Hvis man hører til dem, som mener, at digitalisering og bæredygtighed går hånd i hånd, er der godt nyt i et udspil fra Dansk Industri, Dansk Energi, Energinet og Microsoft.
Deres frontpersoner ønsker nemlig, at der bliver dannet et ‘Green Tech Lab’, som skal “styrke innovationen gennem nye typer samarbejder”.
Samarbejderne gælder både mellem iværksættere og etablerede virksomheder, men også industrier, forskningsinstitutioner og andre sektorer skal inspirere hinanden. Det er nemlig nødvendigt med nye måder at tænke på og nye samarbejder, hvis regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Det skriver Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, Thomas Egebo, adm. direktør, Energinet, Lars Aaaard, adm. direktør, Dansk Energi og Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark i et debatindlæg i Børsen.
Og netop når det gælder nedbringen af CO2-udledninger, kan et Green Tech Lab bidrage med viden om, hvordan man bedst muligt anvender data til det formål.
“Dataanalyse og brug af sensorer hjælper allerede med at nedsætte energiforbruget. Men der er et kæmpe potentiale for at bruge data på nye og anderledes måder,” lyder det i debatindlægget, som ikke kommer ind på præcist, hvad det ellers kunne være.
Men udover at bringe flere grønne løsninger til bordet, skal Green Tech Lab også have til formål at tiltrække kapital fra investorer i både ind- og udland.
Organisatorisk skal det ske i samspil med den kommende energiklynge og den grønne fremtidsfond, som regeringen har foreslået.
Med energiklyngen henviser skribenterne til, at fem af de største danske klyngeorganisationer har ansøgt Erhvervsstyrelsen og Erhvervsfremmebestyrelsen om midler til at undersøge mulighederne for en konsolidering af klyngearbejdet på energiområdet.
Også det har til formål at “sikre og udbygge Danmarks styrkeposition inden for energiteknologi og innovation”. Bag ansøgningen står klyngerne Energy Innovation Cluster, Clean, House of Energy, Gate21 og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.
Green Tech Lab skal dog ikke kun have fokus på energisektoren men være “tværindustriel” og samt inddrage samarbejder mellem det offentlige og det private. Det offentlige er som bekendt en betydelig indkøber og lægger ordrer for cirka 300 mia. kr. hos private virksomheder hvert år.
Forsiden lige nu:
Peter Mogensen: Politikerne ved godt, at klimapolitikken ikke hænger sammen
VIDEN. Med sin nye tænketank vil Peter Mogensen sikre, at grønne beslutninger bygger på fakta – ikke på politisk frygt
Dagrofa udgiver nyt bæredygtighedsprogram
BÆREDYGTIGHEDSMÅL. Dagrofa lancerer et nyt program, der sætter mål for, hvordan koncernen skal arbejde målrettet med bæredygtighed og skabe konkrete resultater inden for lokalsamfund, madansvar og grøn omstilling.
Djøf: Virksomhederne laver klimaplaner – men bruger dem ikke
Ifølge ny analyse fra Djøfs ESG-panel har mange danske virksomheder udarbejdet klimatransitionsplaner, men de bliver sjældent brugt som styringsværktøj i forretningen.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















