Grøn transport begynder med borgerne

Kommentar af Niels Stange, mobilitets- og trafikrådgiver i Sweco

Når alt kommer til alt, er vi mennesker ret magelige. Vores valg af transportmiddel afgøres derfor i høj grad af, hvad der er let tilgængeligt og effektivt. Det gør det notorisk svært at konkurrere med individuel motoriseret transport, som, uagtet omstillingen til el, ikke er det mest bæredygtige, pladsbesparende eller sunde valg.

Ikke desto mindre finder du næppe en mobilitetsplan i dansk kontekst, der ikke indeholder ambitioner om at overflytte fra bil til mere sunde, aktive, kollektive og mere bæredygtige transportformer.

Men, hvordan sikrer vi os, at de bæredygtige mobilitetsambitioner lykkes i praksis? Hvordan skaber vi bæredygtig mobilitet, der fungerer i hverdagen, og som finder reel anvendelse, både i den tætte storby og i de mindre lokalsamfund?

Det handler sjældent kun om infrastruktur, men om hvordan mennesker lever deres liv, og hvordan vi planlægger byer og lokalsamfund, der hænger sammen i praksis, og hvor standardindstillingen er det bæredygtige valg.

Mobilitet, der fungerer, skabes ikke alene af planer, men af de valg vi træffer i hverdagen. Når det nemmeste valg er at tage cyklen, toget eller bussen, begynder forandringen for alvor. Det kræver løsninger, der matcher virkelige behov og tydelige prioriteringer. For nogle gange handler det om at tage plads fra noget for at give plads til noget andet.

Derfor er borgerinddragelse ikke bare en formalitet, men en nødvendig del af beslutningsgrundlaget. Erfaringer fra borgersamlinger og mobilitetsplaner, i blandt andet Middelalderbyen på Amager og i Frederikssund, viser, at når borgere bliver præsenteret for de reelle dilemmaer, stiger forståelsen og ambitionsniveauet markant.

Mange er faktisk villige til at give afkald på nogle af deres trafikale privilegier, som adgang til bilkørsel i bymidten eller hurtig parkering ved døren, hvis de oplever, at der er en større mening med det. En tryggere skolevej. Et roligere bymiljø. En hverdag, der hænger bedre sammen for alle.

Det er i de processer, vi ser, at borgere ikke kun bidrager med holdninger, men med konstruktive løsninger. Når de er med i beslutningsrummet, bliver det lettere for politikere og myndigheder at træffe de svære valg, fordi de har et tydeligt mandat at læne sig op ad.

De gode løsninger opstår, når vi kobler faglig viden med lokal indsigt. En elbus er ikke en succes, hvis den ikke passer ind i folks hverdag. En cykelsti gør ingen forskel, hvis den ikke fører sikkert og direkte til målet. Mobilitet, der fungerer, handler om at forstå, hvordan hverdagen hænger sammen og planlægge derefter.

Samtidig er pladsen begrænset, og mange ønsker adgang til de samme centrale pladser og ruter, hvad enten det er bilister, cyklister, fodgængere eller busser. Denne konkurrence om plads kan skabe konflikter mellem brugere og beslutningstagere, hvis ikke det håndteres aktivt. Derfor er det vigtigt at forankre den fælles fortælling om, hvorfor mobilitet handler om mere end CO2, men også om livskvalitet, sundhed og byer, der fungerer for mennesker.

Borgerinddragelse kan være med til at styrke den fortælling. Når borgerne bliver inddraget, og planlægningen tager udgangspunkt i reelle behov, skaber vi ikke bare bedre trafik. Vi skaber mobilitet, der giver mening i hverdagen. Med andre ord er der større sandsynlighed for, at “du” foretager et bæredygtigt transportvalg, når “du’et” – i form af lokal involvering og borgerinddragelse – indgår i beslutningsprocessen.