regulering og kontrol med store virksomheder.

Alternativet ønsker, at Danmark går forrest i arbejdet for at forebygge og stoppe påvirkninger på menneskerettigheder og miljø. De nye regler om due diligence vil som bekendt gælde for virksomheder af betydelig størrelse og økonomisk styrke og virksomheder, som tekstiler, landbrug, og udvinding af mineraler. Selvom SMV’er ikke er underlagt direkte forpligtelser i forslaget, kan de blive vil berørt indirekte. Alternativet mener derfor, det er vigtigt, at Danmark ved forhandlingsbordet sørger for at integrere SMV’er i regelsættet bedst muligt, der som bekendt udgør langt størstedelen af danske og europæiske virksomheder.