Alexander Holm skabte god stemning med dystert oplæg om biodiversitet 

-Vi mennesker udnytter naturens kredsløb uden at give en skid igen.

Den kendte biolog og klimaformidler Alexander Holm åbnede festen med et knap så festligt oplæg, da bæredygtighedsnetværket Sustainable Change Makers i fredags afholdte dette års sommerfest. 

Overfiskeri, arters masseuddøen og udnyttelse af økosystemtjenester var blot nogle af de ting, Alexander Holm kom ind på. 

Med en humoristisk og nærværende stil fik Alexander Holm konferencesalen til at trække på smilebåndet. Det var en skarp kontrast til det alvorlige budskab. 

Læs også: Miljømærkning Danmark tilpasser kriterier efter kritik

Udover Alexander Holm bød aftenens program på oplæg fra Rasmus Vincentz, som er CEO og grundlægger af Habitats og Anne-Sophie Elise Søndergaard Hansen, som er Social Impact Manager i ejendomsselskabet Juli Living.

Arrangementet blev afholdt i indre by i København hos Kulturforeningen Klub, hvis lokaler er et sted med historie for at samle mennesker, der vil forandre verden.

Og forandring er nødvendigt, hvis vi skal løse biodiversitetskrisen.

Det var det gennemgående budskab fra alle tre oplægsholdere i løbet af aftenen.

Amazonas trues af sojaproduktion

Alexander Holm satte igennem sit oplæg fokus på, hvordan biodiversitet udgør fundamentet for livet på jorden, og hvordan vi mennesker i stigende grad har gjort os afhængige af naturens økosystemtjenester uden at tage vare på dem.

Et dramatisk eksempel kom fra Amazonas, hvor store dele af regnskoven er blevet fældet blandt andet for at gøre plads til sojaproduktion.

Landbruget i Amazonas er afhængige af en vigtig økosystemtjeneste, hvor træerne i regnskoven sørger for at fordele mængden af regn fra frodige områder til tørre områder i Amazonas. Men når regnskoven bliver fældet, bliver denne økosystemtjeneste ødelagt.

Ikke nok med at fældning af regnskoven truer forskellige arters leveforhold, går det også ud over sojaproduktionen selv, hvis Amazonas tørrer ud.

Alexander Holm fortæller, at det vil have store økonomiske konsekvenser for oksekødsproduktionen, da store dele af sojaproduktionen bliver brugt som foder til kvæg.

-Amazonas er allerede ved at tørre ud. Og man har regnet på det. Oksekødsproduktionen kommer til frem mod 2050 at falde med mindst én procent om året – simpelthen fordi naturens kredsløb bryder sammen, siger Alexander Holm fortsætter:

-Det virker ikke særlig smart at veksle verdens største regnskov til bøffer. Særligt ikke når man skal bruge regnskoven for at kunne lave bøffer.

Biodiversitet som kulturel relation

Aftenens anden oplægsholder, Rasmus Vincentz, CEO i Habitas, løftede perspektivet og stillede et mere grundlæggende og filosofisk spørgsmål: Hvordan går vi egentlig til naturen?

Ifølge Vincentz handler det ikke kun om at redde arter, men om at genopdage evnen til at leve med dem. At lade os inspirere af, hvordan arter sameksisterer og bruge det som udgangspunkt for at skabe nye måder at være i verden på både biologisk og kulturelt.

Hvis vi skal løse biodiversitetskrisen, bliver vi nødt til at skabe en større bevidsthed om biodiversitet.

Regeringen er i år gået i gang med arbejdet om en biodiversitetslov, men i denne lov er der ikke lagt op til det kulturelle i den.

-Vi skal selvfølgelig have større arealer, men vi skal også insistere på diskussionen, siger Rasmus Vincentz.

Biodiversitet i byen

Anne-Sophie Hansen fra Ejendomsselskabet Juli Living stod for det sidste oplæg og gav publikum et indblik i, hvordan Juli Living aktivt forsøger at integrere biodiversitet og mere bæredygtige byggemetoder i moderne boligbyggeri.

Med udgangspunkt i byggeprojektet UN17 Village placeret ved Kalvebod Fælled fortalte hun, hvordan Juli Living har arbejdet med at omsætte FN’s 17 verdensmål til konkrete tiltag inden for seks temaer, som blandt andet har fokus på vandforbrug, materialevalg og social bæredygtighed.

Hun fremhævede, hvordan intelligente installationer i byggeriet kan spare op mod 60 procent af energi og vand, og hvordan fokus på naturlige materialer som træ og genbrugte mursten skaber mere skånsomt byggeri.

Læs også: Dansk forsker vinder pris for forskning i bæredygtigt landbrug

-UN17 fungerer som et åbent laboratorium, hvor beboere ikke blot bor, men lærer at forstå, bruge og leve med naturen omkring dem, fortæller Anne-Sophie Elise Søndergaard Hansen.

Ikke mindst understregede hun vigtigheden af at respektere og designe med den natur, der allerede er i et område med over 3.400 registrerede arter.