Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Andre skriver

Genanvendelsesspecialist vinder prestigefyldt erhvervspris igen

End ikke en verdensomspændende coronakrise har kunnet slå den syddanske miljøvirksomhed Meldgaard Recycling ud af kurs. Virksomheden er nemlig for femte år i træk lykkedes med at skabe kontinuerlig vækst og levere så stærke finansielle resultater, at de nu kåres som Succesvirksomhed 2021. Meldgaard Recycling har netop fået overrakt den prestigefyldte erhvervspris og kan derfor bryste sig af at være blandt dansk erhvervslivs elite.

Det skriver Spar Nord og BDO i en pressemeddelelse.

På baggrund af 35.000 regnskaber i Region Syddanmark er vinderne af erhvervsprisen Succesvirksomhed 2021 nu fundet. Prisen uddeles hvert år til de 200 små og mellemstore virksomheder i regionen, der over en femårig periode har haft størst succes målt på en række finansielle parametre. Og da den seneste regnskabsperiode bød på en global pandemi, nedlukninger og skiftende restriktioner, er der i år ekstra meget at fejre.

En af de nykårede vindere er Aabenraa-virksomheden Meldgaard Recycling, der er specialister i genanvendelse af jern og metaller, der findes i aske fra kraftvarmeværker. Virksomheden modtager hvert år mellem 1,2 og 1,5 millioner tons aske, som analyseres for jern og metaller, der efterfølgende sorteres, renses og til slut sælges videre til genanvendelse i en række forskellige industrier. Dermed bidrager Meldgaard Recycling ikke alene til vækst og velstand i lokalområdet, men passer samtidig på klimaet:

– Asken stammer fra forbrænding af blandt andet husholdningsaffald, der rummer alt fra eksempelvis tomme leverpostejsbakker til brugte konservesdåser. Her går vi ind og sørger for, at jern og metaller bliver frasorteret og genanvendt. Det er nemlig den slags affald, der indeholder metaller selv i meget små mængder, vores virksomhed lever af, siger direktør hos Meldgaard Recycling, Anders Hedegaard, og tilføjer:

– Vi startede for næsten 20 år siden, og siden da er prisen på jern og metaller kun steget. Prisstigningerne har kombineret med det store fokus på bæredygtighed og den løbende teknologiske udvikling af vores anlæg fået virksomheden til at vækste.

Meldgaard Recycling beskæftiger i dag 50 medarbejdere på Askelund 10 i Aabenraa og har herudover anlæg over hele verden blandt andet i USA, Storbritannien, Norge og Sverige. Virksomheden har netop fået overrakt erhvervsprisen af repræsentanter fra Spar Nords lokale Storkunde-afdeling samt BDO Aabenraa. 

Forud sin tid
Det er Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO, der for tredje år i træk hylder de små og mellemstore succesvirksomheder i Danmark, som kontinuerligt formår at skabe vækst og stærke finansielle resultater. Og her passer Meldgaard Recycling ifølge direktør hos Spar Nord Kolding Bjarne Claussen helt perfekt ind:

– Meldgaard Recycling er en virksomhed forud sin tid. De begyndte allerede med at tænke i bæredygtighed og genanvendelse lang tid før, at temaerne for alvor trådte ind på den store politiske scene. Deres rolle som first movers har i dag gjort dem til markedsledende på deres felt og dermed et skoleeksempel på en succesfuld virksomhed. 

Foruden de lokale hyldester bliver alle vinderne senere på efteråret hædret til et regionalt arrangement, hvor den absolut bedste succeshistorie i regionen udpeges. Derudover kåres tre virksomheder i Region Syddanmark, der udmærker sig inden for digital omstilling, lokalt engagement og bæredygtighed.

Forsiden lige nu:

Andelen af elbiler stiger i både Danmark og EU

ELBILER. Der har været fart på salget af elbiler i 2026, og brancheorganisation forudser fremgang næste år – med mindre registreringsafgiften bliver afskaffet.

Seneste artikler:

Teknologisk oprustning er vejen til et bedre og mere sikkert Europa

DEBAT. Europa må investere i teknologisk samarbejde for at sikre fremtiden, lyder det fra direktør i Teknologisk Institut Juan Farré. Samarbejde på tværs af grænser er nødvendigt i en tid med geopolitiske udfordringer og teknologisk kapløb.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading