“Der ligger et kæmpe potentiale i partnerskaber mellem virksomheder og NGO’er”

Nogle analyser peger på, at klimaforandringerne og verdensmålene åbner nye innovations- og eksportmuligheder for danske virksomheder. I en af de seneste rapporter fra Care, er det dog et andet billede, der tegnes. Den har den dystre titel “Klimaforandringer truer dansk handel, landbrug og infrastruktur” og er lavet i samarbejde med konsulentvirksomheden EY.

Hvilke udfordringer peger jeres rapport på?

– I Danmark er vi unikt positioneret i forhold til klimaforandringerne, og vi er en af de lande, der bliver mindst berørt af dem. Men det betyder ikke, at vi ikke kommer til at mærke deres indirekte konsekvenser i vores hverdag, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Fremadrettet skal det danske erhvervsliv tænke over sine værdikæder

En af de erhverv, som bliver hårdt ramt er landbruget.

– 80 procent af vores foderimport til køer og svin i form af soja kommer fra lande som Brasilien og Argentina. De landes afgrøder bliver ramt af de stigende temperaturer, det kan give et lavere udbytte, hvilket betyder, at importpriserne vil svinge. Som en konsekvens af det vil priserne på i Danmark også svinge. Det samme princip gælder importeret frugt og grønt, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, som tilføjer:

– Det er ikke noget, som får os til at dø af sult her i Danmark, fordi vi er så privilegerede, men fremadrettet skal det danske erhvervsliv tænke over sine værdikæder og sikre, at de er mindre eksponeret for klimakriser i et enkelt eller to importlande. Derfor vil vi formentlig se, at virksomheder vil prøve lægge produktionen tættere på afsætningsmarkederne. Med nogle af de fremskrivninger og udsving, der kan være i priserne, kan det måske også betale sig at lægge produktionen i Danmark.

Den fremtidige ekspert er også truet af andre bevægelser, som følge af klimaforandringerne, påpeger Rasmus Stuhr Jakobsen.

– Sikkerhedspolitisk kommer vi også til at mærke klimaforandringerne. Selvom vi i Danmark ikke vil modtage klimafordrevne og flygtninge, vil der komme et øget pres på Europas grænser i takt med, at temperaturerne stiger og levevilkårene bliver umulige visse steder. Da vi oplevede migrantbølgen af syrere, stod det klart, hvor sårbare vores samfund er over for sådan et pres. På et tidspunkt talte man endda om, at det kunne føre til EU’s sammenbrud. Ser vi på den eksplosive fremskrivning af, hvor mange der kommer til at migrere, bliver det en stor udfordring.

Regeringen ser ikke en kobling mellem genstart af økonomien og grøn omstilling

Mange nævner, at coronakrisen og dens økonomiske konsekvenser giver anledning til en grøn genstart. Er det din vurdering, at politikerne ikke kun taler om det, men også gør noget?

– Finanslovsforslaget var ekstremt skuffende. Det viste, at regeringen ikke ser en kobling mellem genstart af økonomien og grøn omstilling. Vi oplever lige nu en økonomisk krise, så hvorfor i himlens navn bruger man ikke den anledning til at udfase de sorte virksomheder og støtte de grønne, fremfor at alle virksomheder over en kam får samme hjælp. Det er vildt uambitiøst, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Det politiske svigt, han oplever, er til gengæld en vigtig reminder til andre aktører.

– Det ryk vi er i gang med, for at skabe en verden i bedre balance, kommer ikke fra politikerne. De er fodslæbende i denne sammenhæng. Den kommer fra virksomhederne og fra civilsamfundet. Man så det ved folketingsvalget sidste år. Politikerne havde jo ikke lyst til at gøre det til et klimavalg, de ville hellere tale om alle mulige andre ting.

– Men presset fra erhvervslivet, civilsamfundet og de unge var så stort, at de blev nødt til at tale om klima. De partier der ikke gjorde det, som Dansk Folkeparti, fik hug for det. Alligevel sker der ikke noget. Politikerne er tilsyneladende ikke gearet til at turde tænke langsigtet. På det område er særligt større, internationale virksomheder milevidt foran.

Selvom det kan virke en anelse deprimerende, er der ingen grund til at fortvivle, mener Rasmus Stuhr Jakobsen.

– Vi må ikke blive opgivende. Ånden må være, at den grønne omstilling skal ske, uanset om politikerne er med eller ej.

Jeg tror, der ligger et kæmpe potentiale, men begge parter skal være indstillet på at forandre sig

Finansminister Nicolai Wammen har netop meldt ud, at alle relevante lovforslag skal konsekvensvurderes i forhold til verdensmålene. Det formilder dog ikke Rasmus Stuhr Jakobsen synderligt.

– Det viser jo bare, at der ikke indtil nu har været en plan for, hvordan vi arbejder med verdensmålene. Havde der været det, kunne vi ikke holde fast i den vanetænkning, som politikerne har.

Partnerskabstankegangen og verdensmål 17 er en af de veje til løsninger, som både virksomheder, NGO’er og politikere ofte peger på, når det gælder bæredygtighedsudfordringer.

Hvad skal der efter din mening til for at skabe et vellykket partnerskab mellem NGO’er og virksomheder?

– Jeg tror, der ligger et kæmpe potentiale, men begge parter skal være indstillet på at forandre sig. Indstillingen må ikke være, at vi har en god model, som I skal passe ind i, hvad end den kommer fra NGO’en eller virksomheden. I stedet skal man gå ind i det for at skabe en ny vej sammen. Den erkendelse er frisættende i forhold til det innovative element.

– Det er også utrolig vigtigt, at man taler målsætningerne for et partnerskab grundigt igennem. Hvad man vil opnå; er det impact, penge, brandværdi eller noget helt fjerde, der driver ønsket om at arbejde sammen? spørger Rasmus Stuhr Jakobsen og tilføjer:

– Derudover skal man gøre sig klart, hvad man hver især bringer til bordet, også kaldet added value. Det skal italesættes og gøres forretningsdrevet på begge sider af bordet. Som NGO er vi gode til at mobilisere forbrugerne, vi har god adgang til lokale markeder og kan omsætte deres behov til strategier. Men der skal også være en værditilførsel i det for virksomhederne. Derfor vil vi meget hellere tale partnerskaber end gammeldags CSR, så vi kan samarbejde om at knække problemstillingerne.

Et eksempel på det er Cares samarbejde med Arla i Nigeria om produktion af frisk mælk.

– Før solgte Arla mælkepulver i Nigeria. Nu støtter man med hjælp fra os de lokale landmænd, så de kan levere mælk til Arla. Det er en god forretning for Arla, og det gør en forskel for bønderne, så vi får den impact, vi gerne vil have som organisation.