Af Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi, der er eksperter i det rummelige arbejdsmarked
Da ESG-rapportering ved årsskiftet blev obligatorisk for alle store børsnoterede virksomheder med +500 ansatte, åbnede der sig samtidig strategiske muligheder for hovedparten af danske virksomheder på mellem 60 og 250 medarbejdere.
For med det såkaldte CSRD-direktiv fra EU gælder regler, som indebærer, at S’et i ESG bliver målt på samme vægt som E’et. Socialt ansvar sidestilles med ansvar for miljø og klima. Derfor bør danske virksomheder arbejde strategisk med social ansvarlighed.
Man kan opnå en konkurrencefordel, hvis man kan levere på kundens måltal for socialt ansvar, og modsat er der risiko for at blive fravalgt som leverandør, hvis man ikke kan.
Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi
En strategisk indsats skal kunne ses på bundlinjen. Der er bundlinje i, at virksomheder tilbyder ansættelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til at varetage mindre opgaver, der ikke kræver særlige faglige kompetencer. For der er god og loyal arbejdskraft at hente blandt gruppen af ledige, som kan bidrage på deltid.
Mange virksomheder har opdaget de forretningsmæssige fordele i, at en medarbejder i fleksjob pakker håndværkerbilen, og at mennesker med udfordringer inden for autismespektret kan være hajer til at trimme en webshop nogle timer om ugen. At ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet på den måde frigiver nemlig kostbar tid hos de faglærte, som er en knap ressource i en lang række brancher.
Socialt ansvar – en konkurrencefordel
At rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet er ikke alene et plus for produktiviteten og en del af løsningen på arbejdskraftmangel.
Indsatsen kan også være et positivt bidrag til ESG-dagsordenen, hvis man er leverandør til de store selskaber, fordi direktivet gør det muligt for virksomhederne både at medregne egne og leverandørers tal i ESG-dokumentationen. Alene af den grund er det relevant for mellemstore virksomheder, der har store kunder, at arbejde strategisk med socialt ansvar og dokumentere tiltagene.
Man kan kort og godt opnå en konkurrencefordel, hvis man kan levere på kundens måltal for socialt ansvar, og modsat er der risiko for at blive fravalgt som leverandør, hvis man ikke kan.
Læs også: Revisorer efterlyser klarere retningslinjer, når de skal grøn-stemple virksomhedernes ESG-rapporter
De store virksomheder er allerede begyndt at efterspørge dokumentation fra leverandører.
Det gælder for eksempel entreprenørkoncernen NCC, som er omfattet af de nye rapporteringskrav. De er i dialog med deres underleverandører om at styrke den sociale indsats, men NCC varsler også, at de i sidste ende vil fravælge leverandører, der ikke lever op til koncernens ESG-krav.
Hvordan dokumenterer man socialt ansvar?
I videnshuset Cabi er vi årligt i kontakt med flere end 500 virksomheder, og mange af dem ønsker sparring på sociale indsatser. I øjeblikket får vi mange henvendelser med spørgsmål om, hvilke data der kan tælles med, når man skal rapportere socialt ansvar.
Det kan være et vigtigt signal til de store virksomheder, der er omfattet af rapporteringskravet.
Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi
Det strategiske arbejde med S’et i ESG i virksomheden afhænger af branche, værdikæde, erfaring med socialt ansvar og en række andre parametre. I Cabi henviser vi til otte hovedområder, der er værd at have strategisk fokus på og samtidig er målbare:
- Bred rekruttering
- Opkvalificering af udsatte
- Job og handicap
- Syge medarbejderes tilknytning
- Arbejdsmiljø
- Samarbejde med lokalområdet
- Sociale hensyn ved indkøb
- Diversitet og inklusion.
Områderne er nærmere beskrevet her.
Det strategiske arbejde med socialt ansvar
Det gælder grundlæggende om at finde det rette fokus, og at vurdere, hvilke data der er væsentlige for virksomhedens forretning og for værdikæden. Socialt ansvar handler også om at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne ønsker at blive, og at skabe et godt arbejdsmiljø. At opgøre, hvordan trivsel og sygefravær udvikler sig, kan være et oplagt afsæt for den strategiske indsats.
Indsaml data
Dernæst kommer opgaven med at indsamle data. De fleste virksomheder har data i egne systemer, der kan dokumentere S’et. Det kan være sygefraværsprocenter, måling af medarbejdertilfredshed og tal for medarbejderomsætning. Andre tal kan man finde i offentlige systemer, blandt andet i Vitas. Det er fx relevant, når man har medarbejdere ansat i fleksjob.
Sæt mål og gå efter dem
Hvis man har ambitioner om at opnå konkurrencefordele ved at tage socialt ansvar, er det ikke nok at beskrive, hvad man gør. Der skal konkrete måltal til, og det er nødvendigt at følge dem.
Læs også: Direktørtalent: Store ambitioner er ikke at råbe højest
Opstil mål for, hvor I gerne vil hen og beskriv vejen til målet. Det kan være et vigtigt signal til de store virksomheder, der er omfattet af rapporteringskravet. Det kan være mål for sygefravær eller en politik for håndtering af stress, der viser, hvordan I håndterer og forebygger udfordringer i arbejdsmiljøet.
Kommunikér
Når målene er defineret, gælder det om at lægge en realistisk plan og løbende følge op i ledelsen og på bestyrelsesniveau. Kommunikationsindsatsen er også vigtig. Der ligger konkurrencemæssige fordele ved at fortælle historien om virksomhedens bæredygtige indsatser til kunder, samarbejdspartnere, banken og investorer.
Allervigtigst er det, at de sociale indsatser bliver til virkelighed i organisationen, og at kommunikationen også når medarbejderne. For den største gevinst ved en stærk social profil ligger ikke i en ESG-årsrapport, men i at en rummelig arbejdsplads boner ud i tilfredse og loyale medarbejdere i hele organisationen.
Forsiden lige nu:
Danske virksomheder opfordres til at søge EU’s største grønne støttepulje nu
TEKNOLOGI. EU’s Innovationsfond har løbende udbud, og virksomheder bør allerede nu identificere projekter, hvis de vil have del i milliarder til grøn teknologi, lyder det fra Dansk Industri.
Først i verden: Ørsted når sit 2025-klimamål efter 20 års omstilling
MILEPÆL. Det tidligere kul- og gasdominerede energiselskab er som det første i verden nået i mål med klimamål for egen drift, som er i overensstemmelse med Parisaftalen. Nu begynder den svære del af omstillingen.
Nyt studie: 30 procent af byggematerialer går til spilde – CO2 kan reduceres markant
BYGGERI. Store mængder byggematerialer går tabt på danske byggepladser. Ny forskning viser, at spildet både er en betydelig klimabelastning og en overset mulighed for at reducere CO₂-udledningen fra nybyggeri markant.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Overraskede forskere: klimabekymringer påvirker ikke vores mentale helbred
FORSKNING. Der er ingen klar sammenhæng mellem klimabekymringer og mental mistrivsel blandt unge voksne, viser nyt studie.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



















