CSRD skubber til vandbesparelser

Man kan ikke overvurdere betydningen af, at Carlsberg er gået foran og har halveret vandforbruget, slår Søren Hvilshøj fast flere gange i løbet af interviewet.

Som markedsdirektør i Niras, kender han udfordringerne i de store vandforbrugende virksomheder i fødevaresektoren. Lige nu står sektoren midt i vadestedet. Vand er rykket op ESG-agendaen, blandt andet med et skub fra CSRD, men systematikken i tilgangen spænder meget bredt.

Mens en række af de store virksomheder arbejder systematisk med at reducere deres vandforbrug, er der stadig masser af uforløste potentialer hos små- og mellemstore spillere.

Det er en af hovedkonklusionerne i rapporten “Vandforbrug og -strategier”, som Teknologisk Institut udgav i januar. På tværs af fødevaresektoren er vand en helt afgørende ressource, men i de mindre virksomheder med under 50 ansatte er det kun omkring en fjerdedel af virksomhederne, som har en formel bæredygtighedsstrategi. Og det er endda langt fra givet, at vandhåndtering indgår i strategien.

Som en af dem, der i årevis har bistået fødevare- og procesvirksomheder med at hente vandbesparelser, kan Søren Hvilshøj nikke genkendende til konklusionerne fra rapporten. Det er her han fremhæver casen med Carlsberg, som en game-changer.

-Det er i den grad med til at åbne døre for vandbesparende tiltag. Når andre kan se, at man drastisk har reduceret, hvor mange hektoliter vand der går til brygningen af en hektoliter øl, så er det noget, der bliver lagt mærke til, siger han.

Substitution er barriere for vandbesparelser

Til foråret er det fire år siden, at Carlsberg kunne indvi et nyt anlæg på bryggeriet i Fredericia, hvor man nu genanvender 90 procent af procesvandet og bryggeriet er derved nået ned på verdens laveste vandforbrug med 1,7 hektoliter for hver hektoliter færdigt øl. På globalt plan har Carlsberg reduceret vandforbruget fra 3,4 hektoliter til 2,4 hektoliter for hver hektoliter færdigt øl. Samtidig er spildevandet minimeret.

Det giver en langt lavere regning for både frisk drikkevand og udledning af spildevand.

Læs også: Flertal af ansatte: Min virksomhed gør for lidt i klimakrisen

I globalt perspektiv er det dog langt fra altid prisen, som er det afgørende incitament for, at virksomhederne går i gang med vandbesparelser, fortæller Søren Hvilshøj.

I en række lande substituerer staten vandforsyningen for at sikre vand til borgerne. Det betyder, at virksomhederne ikke betaler den reelle kostpris for deres vand, og dermed skal der andet end økonomiske kalkuler til, når man vil have industrien i gang med vandbesparelser.

-Der er nogle virksomheder, som arbejder med skyggepriser, som afspejler den reelle omkostning. Men set globalt er det en af de væsentligste barrierer for vandbesparelser og effektivt vandforbrug, at man en række steder får vandet billigere end den reelle kostpris. I nogen lande er der simpelthen ikke altid en business case for vandbesparelser og andre gange kan de store investeringer i vandbesparende tiltag først rigtigt betale sig, når noget af procesanlægget alligevel skal udskiftes, siger Søren Hvilshøj.

Med de danske priser for vand og spildevand ender en kritisk gennemgang af fødevareproduktionens vandforbrug typisk altid som en ret god forretning, understreger han

-Heldigvis er flere globale virksomheder dog også drevet af hensynet til deres omdømme, hvilket bestemt lægger op til at se på vandbesparelser. De skal kunne stå på mål for ansvarlig omgang med ressourcerne, og det kan så få dem til at se på deres vandforbrug, tilføjer han.

Nye typer vand

Vandbesparelserne kan komme på mange måder. I nogle tilfælde kan man genbruge skyllevand, så det vand, som bliver brugt til det sidste skyl af produkterne, kan genbruges til det første grove skyl. På en del virksomheder bliver der sprøjtet eller sprayet vand hen over et transportbånd. Her vil man med forholdsvis simpel styring kunne lukke for vandet, når der ikke er produkter.

-Eksemplerne på vandbesparelser er mange. Ofte forsvinder vandet via rør direkte ned i afløb uden at nogen i produktionen kan se det eller tænker over det, siger Søren Hvilshøj.

En af de store hindringer for, at man i fødevareindustri vil ændre vandforbrug og processerne er hygiejnekrav til vandet, der bruges, understreger Søren Hvilshøj.

I den forbindelse er det interessant at bemærke, at den danske drikkevandsbekendtgørelse sidste år blev ændret. Det åbner op for, at andre typer råvand end grundvand kan anvendes til produktion af drikkevand, og flere store vandforbrugende industrier har bedt os om at udforske de muligheder, denne regelændring giver, siger Søren Hvilshøj.

De store virksomheder er allerede omfattet af CSRD, og flere vil blive det i årene fremover. Det har skærpet interessen for vandbesparelser. For i mange fødevarevirksomheder vil vandforbruget være en af de væsentlige påvirkninger og dermed et område, som virksomheden skal rapportere på.

Læs også: Dansk vandsektor har mistet luft og får ikke fuldt udbytte af grøn bølge

-Der er en del virksomheder, som længe har været i gang med CO2-aftryk, som nu er i gang med at kortlægge deres vandforbrug og finde muligheder for at spare på vandressourcerne for at reducere deres water-Footprint, siger Søren Hvilshøj.

Bluewashing

Han peger på en markant forskel på europæiske og amerikanske virksomheder.

-Hos de europæiske virksomheder er det både ESG og økonomi, som driver vandbesparelserne, i de amerikanske virksomheder er det altid økonomien. Den transparens, der er hos en del europæiske virksomheder, findes heller ikke i USA. Jeg ser en del eksempler på det, jeg vil kalde bluewashing. Man skriver i årsrapporten, at man sparer på vandet, men man sætter ikke tal på, siger han.

Presset fra CSRD og kravet om data rækker længere end vandforbruget.

-Vi har et stigende antal virksomheder, som også arbejder med biodiversitet. Her er vandforbruget og udledningen af spildevand også en betydende faktor. Det påvirker naturen, når vandet indvindes, og det påvirker også naturen, når du skal skille dig af med spildevandet, siger Søren Hvilshøj.

Han peger også på, at flere virksomheder begynder at se på ny energi i form af Power-to-X. Til produktionen af grøn hydrogen kræves meget vand, men renset spildevand kan oftest bruges i stedet for rent drikkevand, hvilket skaber muligheder for til industrielle symbioser.

Søren Hvilshøj slår en lille krølle på informationen. Når man arbejder med biodiversitet, bliver det påpeget igen og igen, at den store påvirkning ikke handler om bihoteller og vilde blomster kontra klippede plæner foran firmadomicilet. Det er påvirkningen fra værdikæden, der spiller den afgørende rolle.

-Sådan er det faktisk også, når du arbejder med virksomhedernes vandforbrug. Her handler det også om hele værdikæden, siger Søren Hvilshøj.