Direktørtalent: Store ambitioner er ikke at råbe højest

Med en baggrund indenfor erhvervslivet har Gine Maltha Kampmann fået en stærk indsigt i de strukturer og dynamikker, der eksisterer i store virksomheder. Hun har oplevet, at der somme tider blev kigget anderledes på kvinder end på mænd i de ledelsesfora, hun selv bevægede sig i. 

En af de gange det blev tydeligt for hende, var da hun sad til et ledelsesmøde med en overvægt af mænd. Efter mødet kunne hun overhøre nogle af dem tale om, at de ikke skulle give ordet til en af de kvinder, der var til stede til mødet, næste gang. 

– “For hun snakkede bare øret af”, fortæller Gine Maltha Kampmann, at hendes mandlige kollegaer havde sagt.  

– Men jeg havde jo været med til mødet og kunne høre, at hun ikke talte mere end sin mandlige modpart, fastslår hun. 

Der var altså ingen fakta bag den udmelding. Og dét bør være fundamentet, når vi taler om ligestilling og diversitet – eller for den sags skyld andre uligheder i samfundet, mener Gine Maltha Kampmann. Viden er nemlig magt. Det har hun gjort til sin levevej at sikre. 

Jeg mener virkelig, at der er behov for at hæve vidensniveauet gevaldigt.

Gine Maltha Kampmann

Gine Maltha Kampmann er uddannet i statskundskab og har gjort karriere både som konsulent og i erhvervslivet. Hun er på Berlingskes Talent 100-liste og er medlem af Djøfs ESG-panel. Nu er hun 31 år og administrerende direktør i Tænketanken Equalis.

Viden skal bryde lydmuren

Selvom Gine Maltha Kampmann kender til flere af ovenstående slags anekdoter og oplevelser, som kan være med til at belyse de strukturer, der skaber ulige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, er det ikke sådan, hun typisk taler om ligestilling. Hun vil gerne tale om ligestilling ud fra forskning og data. 

– Jeg mener virkelig, at der er behov for at hæve vidensniveauet gevaldigt, understreger hun. 

Det er en mission, hun deler med Tænketanken Equalis, som er med til at kortlægge, hvordan det står til med ligestilling baseret på forskning, registerdata, litteratur og analyser. Målet er, at hverken erhvervslivets top eller Christiansborgs beslutningstagere kan gemme sig bag uvidenhed. 

Det fylder rigtig meget for mig, når noget er uretfærdigt.

Gine Maltha Kampmann

Det er særligt to store ting, der driver Gine Maltha Kampmann i arbejdet med ligestilling. 

– Det ene – og det kan godt lyde lidt kynisk – men det er et hensyn til talent, fastslår hun.  

Hun fortæller, at der går mange dygtige mennesker rundt i erhvervslivet, som ikke får mulighed for at udleve deres talent til fulde. Enten fordi de oplever nogle forventninger til dem, som modarbejder, at de kan udfylde deres talent. Eller også fordi de selv er i tvivl om, hvorvidt de passer ind.

– Der er altså et erhvervsliv, som går glip af rigtig meget. Og det er jo dumt, at vi ikke får udnyttet det talent, der er, konstaterer hun og understreger, at forskningen bakker op om den pointe. 

Derudover er det en generel følelse af uretfærdighed. 

– Det fylder rigtig meget for mig, når noget er uretfærdigt. Det bør jo ikke kunne passe, at der er noget, der kan stå i vejen for en, som man ikke selv kan gøre noget ved. Det er jo super uretfærdigt, pointerer hun. 

Ambitioner er ikke at råbe højest

Der skal en god portion drivkraft til for at blive direktør som 31-årig. For Gine Maltha Kampmann er drivkraften udvikling. Hun beskriver sig selv som en fikser, der går i kast med at løse udfordringer, så snart hun ser dem, og den største glæde er, når hun kan se, at hendes arbejde rykker ved noget.

– Jeg har aldrig gjort super meget opmærksom på mig selv. Forskningen viser også, at kvinder typisk har en anden måde at vise, at de har ambitioner på.

Gine Maltha Kampmann

Når hun skal prøve at beskrive, hvordan hun har opnået så succesfuld en karriere så tidligt, tilskriver hun både sine egne evner og det, at nogle andre har troet på hende som en del af forklaringen. 

– Jeg har mest haft øjnene på bolden, og så har jeg været “heldig”, at nogle andre har fået øje på mig og taget mig under vingerne, siger hun og understreger, at ordet heldig altså er i citationstegn. 

– Jeg har aldrig gjort super meget opmærksom på mig selv. Forskningen viser også, at kvinder typisk har en anden måde at vise, at de har ambitioner på. De knokler sgu bare og er ikke nødvendigvis lige så vokale om, at de gerne vil frem i verden. Sådan har jeg nok også selv været, fortæller hun. 

Men det er blevet bemærket, og hver gang hun har fået tilbudt nye opgaver eller højere stillinger, har hun sagt ja. 

Stillingen som administrerende direktør i Tænketanken Equalis har hun til gengæld selv søgt. 

Læs også: Ligestillingen snegler sig frem i provinsen

Efter en snak med en god veninde, der arbejdede i en uddannelsespolitisk tænketank, undrede Gine Maltha Kampmann sig faktisk over, at der ikke fandtes en tænketank for ligestilling. 

