Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Fra diesel til grøn energi på Molslinjen

PODCAST. Når vi i dag taler om Molslinjen, er det for at høre, hvordan et af verdens største hurtigfærge-rederier kommer til at omstille sig fra dieselslugende færgedrift til en grønnere løsning. Men vi kannok ikke helt komme udenom også at tale om ”den dér Kombardo-sang”.

Bæredygtig Business får besøg fra Molslinjen, der er i gang med at elektrificere deres færger. Collage: Emma Kragh af coverfoto og pr-foto.

Steffen Max Høgh har i podcasten Bæredygtig Business besøg af Jesper Maack, som er PR- og kommunikationschef på Molslinjen. Sammen dykker de to helt ned i den nørdede del af færgedriften. Virksomheden bliver pålagt en stor CO2-afgift, når den nye lovgivning træder i kraft først i 2025, fordi færgerne i dag sejler med det, man kalder marinediesel. 

Derfor kommer CO2-afgiften til at ramme rederiet rigtig hårdt. For at beskrive det i runde tal, omsætter Molslinjen på den gode side af 2 milliarder kroner om året, hvilket giver et såkaldt EBITDA overskud på 646 millioner kroner og et resultat efter skat på 130 millioner kroner. Det betyder, at allerede i slutningen af 2027 vil CO2-afgiften i princippet fjerne grundlaget for overhovedet at sejle på Kattegat.

Hvad gør man egentlig ved det, spørger Steffen Max Høgh? 

– Det er jo i hvert fald en situation, der sætter en vis legemsdel på kogepladen, og det er klart, at vi har skullet forstå, hvordan vi håndterer det. Det er jo ikke fordi, vi bare giver op i 2027. Tværtimod! Vi er i fuld gang med en omstilling af hele vores rederi, fortæller Jesper Maack.

Omstillingen består i at Molslinjen har introduceret den første af to elfærger på de mindre ruter og er ved at få bygget elfærger i Tyrkiet til nogle af de større ruter, hvilket ifølge Jesper Maack kommer til at sætte nye standarder for elfærger i Danmark.

Men hvad er egentlig udfordringen ved elfærger?

Spørgsmålet går på, hvordan rederiet fortsat sikrer hurtigfærger med 250 biler og 1100 passagerer, der sejler afsted med omtrent den hastighed, vi kender i dag. 

Læs også: RUC og DFDS skruer op for samarbejde om grøn teknologi og bæredygtighed til søs

– Det er ikke mange år siden, hvor vi diskuterede det med vores tekniske kompetencer, som sagde, “det kommer ikke til at ske på batterier, det kan vi simpelthen ikke”. Men udviklingen på batterifronten er jo gået voldsomt hurtigt, så fra at sige nej, er teknikerne begyndt at sige, ”det er ikke helt umuligt”, fortæller Jesper Maack og fortsætter: 

– Det er derfor, at vi med sikkerhed kan sige, at vores Kattegat-operation også bliver elektrificeret.

Steffen Max Høgh spørger om det så bliver dyrere at sejle med færgerne på Molslinjen, men dertil svarer Jesper Maack nej, og fortæller at rederiet har besluttet at absorbere den ekstra omkostning, der er ved at omlægge til elfærgedrift.

Hvad kan omlægningen til elfærgedrift i Danmark komme til at få af betydning i det større perspektiv?

Jesper Maack mener, at projektet med blandt andet de to elfærger, der bygges i Tyrkiet, og planerne om elfærgedrift på Kattegat kan få meget stor betydning: 

– Vi bliver dem, som resten af hurtigfærgeverdenen kommer til at kigge på og sige: “Hvis de kan få det der til at virke, så kan vi også”, afslutter Jesper Maack. 

Lyt til afsnittet og bliv klogere på fremtidens grønne færgedrift i Danmark her.

Forsiden lige nu:

Mærsks bæredygtighedschef advarer: Klimaplaner bliver ikke brugt

STRATEGI. Som forperson for Djøfs ESG-panel opfordrer Lene Bjørn Serpa virksomheder til at gøre klimatransitionsplaner til et ledelsesværktøj, der styrer strategi, investeringer og indkøb. Hun vil dog ikke kommentere Mærsks beslutning om at droppe ESG-mål i topledelsens bonus.

De grønne forskningsmilliarder skal også gå til humaniora

KOMMENTAR. Implementeringen af grønne løsninger kan udløse konflikter om byrdefordeling og kulturkampe. Derfor bør en del af de grønne forskningsmidler målrettes viden om adfærd, deltagelse og sammenhængskraft, mener Henrik Tronier, vicedirektør i VELUX FONDEN.

Seneste artikler:

En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning 

DEBAT. Europa står i en sikkerheds- og forsyningspolitisk skæbnestund. Det er derfor positivt, at aftalen om 19 milliarder kroner til forskning og innovation sætter fokus på både grøn omstilling og energisikkerhed. Men netop i en tid, hvor uafhængighed og robusthed er afgørende, er det bekymrende, at bevillingerne til EUDP fortsat falder.

Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende

KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading