Kommentar af Jesper Dalgaard Pøhler, Sustainable Change Makers og Steen M. Andersen, FCG Global Goals
Ryst posen før de andre gør det.
Sådan lyder et nyt indspark fra Sustainable Change Makers og FCG Global Goals i debatten om diversitet og bæredygtighed i bestyrelserne for danske små- og mellemstore virksomheder. Disse såkaldte SMV’er udgør langt størstedelen af dansk erhvervsliv, af nogle betegnet som selve rygraden.
Men hvorfor nu endnu et indlæg? Det går jo godt i dansk erhvervsliv (gjorde det i hvert fald indtil krigen i Ukraine satte gang i inflation, mangel på varer m.m.). Der tjenes gode penge. Der er sorte tal på bundlinien. Kan vi så ikke slippe for at høre mere om, at bestyrelserne primært består af modne og ældre hvide mænd, når de nu rent faktisk tjener penge?
Jo, det er naturligvis helt op til hver enkelt virksomhed. Men hvis du vælger det, så risikerer du at overse en række muligheder for at skabe mere værdi for både aktionærer og medarbejdere.
Diversitet er mange ting
Diversitet i en bestyrelse skaber nemlig ikke kun økonomisk værdi. Det styrker den langsigtede strategi og arbejdet med bæredygtighed. Det er der allerede skrevet talrige rapporter, artikler og bøger om. Og alligevel sker det faktisk endnu kun i begrænset omfang. Når der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer, ja så er det stadig ofte nogle af formandens eller direktørens venner eller personlige bekendtskaber, som ganske meget ligner de andre i bestyrelsen.
Lad os lige her sparke ind, at vi med diversitet ikke alene mener bedre balance mellem kønnene. Diversitet handler om langt mere: alder, etnicitet, social og geografisk baggrund, uddannelse og selvfølgelig også om personlige egenskaber.
Hvordan hænger det sammen med bæredygtighed?
Jo, forskellige personer tænker mere forskelligt. En homogent sammensat gruppe har en tendens til at se de samme problemer og de samme løsningsmodeller. En mere diverst sammensat bestyrelse – eller advisory board – kan oftest anskue marked, muligheder, trusler m.m. på en bredere måde.
Det giver nye muligheder for en bæredygtig indsats og for udvikling af bæredygtige forretningsmodeller til gavn for virksomheden. Men den udvikling forhales, så længe vi sætter diversiteten på lavt blus.
Det 11. bud
I arbejdet med hvidbogen ”Ryst posen før de andre gør det” har vi spurgt ca. 30 bestyrelsesmedlemmer – erfarne såvel som uerfarne – om deres erfaringer, holdninger, ideer m.m. Det er der kommet en række gode råd og tips ud af om vejen ind i en bestyrelse, arbejdet mellem bestyrelsesmøderne, samarbejdet med ledelsen, vejen ud af bestyrelsen og meget mere.
Der er også kommet 10 konkrete bud som en hjælp til alle, der gerne vil arbejde med diversitet og bæredygtighed. Det er alt sammen at finde i dokumentet, som vi har gjort gratis, fordi vi gerne vil skubbe på den nødvendige udvikling.
Indsparket er ikke et indlæg på teoretisk niveau. Dem er der allerede mange af, hvor det handler om, hvad vi bør gøre. I stedet handler det om, hvad du og vi skal i gang med at gøre. Og som en deltager ved lanceringen af hvidbogen foreslog: Det kunne måske være det 11. bud: Gør noget. Nu!
Forsiden lige nu:
Trump 2.0 vil “forbyde hele ESG-fupnummeret”: Angreb på videnskab, FN og bæredygtig finans
OVERBLIK. Donald Trumps anden embedsperiode har varet et år, og den har indeholdt massiv kamp mod grøn omstilling og ESG. Sustain Report samler op.
Bank vil give gratis rådgivning om grøn omstilling
OMSTILLING. Et nyt partnerskab mellem AL Sydbank og Afkobling 2030 skal hjælpe syddanske virksomheder med at forene grøn omstilling, bæredygtig produktion og forretningsudvikling.
Ørsted udnævner ny global bæredygtighedschef
NYT JOB. Anders Johannes Enghild er den nye mand i front for energikæmpens bæredygtighedsindsats.
Seneste artikler:
En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















