Af Niels Flemming Hansen, spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Det Konservative Folkeparti
Med klimaforandringerne står EU overfor en nådesløs og grænseoverskridende modstander. Miljø- og klimaudfordringer respekterer nemlig ikke landegrænser. Udledning af CO2, pesticider der siver ned i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer, er blot nogle af problemerne, som vi er nødsaget til at samarbejde om.
EUROPAVALG: Kandidaterne har ordet
EU er en afgørende drivkraft i den grønne omstilling. CSRD, Due-diligence, energieffektivitet, Green Claims, Ecodesign. Mængden af EU-lovgivningen under EU Green Deal har været massiv de seneste fem år. Det har sat helt nye rammevilkår for danske virksomheder.
På Sustain Report har vi i begyndelsen af 2024 givet ordet til en række forskellige virksomheder og brancheorganisationer i forbindelse med det kommende Europaparlamentsvalg i debatserien EU – hvad nu? De har ridset deres forventninger og ønskescenarier op, for hvad de forventer fra de kommende europaparlamentarikere, når det gælder reguleringen af virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.
Nu skal politikerne have samme mulighed. Både for at svare på virksomhedernes og brancheorganisationernes ønsker og for at præsentere, hvad de finder allermest væsentligt på bæredygtighedsagendaen i den kommende periode.
Derfor går vi til det europæiske samarbejde med tårnhøje grønne ambitioner. Vi vil være en afgørende stemme, der skubber EU i den rigtige retning med ambitiøse og ansvarlige miljø-, klima- og energimål. Og vi vil kæmpe for, at der bliver sat handling bag ordene, så vi når i mål med den grønne omstilling.
Det handler om at sætte ind der, hvor den enkelte borger inden for EU kan mærke en forskel i deres hverdag
Konkret mener vi også, at det er vigtigt at tage højde for, at det også handler om at sætte ind der, hvor den enkelte borger inden for EU kan mærke en forskel i deres hverdag. Derfor vil vi bl.a. være med til at sætte ind overfor hormonforstyrrende stoffer som f.eks. PFAS. Det skal reguleres i EU-regi, så brugen af dem nedbringes på tværs af EU.
Energipolitik er sikkerhedspolitik
For at imødekomme de europæiske klimamålsætninger vil vi udbrede grønne løsninger og sikre nødvendig infrastruktur til at transportere energi rundt i EU. Det handler først og fremmest om, at vi skal i mål med den grønne omstilling, men det har også en række sikkerhedsperspektiver.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har de fleste heldigvis fået øjnene op for, at vi skal løsrive os og være energiuafhængige af fjendtlige stater, der vil vores frihed til livs. Energipolitik er nemlig også sikkerhedspolitik.
Vi skal derfor indgå i et tættere europæisk samarbejde om både at producere fra vedvarende energikilder og distribuere energien i vores energinet. Kun via dette vil vi kunne løsrive os fra autoritære stater som Rusland, som vi i dag er afhængige af i forhold til energiforsyning.
Det er en selvfølgelighed for os, at vi skal anvende energien effektivt i hele Europa og med respekt for jordens ressourcer, så vi kan videregive en bedre klode. Som konservativ er jeg bundet af generationskontrakten, derfor er det afgørende for mig, at vi giver en grøn og mere naturskøn verden videre til næste generation.
Læs også: B: Lovgivning må ikke stå i vejen for virksomheders grønne omstilling og konkurrenceevne
Bæredygtig udvikling og vækst kan sagtens gå hånd i hånd, hvis man forstår at skabe de rigtige forhold. Med klare europæiske indsatser kan vi fremme EU’s forsyningssikkerhed. Det vil lægge fundamentet til danske eksportsucceser indenfor f.eks. energieffektivitet og klimavenlig energiproduktion.
Sætter vi ind på disse områder, vil EU være bedre rustet til at kunne tackle morgendagens klimaudfordringer og samtidig agere forgangsbillede for resten af verden, så vi kan få alle med på den grønne omstilling. Det er nødvendigt, hvis vi skal i mål – og i mål, det skal vi.
Forsiden lige nu:
Sådan tager bæredygtighedscheferne magten i 2026
LEDELSE. Virksomhedernes topledelser tror på bæredygtighed. Men det forventes, at bæredygtighedscheferne selv tager magten og beviser, at omstillingen understøtter forretningen.
Historisk grøn forskningsaftale svigter på afgørende områder
KOMMENTAR. Den nye forskningsaftale giver stabilitet, men svigter de grønne teknologier, hvor Danmark har styrkeposition, mener Lea Bigom Wichmand fra Green Power Denmark.
Julegaveguide: De mest bæredygtige gaver her på falderebet
GUIDE. Mangler du stadig julegaver? Her er en guide til gaver med lavere klimaaftryk og eksperts fem bud på gaver med omtanke.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Nemlig.com hædres med vegetar-pris for andet år i træk
DETAIL. Nemlig.com fastholder sin grønne føretrøje, mens Dansk Vegetarisk Forening peger på en detailbranche i bevægelse mod flere plantebaserede varer.
Overraskede forskere: klimabekymringer påvirker ikke vores mentale helbred
FORSKNING. Der er ingen klar sammenhæng mellem klimabekymringer og mental mistrivsel blandt unge voksne, viser nyt studie.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





















