– Vores seneste undersøgelse viser, at forventningerne til virksomheder, og dem der leder dem, når nye højder, Eric Whan, direktør for analysefirmaet GlobeScan.
Sammen med den respekterede tænketank SustainAbility, har GlobeScan netop offentliggjort rapporten “The Climate Decade: Ten Years to Deliver the Paris Agreement”.
Den bygger på en undersøgelse blandt 550 sustainability-eksperter på tværs af 66 lande i virksomheder, regeringer, NGOere og universiteter.
To tredjedele (67 pct.) peger på, at virksomheder bør blive CO2-neutrale i 2030 eller tidligere, hvis de ikke skal få baghjul af deres konkurrenter.
Undersøgelsen har fokus på, hvordan man imødegår klimaforandringer generelt men omhandler også det ansvar virksomheder og deres topledere har, fremgår det af en pressemeddelelse.
Siden Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader blev indgået, har duoen gennemført to lignende undersøgelser i 2015 og 2017, men aldrig har eksperterne understreget, hvor presserende det er for virksomheder at medvirke til at modvirke klimaforandringerne.
Consequences of NOT addressing climate change seen as severe
Kun to procent af de adspurgte eksperter tror, at der ikke vil være negative finansielle konsekvenser for virksomheder, som ikke gør noget i forhold til klimaforandringerne.
Tværtimod peger de på en helt række af ubehagelige konsekvenser såsom tab af omdømme blandt nøgleinteressenter som investorer og kunder samt sårbarhed i forhold til klimaforandringerne af både fysisk og finansiel karakter, manglende kapital og faldende konkurrenceevne.
Selvom politikere sjældent får ros for at være langt fremme i skoene, når det kommer til lovgivning og rammevilkår, der eksempelvis fremmer den grønne omstilling, peger 8 ud af 10 eksperter i undersøgelsen på, at nationale regeringer spiller den mest afgørende rolle for at opnå fremskridt.
Unilever, Patagonia, Tesla and IKEA seen as top climate leaders
Undersøgelsen viser desuden, at Unilever ses som en klar leder, når det gælder klimaforandringer og nævnes uopfordret af næsten 25 procent af sustainability-eksperterne. De øvrige virksomheder i top 5 er
Patagonia, Tesla, Ikea og Alphabet/Google. Ørsted kommer ind på en 12. plads på eksperternes hitliste.
Trods hyldesten til visse globale markedsledere, er sustainability-eksperterne ikke just optimistiske på klodens vegne. Cirka halvdelen (49 pct.) mener, at det er usandsynligt, at vi kan undgå alvorlige klimaforandringer, hvis vi som samfund fortsætter i samme spor og hastighed som nu.
16 pct. mener tilmed, at der allerede er sket alvorlig skade på blandt andet økosystemer. En tilsvarende andel bevarer dog optimismen og tror på, at vi kan nå at modvirke katastrofale virkninger af klimaforandringerne.
Læs hele undersøgelsen her.
Forsiden lige nu:
Ny analyse: Virksomheder ESG-rapporterer grundigere, end de behøver
TENDENS. Selvom EU har gjort ESG-rapportering frivillig for store dele af erhvervslivet, viser en ny analyse, at mange mindre virksomheder alligevel rapporterer mere ambitiøst, end de formelt er forpligtet til.
Danmark fik markant solcelleboom i 2025
SOLENERGI. Danmark har nået 5 gigawatt solcellekapacitet, hvilket understreger solenergiens voksende betydning i energiforsyningen. Samtidig bremser regler udbygningen af solceller på tage, selv om der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.
SDU og Danfoss vil vise, at et bæredygtigt datacenter er muligt
TEKNOLOGI. Det nye datacenter skal give forskere adgang til avanceret AI-regnekraft og samtidig fungere som testplatform for mere energieffektiv og bæredygtig datacenterdrift.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




















