Gennem forhistoriske luftbobler fanget i is har klimaforskere fra Københavns Universitet undersøgt det globale klima 800.000 år tilbage i tiden. Studiet viser at selv istidens planteliv også øgede sin produktion af blandt andet ilt i perioder, hvor kulstofmængderne i atmosfæren steg. Ny viden som gør fremtidige klimamodeller mere præcise.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Selv under forhold som i istiden vil planter, plankton og andre former for liv være i stand til at øge deres vækst og produktion af blandt andet ilt, når koncentrationerne af atmosfærisk kulstof stiger. Mekanismen forhindrer ikke den globale opvarmning, men dæmper den stigende tendens.
Denne konklusion stammer fra et internationalt samarbejde, der involverer PICE-centeret (Physics of Ice Climate Earth) på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.
– Global planteproduktion gennem fotosyntese er den stærkeste måde at absorbere atmosfærisk kuldioxid. For at få et bedre billede af fremtidens kulstofkredsløb er det vigtigt at forstå de naturlige udsving, siger postdoc-forsker Ji-Woong Yang, PICE, og fortsætter:
– I dag, hvor vi har jordobservationssatellitter og andet avanceret udstyr, er mekanismen, hvor stigende mængder kulstof i atmosfæren højner planters produktion velkendt. Vi var imidlertid usikre på, om den samme mekanisme fandtes tidligere, hvor klimaet var meget anderledes, og de atmosfæriske koncentrationer af kuldioxid meget lavere. De nye resultater bekræfter, at der er en stærk sammenhæng og gør det muligt for os at modellere fremtidige klima på mere sikker vis.
Otte istider undersøgt
I samarbejde med det franske Laboratoire des Science du Climat et de l’Environnement har PICE-teamet undersøgt fortidsluft, der er fanget i små luftbobler i den antarktiske iskerne. Iskernen repræsenterer de seneste 800.000 års klimaudvikling.
Gennem isotoperne 17O og 18O i iltatomet har forskerne fundet en måde at spore planteproduktionen, eller biosfæreproduktionen, i det globale klima, fremfor bare det lokale.
Ved at kombinere målingerne af luftbobler med simulering af, hvordan ilt opfører sig i både biosfæren og stratosfæren, var forskerne i stand til at kvantificere udviklingen i biosfæreproduktiviteten i både forskellige istider. I alt blev otte istider analyseret.
– Resultaterne viser klart, at produktiviteten falder i istids-perioder og stiger i perioder med mellemistid. Derudover er der en stor sammenhæng med tidligere koncentrationer af atmosfærisk kuldioxid målt fra flere iskerner. Samtidig er effekten mere iøjefaldende under istids-perioder, hvor niveauet af kuldioxid og produktiviteten i den globale biosfæreproduktivitet begynder at stige tusindvis af år før, indlandsisen begynder at smelte. Denne sammenhæng kan forklares med den stærke fertiliseringsvirkning, atmosfærisk kuldioxid har, siger Ji-Woong Yang.
En artikel om resultaterne af undersøgelserne af den antarktiske iskerne er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift Science den 11. marts 2022.
Forsiden lige nu:
Nyt forskningcenter skal hjælpe ledere til at lede i urolige tider
LEDELSE. Aarhus Universitet har etableret et nyt forskningscenter, der skal styrke viden om ledelse i en tid præget af hurtige forandringer, geopolitisk usikkerhed og stigende krav til bæredygtighed.
“Den grønneste regering nogensinde” må vente med at få sin medalje
Sustain Report har spurgt fire eksperter om, hvordan de vurderer det grønne i regeringsgrundlaget. På tværs af svarene går en anerkendelse af gode tiltag, mens nogle forholder sig mere kritisk til ambitionsniveauet.
Carlsbergs bæredygtighedchef: Fremskridt måles ikke i dage, uger eller år. Det måles i årtier.
PORTRÆT. Vedholdenhed, optimisme og lange tidshorisonter er ifølge Simon Boas Hoffmeyer afgørende, hvis bæredygtighed skal flytte virksomheder og markeder.
Seneste artikler:
AAU’s rektor udpeget som ny præsident for ATV
NYT JOB. Per Michael Johansen, rektor på AAU, overtager positionen som præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber næste år.
Teknologisk oprustning er vejen til et bedre og mere sikkert Europa
DEBAT. Europa må investere i teknologisk samarbejde for at sikre fremtiden, lyder det fra direktør i Teknologisk Institut Juan Farré. Samarbejde på tværs af grænser er nødvendigt i en tid med geopolitiske udfordringer og teknologisk kapløb.
Ligestilling markeres med statue af første kvindelige læge
DIVERSITET. Som led i markeringen af 150-året for kvinders adgang til universitet rejser KU en statue af Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen. Statuen bliver ikke blot et mindesmærke, men en ny platform for debat om ligestilling og repræsentation i akademia.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
