Kære MEP’ere: Giv os et fælles europæisk klimamærke

Af Henrik Vinther Olesen, direktør for bæredygtighed, kommunikation og Public Affairs, Salling Group

”Alle taler om vejret, ingen gør noget ved det.” 

Om ordsproget blev sagt først af Storm P, Mark Twain eller en helt tredje, bliver stadig diskuteret, men finurligheden er det samme. Vi mennesker taler om rigtigt mange ting, som vi har et stålsat ønske om at gøre noget ved, men når det kommer til stykket, gør vi det ikke alligevel. Tænk bare på de mange nytårsforsæt, ønsker om at spise sundere, tabe sig, stoppe med at ryge, dyrke motion. Listen er lang.

Nogle gange får vi gjort noget ved det, men ofte bliver det ved snakken, fordi vi har for travlt, glemmer det gode forsæt eller opdager, det er for besværligt.

Men vi skal gøre noget ved vejret, som er det direkte billede på klimaforandringerne: Stigende mængder nedbør, større udsving mellem tørke og regn, temperaturer som slår rekord på rekord. 

Vi kender opgaven, ved at vi skal bremse de menneskeskabte temperaturforandringer, og værktøjerne til at gøre noget, er kendte. Gennem de seneste årtier er det dog mest blevet ved snakken, hvor målsætninger og aftaler har fulgt gode intentioner og skåltaler, uden at der reelt er sket noget.

Men den tid er forbi. Danske virksomheder vil sammen med europæiske kolleger over de kommende år opleve, at rammerne for at drive virksomhed grundlæggende vil ændre sig. Det sker efterhånden som EU’s lovgivning på område efter område træder i kraft. 

Krav om cirkularitet og sporbarhed, mod afskovning og greenwashing, for bevarelsen af biodiversitet samt genanvendelsen af vores emballage, tekstil og madvarer. Sammen med massive krav om rapportering, er det alt sammen rykket fra den offentlige debat om, at nogen bør gøre noget, og helt ind i direktionslokalerne, hvor det faktisk kan ske noget. 

Indsatsen mod klimaforandringerne er blevet en del af kerneforretningen, hvor vi skal lære, at det ikke er nok at gøre en god forretning; vi gøre det rigtige til en god forretning.

Forskellige forudsætningerne

Udfordringen er med andre ord stor, ja nærmest massiv, selv for en meget stor virksomhed. Og hos os rammer den tilmed ikke alene vores flere end 700 danske butikker, men også i Tyskland og Polen med omkring 1.000 butikker. 

Den fælleseuropæiske regelramme bliver implementeret forskelligt og i forskelligt tempo. For eksempel er Danmark sidst med at implementere Det Udvidede Producentansvar, hvor Tyskland har været i gang i flere år. Og mens vi i Danmark har et velfungerende pant-retursystem, er det først på tegnebrættet i Polen. Det samme gælder med produktionen af grøn energi, hvor Danmark er duks med 80 procent vedvarende el i stikkontakterne, et mål Tyskland har sat for 2030 og er halvvejs, mens Polen har først med den nye koalitionsregering taget beslutning om udfasning af de enorme kulkraftværker, som leverer 80 pct. af strømmen i landet.

De mange EU-regler er en sand kaskade af krav og forandringer, og på nogle områder er nidkærheden overvældende og målet forsvinder i proces- og rapporteringskrav. Det gælder både i nogle af reglerne i sig selv, men også i den danske implementering. For eksempel behøver man ikke genopfinde et system til at registrere typer og mængder af emballage, det eksisterer allerede i det nuværende afgiftssystem. 

Vejen til at gøre det rigtige, skal have så få forhindringer som muligt, ellers risikerer vi at momentum og opbakningen går tabt. Samtidig er det netop en vigtig pointe, at de mange krav er mere end en opgave. De er en mulighed. 

De virksomheder, som først formår klogt at omsætte kravene til nye produkter og services, står stærkere end de, som tøver. Det kræver en stærk innovationskultur, som vi skal sætte alle sejl for at fremme og dyrke. 

Grønne muligheder

Vi skal turde tænke nyt, vende ryggen til plejer og være nysgerrige på, hvilke muligheder det nye regel-landskab skaber. I Salling Group har vi bl.a. forpligtet os til at leve op til Science Based Targets initiative og det langsigtede mål om NetZero i hele værdikæden. 

Vi har afsat 2,4 mia. kr. til investeringer i energi- og klimatiltag i form af solceller, el-varmepumper, udskiftning af ældre køle- og frysemøbler mv. Vi har sat mål for klimaneutral logistik, egenproduktion af energi, cirkularitet på affald og mere. Vi stiller krav til vores leverandører om at sætte mål for reduktion af egne udledninger. Vi sænker prisen på plantebaserede varer for at gøre det grønne alternativ mere tilgængeligt for danskerne. Vi opstiller ladestandere ved vores butikker samt super- og hypermarkeder. Vi reducerer mængden af emballage og genanvender stadig mere med et mål om også dér at være fuldt cirkulære.

Læs også: Salling Group sænker priser og fordobler mål for plantebaserede varer

Og så bakker vi op om et dansk – og allerhelst europæisk – klimamærke, som kan guide kunderne, når de står i butikkerne. Derfor her en opfordring til de snart nyvalgte danske MEP’ere; få fart på et europæisk klimamærke, jo længere vi venter, desto større bliver opgaven. Vi kender metoderne, vi kender faldgruberne og vi ved, at kunder efterspørger hjælp til at vælge. Metoderne kan vi forfine over tid, faldgruberne ændrer sig ikke og kunderne, ja de venter som sagt stadig.

Ansvar for fremgang 

Hvorfor disse tiltag og forandringer? For det første, fordi de ideelt medvirker til at reducere CO2-udledningerne og dermed til at bremse klimaforandringerne. Men også fordi EU-reglerne skubber på og sætter retning. Og fordi kunderne – og vores medarbejdere, navnlig de unge – forventer, at en moderne, ansvarlig detailvirksomhed tager ansvar. Og i øvrigt gerne selv vil handle grønt og ansvarligt, men vi har brug for hjælp til at se, hvordan ’rigtigt’ ser ud.

Internt har vi organiseret os på tværs af ansvarsområder og fagligheder og nedsat en taskforce, der skal styre os gennem lovlabyrinten og sikre både implementering, samt at vi griber de muligheder, som dukker op. 

Læs også: EU er afgørende for den grønne omstilling af mode- og tekstilbranchen 

Vi har skærpet fokus på nye mulige samarbejder med NGO’er, leverandører og producenter. Og så er bæredygtighed som nævnt rykket helt ind i den øverste ledelses beslutningsrum og helt ind i bestyrelseslokalet, hvor bestyrelsens Sustainability Committee sætter retning og følger arbejdet. Alt sammen med det strategiske mål at reducere vores klimaaftryk, bidrage til at styrke biodiversiteten og rykke tættere på cirkularitet.

Senest har vi set et nyt udspil fra EU Kommissionen, der sætter ekstra turbo på den grønne omstilling med et krav om 90 pct. reduktion i CO2-udledningerne inden 2040. Uden at være ekspert i den tekniske side af sagen, så er det et mål, som kommer til at udfordre os yderligere, også i detailhandlen. Hvad det betyder, er det endnu for tidligt at vurdere. Men vi ved allerede nu, at skal vi lykkes, skal vi gøre det rigtige til en rigtig god forretning.