– Det med at kunne tale til nogle samfundsstrukturer og at kunne tale til handling i forskellige organisationer og institutioner med blik på, hvad der egentlig virker. Det synes jeg virkelig manglede på ligestillingsområdet. Så gik der tre år, og så kom Equalis. Og så kunne jeg jo ikke andet end at søge det, smiler hun.

En kamæleon kan kvæle sig selv

Som person har Gine Maltha Kampmann en evne til at passe ind i mange forskellige roller og situationer. 

Hvis man gør for meget vold på sig selv for at passe ind, så bliver det bare rigtig træls på et tidspunkt.

Gina Maltha Kampmann

– Nogle af mine arbejdsbekendtskaber har faktisk kaldt mig for en kamæleon, fordi jeg passede ind så mange steder, siger hun. 

Og selvom det som udgangspunkt er en god egenskab at besidde, har det også haft sine slagsider. Det gælder f.eks. beslutninger hun har truffet, som hun ikke har haft sig selv med i. Hun beskriver, at hun i perioder endte med at prøve at tilpasse sig så meget, at hun knap nok stolede på sin egen intuition. Og så arbejdede hun i øvrigt alt for meget. 

– Hvis man gør for meget vold på sig selv for at passe ind, så bliver det bare rigtig træls på et tidspunkt, erkender hun. 

Derfor nævner hun også de situationer, hvor hun har stolet på sig selv og sin mavefornemmelse, som sine største karrieremæssige sejre. Det betyder langt mere for hende end specifikke resultater eller stillinger, hun har opnået – selvom stillingen som direktør også giver hende følelsen af at have truffet den rette beslutning. Men det skyldes agendaen og ikke titlen. 

– Jeg har det rigtig godt med, at jeg lod min interesse og drivkraft gå forud for f.eks. de penge, der var i industrien. Ikke fordi økonomi og tilvalg af sin drivkraft bør være gensidigt udelukkende – men for mig er det et symbol på, at jeg gjorde noget, jeg virkelig trives med, fastslår hun. 

Selvom hun synes, at det kan lyde lidt højtflyvende, beskriver hun det som helt unikt, at der er plads til hende, og det hun kan i Equalis. 

– Der bliver ikke lagt nogle bånd på mig, og det er jeg glad for at få lov at opleve i løbet af min karriere. 

Nu sætter hun rammerne

Gine Maltha Kampmann er hurtig til selv at pointere, at det selvfølgelig også er nemmere at passe ind, når hun som direktør selv sætter rammerne. Til gengæld har hendes egne oplevelser gjort hende bevidst om sin rolle som leder. 

– Jeg er meget opmærksom på, hvordan mine medarbejdere trives for at kunne udnytte dem bedst muligt. Og jeg plejer egentlig at kalde dem kollegaer, fordi vi skal være ligeværdige, fortæller hun. 

Hun har selv arbejdet i organisationer med en klar hierarkisk struktur, og det vil hun gerne gøre op med i Equalis. 

– Jeg har det rigtig stramt med gammeldags hierarkiske organisationer. Det ødelægger kreativitet og et sjovt arbejdsmiljø. Så snart der kommer meget udefinerbar magt, synes jeg, at det er udfordrende, forklarer hun. 

Alligevel kan hun godt tage sig selv i at blive udfordret, hvis nogen siger hende imod. Det skyldes formentlig, at hun er vokset op i organisationer med det, hun kalder en alvidende ledertype. Sådan ser hun slet ikke sig selv. 

– Jeg prøver at huske mig selv på, at jeg så skal lytte efter, hvad der bliver sagt. Fordi måske er det faktisk bedre, end det jeg selv sagde, forklarer hun og fortsætter: 

– Jeg har det sådan, at jo mere ansvar jeg kan give andre mennesker, og jo mere andre mennesker kan løftes, jo bedre. For mig er det også en succes at ansætte folk, der er bedre end mig selv. Det synes jeg, at alle ledere skal gå efter. Det er det, man har brug for. 

Debatten retfærdiggør ikke ønsket om forandring

Jeg oplever både, at debatten er voldsom, og at den kammer over.

Gine Maltha Kampmann

Efter at have siddet på direktørposten i halvandet år ser Gine Maltha Kampmann positivt på den måde, virksomhederne ser på ligestilling og diversitet. 

– Vi er blevet taget virkelig positivt imod, og det viser, at der er mange, som gerne vil rykke på noget, understreger hun. 

Til gengæld ser hun den offentlige debat som en af de helt store udfordringer. 

– Jeg oplever både, at debatten er voldsom, og at den kammer over. Og så er det en udfordring, at den er så utroligt anekdotisk, når der er så meget forskning og data til rådighed, fremhæver hun. 

Læs også: 131 år til ligestilling: UN Global Compact angriber myter for at fremme handling

Derfor håber hun også, at Tænketanken Equalis’ arbejde kan være med til at løfte niveauet på debatten. Og til dermed at gøre en forskel på den lange bane. 

– Jeg drømmer om, at vores viden er den, der gør, at vi kommer hen til et arbejdsmarked, hvor alle har lige muligheder.