Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Navne

Better Energy har fundet to nye bestyrelsesmedlemmer

De to nye bestyrelsesmedlemmer, Adele Bugge Norman Pran og Nancy Kabalt-Groot, kommer med erfaring fra forskellige bæredygtigheds- og energiselskaber.

Adele Bugge Norman Pran & Nancy Kabalt-Groot, Bestyrelsesmedlemer Better Energy (Pressefoto)

Adele Bugge Norman Pran og Nancy Kabalt-Groot indtræder i bestyrelsen hos energiselskabet Better Energy. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Norske Adele Bugge Norman Pran kommer med erfaring som bestyrelsesmedlem og direktør hos bl.a. norske Yara International, Bane NOR, der har ansvaret for infrastrukturen på jernbanerne i Norge, og investeringsfonden Argentum Asset Management.

Hollandske Nancy Kabalt-Groot har erfaring inden for energisektoren og har haft bestyrelses- og lederstillinger hos forskellige energiselskaber. Hendes tidligere erfaring omfatter bl.a. det hollandske energiselskab TKI Urban Energy, ladeoperatøren Stichting E-laad og netoperatøren Alliander.

Nancy Kabalt-Groot ser frem til sin nye rolle:

-At blive en del af Better Energy er et perfekt match mellem virksomhedens ambitioner og min passion for at gøre en forskel i energiomstillingen. Jeg glæder mig til at være en del af fremtiden og være med til at vækste virksomheden yderligere. 

Om sin nye bestyrelsespost udtaler Adele Bugge Norman Pran i en pressemeddelelse:

-Det er vigtigere end nogensinde, at vi etablerer et vedvarende energisystem i Europa. Med en velafprøvet forretningsmodel og et engageret ledelsesteam er Better Energy godt positioneret til at blive en førende aktør i denne omstilling.

Administrerende direktør i Better Energy, Rasmus Lildholdt Kjær, ser Adele Bugge Norman Pran og Nancy Kabalt-Groots erfaring inden for energi, private equity og kapitalforvaltning som et værdifuldt aktiv for virksomhedens bestyrelse.
-Når vi fortsætter vores rejse mod at skalere produktionen af vedvarende energi, vil vi helt sikkert drage fordel af Adele og Nancys erfaring og ikke mindst af deres fælles passion for at drive Europas overgang til vedvarende energi, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading