Finanssektoren sætter biodiversitet på erhvervslivets dagsorden

Af Christina Haupt Toft, indehaver Circle Consulting

Direktørerne i virksomheder bør forvente en opringning fra deres investor og finansielle partner inden for den nærmeste fremtid. I slutningen af oktober summede det i Cali i Colombia, da politikere, virksomheder og finansielle institutioner fra hele verden var samlet til FN’s Biodiversitetskonference – også kendt som COP16.

Særligt bemærkelsesværdigt var det store og aktive fremmøde blandt de internationale finansielle institutioner. Igennem udgivelser, paneler og lanceringer af nye analyser og rapporter skabte de finansielle institutioner en videnseksplosion, alt sammen med det formål at fremme naturdagsordenen og rykke erhvervslivet fra ’why’ til ’how’.

Finanssektoren spiller en afgørende rolle i at få vendt biodiversitetskrisen. Kapitalstrømmene skal vendes mod økonomiske aktiviteter, der ikke skader naturen, men gavner den. Fokus var naturligvis på de risici, der forbindes med både virksomheders afhængigheder og indvirkninger på naturen, men også med et stigende fokus på de forretningsmuligheder, der ligger for virksomhederne i at arbejde med naturen på nye præmisser.

Natur og økonomi er ikke modsætninger

For mange virksomheder kan naturens værdi virke abstrakt, men virkeligheden er, at biodiversitet spiller en afgørende rolle for deres forretningers fremtidssikring og vækst. Naturen er ikke blot en ressourcebank, men også fundamentet for de økosystemtjenester, som understøtter stort set alle forretningsmodeller.

Hvis vi ser på nogle af de nye indsigter fra COP16, fremhæver BloombergNEF i deres ‘Biodiversity Finance Factbook’, at 55 procent af det globale BNP har en høj afhængighed af naturens tjenester, og al økonomisk aktivitet er afhængig af naturen til en vis grad.

Læs også: Fisk for fisk og plante for plante kommer der krav til virksomhedernes aftryk på naturen

En ny naturpositiv økonomi blev i 2020 estimeret til at kunne generere 10,1 billioner USD i årlig forretningsværdi, men gevinsten vurderes at være 14 billioner USD højere end tidligere estimater. Alle tal stammer oprindeligt fra World Economic Forum og er justeret i BloombergNEF’s dugfriske rapport lanceret på COP16.

Handling nu

For virksomheder, eksempelvis inden for byggeri, tekstilindustrien samt medicinalsektoren, kan biodiversitetens tilbagegang direkte påvirke deres adgang til essentielle ressourcer.

Et aktuelt eksempel er råstoffer som sand og grus, der er grundlæggende for byggeindustrien. Med stigende pres på disse ressourcer vil priserne sandsynligvis stige, og forsyningssikkerheden kan blive udfordret. Dette kan have en dominoeffekt på byggeprojekter, hvilket igen kan ramme økonomien hårdt.

Vandforsyning er et andet eksempel – adgang til rent vand er afgørende for både landbrug og tekstilindustri, ligesom vandmangel kan skabe geopolitisk ustabilitet og alvorlige økonomiske udfordringer.

Budskabet på tværs af paneler, talks og rapporter på COP16 var soleklart: Virksomhederne skal i gang, og handling er påkrævet. Der skal transparens i værdikæderne, og virksomhederne skal kortlægge, hvor tingene stammer fra i kombination med den reelle indvirkning, som udvinding har på naturen.

Alle virksomheder bør altså kortlægge deres indvirkninger og afhængighed af naturen. På trods af naturens kompleksitet og det høje antal tech-startups, værktøjer og rammeværker, er disse barrierer ikke en grund til at udskyde handling.

Pilene pegede i den samme retning på tværs: Ved at bruge Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD), Science Based Targets Network (SBTN) og ENCORE til at identificere påvirkninger og afhængigheder og på baggrund heraf lave målsætninger og planer, kan man nå rigtig langt.

We are eating the planet that is feeding us

Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD) havde lejet sig ind på Carlton i Cali, hvor de havde et spækket program fra morgen til aften i fire dage. Under åbningssessionen gik en indfødt leder fra Minas Gerais i Brasilien på podiet for at kickstarte de mange spændende diskussioner, og da hun foran hundredvis af finansfolk sluttede med ’We are eating the planet that is feeding us,’ gik der et gisp gennem lokalet, og scenen var sat.

Over 500 virksomheder har i indeværende år meldt sig som ’adoptere’ af Taskforce on Nature-Related Financial Disclosure og vil dermed rapportere på rammeværktøjet i 2024 eller 2025 – heraf er fem danske virksomheder. Det virker til, at der er sat en bevægelse i gang, hvor førende virksomheder forpligter sig til at omstille og rapportere på naturpåvirkning og indvirkning.

Også ’Nature Action 100’, et internationalt investorinitiativ, offentliggjorde på COP16 den første benchmark analyse af virksomheder, der vurderes at have stor indvirkning på biodiversiteten.

Naturpositive virksomheder får gevinst

Analysen viser, at selvom mange virksomheder gør fremskridt og har opsat overordnede mål, er der stadig vej igen for fuldt ud at integrere natur i forretningsstrategier.

COP16 endte ikke med det ønskede resultat i forhold til de politiske forhandlinger, men virksomheders og finansielle institutioners stemme var og er vigtige for at sende et klart signal til regeringer om, at den finansielle og private sektor er og skal være en del af løsningen.

Efter COP16 står det mere klarere end nogensinde, at virksomheder, der vælger at satse på naturpositive strategier, ikke alene opnår en etisk gevinst, men også et strategisk fortrin, som vil definere fremtidens bæredygtige forretning.

Slutteligt vil jeg citere en af verdens førende og i disse dage højaktuelle klimaforsker Johan Rockström ’the only currency that matters is speed and scale’ i håb om, at handling på tværs af regeringer, virksomheder og finansielle aktører accelereres – samt at der opnås en verdensaftale på COP29, der kan skalere udviklingen på tværs af natur og klima.