Af Henrik Tronier, vicedirektør med ansvar for forskningsstrategiske indsatser i VELUX FONDEN
Sjældent er en politisk aftale blevet modtaget så overvejende positivt af universiteterne som Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelunds præsentation af den fireårige aftale om forskningsreserven på 19 milliarder kroner, heraf over fem milliarder kroner til den grønne omstilling.
Aftalen giver større stabilitet og svarer bedre til forskningens langsigtede natur end de etårige aftaler. Og de afsatte frie midler til universiteternes forskning og innovation er vigtige for en mere langsigtet kapacitetsopbygning af forskningsmiljøerne.
Også fra Velux Fondens side ser vi dette som et glædeligt skridt i rammerne for vores forskningsbevilgende indsatser.
De demokratiske værdier
Som afsæt for dette indlæg i debatten vil jeg dog fremhæve en anden del af Forskningsministerens præsentation af aftalen.
I forlængelse af sit budskab om, at den aktuelle geopolitiske konkurrencesituation gør det nødvendigt at styrke forskning og innovation i kritiske teknologier, har hun understreget vigtigheden af at styrke de europæiske demokratiske og kulturelle værdier i denne udvikling. Og har her eksplicit nævnt vigtigheden af den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning.
I Velux Fonden ser vi det som et vigtigt budskab. Blandt fondens uddelingsområder har vi gennem årtier støttet humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, både nysgerrighedsdrevet grundforskning og udfordringsdrevet forskning-praksissamarbejde. Og det gør vi under en samlet vision for fonden om at bidrage til ”et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag”.
Læs også: En grøn, sikker og konkurrencedygtig fremtid kræver målrettet forskning
Forskningsministerens budskab er derfor i samklang med en række af fondens initiativer og bestræbelser. Det vender jeg tilbage til.
Men når man læser aftalen, konstaterer man, at den er domineret af forskning og innovation inden for teknologi, mere målrettet tek-, nat- og sund-forskning end hum- og samf-forskning. Det gælder også aftalens grønne forskningsmilliarder, hvor udvikling af grønne teknologier er prioriteret.
Den anden del af Forskningsministerens budskab synes i bedste fald kun implicit til stede. Dermed er der en risiko for, at afkastet af de grønne forskningsmilliarder kan blive mindre.
Udfordringen
Medierne er dagligt fyldt med levende beretninger om konflikter, modstand og polariseringer, både på nationalt og lokalt niveau, når det kommer til at få indført grønne teknologier i samfundet.
Udviklingen og implementeringen af nye teknologier, hvad enten det er digitale eller grønne, indgår i komplekse sam- og modspil med samfundsinstitutioner, beslutnings- og forvaltningsprocesser, økonomiske, geografiske, demografiske og sociale strukturer, civilsamfundet, forskellige befolkningsgruppers værdier, holdninger, livsformer, adfærd osv. Altså kort sagt alt det, som netop den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning udmærker sig ved at have en særlig videnskabelig indsigt i.
Teknologiudviklingen bliver ikke ’af sig selv’ udtryk for ’europæiske demokratiske og kulturelle værdier’ blot ved, at den sker i virksomheder og forskningsmiljøer inden for Danmarks og Europas grænser. Heller ikke blot ved at blive genstand for politisk og lovgivningsmæssig regulering, når den først er udviklet.
Det bliver den i stedet ved fra begyndelsen at blive udviklet i løbende sammenhæng og vekselvirkning med en dyb tværfaglig viden om den komplekse samfundsmæssige, kulturelle og demokratiske kontekst. Den skal indgå i, modtages og virke i og skabe værdi for i den bæredygtige omstilling.
Derfor er den humanistiske og samfundsvidenskabelige forsknings viden afgørende for faktisk at lykkes med den bæredygtige omstilling i bred forstand, herunder for at skabe rammer for den teknologiske udvikling og implementering, så den faktisk kommer til at bidrage til en egentlig bæredygtig omstilling på demokratiske værdier og processer.
Demokratisk bæredygtighed
I Velux Fonden har vi senest bidraget til en sådan bestræbelse med visionsinitiativet Demokratisk bæredygtighed.
Det sker i erkendelse af, at den grønne omstilling ikke blot i sig selv er en kompleks udfordring, men også rummer dilemmaer og risici for sociale, kulturelle og demokratiske ubalancer.
Hvis byrderne føles ulige mellem forskellige befolkningsgrupper og lokalsamfund, eller hvis kulturelle traditioner og livsformer opleves truet, og den demokratiske indflydelse og deltagelse opleves begrænset, udfordrer det opbakningen til den bæredygtige omstilling som en fælles sag.
Det kan skabe afstand og polarisering – og i sidste ende svække både demokrati og sammenhængskraft.
Læs også: CBS: Sådan bør de grønne forskningsmilliarder prioriteres
Denne udfordring lægger op til en bredere og mere holistisk tilgang til bæredygtighed end en kun teknisk og økonomisk.
Med tyngdepunkt i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning inviterer fonden derfor tværfaglige forsknings- og forskning-praksisprojekter, der undersøger, hvordan miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed – og dilemmaer mellem dem – kan balanceres, og hvordan demokratiske processer samtidig kan styrkes og udvikles.
Otte kollektive forsknings- og forskning-praksisprojekter blev bevilget sidste år – og i skrivende stund er der igen et åbent opslag efter flere. Det vil senere blive fulgt op af også bredt anlagte folkeoplysende og praksisnære indsatser.
Konkurrencekraft og demokratisk sammenhængskraft vil kunne gå hånd i hånd ved at styrke åbenhed og samspil mellem innovation inden for grønne teknologier og den humanistiske og samfundsvidenskabelige innovation inden for bæredygtig omstilling. Det vil kunne gøre Danmark til en rollemodel for omstilling til et demokratisk bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
Udfordringerne i den bæredygtige omstilling kalder på inddragelse af alle forskningsfagligheder. Og dermed forøge afkastet af de grønne forskningsmilliarder.
