Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Sustain Awards

Fem profiler nomineret til prisen ‘Årets Sustainability Leder’

Juryen bag Sustain Awards har udvalgt fem profiler, der arbejder målrettet med bæredygtighed.

Lars Sandahl Sørensen fra DI modtog prisen som årets leder ved Sustain Awards 2020.

Fem danske erhvervsledere er blevet nomineret til prisen ‘Årets Sustainability Leder’ ved de kommende Sustain Awards.

Det står klart efter, at juryen bag prisuddelingen mandag vurderede de indstillede.

Indstillingerne er kommet efter, at redaktionen på Sustain Report har spurgt flere ledende figurer fra det danske sustainability-miljø, hvilken leder, der i 2021 specielt har udmærket sig i arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling.

De fem ledere er:

Anne Zachariassen, COO, Aarhus Havn
Anne Zachariassen har været bannerfører for en mere grøn og bæredygtig retning for Aarhus Havn, hvilket inspirerer andre virksomheder i industriområder til at tage en mere grøn og bæredygtig retning.

Anne Zachariassen har været med til at grundlægge en ny bæredygtighedsplan, der skal gøre Aarhus Havn CO2-neutral i 2030 og til den mest bæredygtige havn i Østersøområdet. Planen tager blandt andet udgangspunkt i FN’s Verdensmål, en innovativ udnyttelse af energiproduktionen på havnen og ikke mindst indgåelse af flere partnerskaber. 

Netop ved partnerskaberne har Anne Zachariassen vist lederskab for Aarhus og omegn ved at oprette et nyt bæredygtighedsnetværk blandt Aarhus Havns 150 virksomheder. Virksomheder, der i fællesskab vil løfte nye, grønne forretningsmodeller.

Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack
Camilla Haustrup Hermansen har været med til at tage den grønne omstilling ind i kernestrategien hos emballagevirksomheden Plus Pack. Ved at vise, hvordan bæredygtighed og grønne tiltag udfoldes i alt fra indkøb til egen produktion og kundeservice, er hun med til at inspirere andre ledere i branchen.

Plus Pack har præsenteret en ambition om at kunne levere 100 procent genanvendelige plastløsninger uden CO2-aftryk i 2030. Her deler Camilla Haustrup Hermansen fakta og nyerhvervet viden om deres rejse til mere bæredygtige emballager.

Camilla Haustrup Hermansen er fortaler for bæredygtighed og er synlig i den offentlige debat på området. Hun står i spidsen for regeringens klimapartnerskab om affald, vand og cirkulær økonomi, mens hun skriver erhvervsklummer i Fyens Stiftstidende, oftest om bæredygtighed.

Camilla Ramby, EVP & CMO, Nilfisk
I 2018 fik Nilfisk dumpekarakteren ‘F’ af den globale organisation Carbo Discolsure Project (CDP). Men med Camilla Ramby i spidsen fik Nilfisk rykket bæredygtighed ind på ledelsesgangen, hvilket resulterede i, at virksomheden to år senere fik karakteren ‘A-‘, den næstbedste karakter på CDP’s skala. 

I sit arbejdet med at få bæredygtighed ind på ledelsesgangen i Nilfisk har Camilla Ramby arbejdet for flere specifikke indsatser – blandt andet kortlægning af CO2-udledningen og konkrete målsætninger. Camilla Ramby har derfor været med til at vise vejen for, hvordan andre virksomheder med effektive tiltag og konkrete målsætninger kan gå en mere bæredygtig og grøn fremtid i møde.

Thomas Schulz, CEO, FLSmidth
Thomas Schulz er leder i en branche, der er afgørende for, at den grønne omstilling lykkes. Han har som leder i FLSmidth sat bæredygtige og grønne mål for at erstatte industriens fossile energiforbrug med mere klimavenlig energi. Derudover har han som mål at erstatte CO2-holdigt kridt i cement med mindre klimabelastende typer af ler.

FLSmidth er den største leverandør inden for den globale mine- og cementindustri, og i 2021 har virksomheden med Thomas Schulz i spidsen sat et nyt konkret mål om at reducere emissionen fra nysalg med årligt syv procent frem mod år 2030.

Med det større fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling er Thomas Schulz med til at påvirke hele mine- og cementindustrien i en mere bæredygtig og grøn retning.

Jens Bjørn Andersen, CEO, DSV
Jens Bjørn Andersen har bidraget til en ændring i virksomhedens ledelsesbonusser, som nu i større grad afhænger af, hvordan DSV klarer sig i forhold til bæredygtighed.

DSV er som den første i transportbranchen blevet godkendt af Science Based Targets og fået inddraget grønne tiltag og bæredygtighed i hele organisationen.

Jens Bjørn Andersens stiller krav til DSV og hele værdikæden, og hans arbejde for en grønnere og mere bæredygtig transport- og logistikbranche er med til at trække andre ledere i samme retning.

Hvem der løber med prisen ‘Årets Sustainability Leder’ afsløres 14. oktober 2021 til Sustain Awards.

Kriterier for Årets Sustainability Leder

– har sat en ny og mere ambitiøs bæredygtig retning for virksomheden det seneste år.

– har gjort en målbar forskel som leder i forhold til bæredygtighed.

– har formået at engagere og inspirere såvel sin egen organisation som aktører udenfor.

Kom med til årets prisfest for det danske sustainability-miljø

Igen i år sætter Sustain Reports konference og prisuddeling, Sustain Awards, spotlys på de erhvervsledere, virkomheder og sustainability-professionelle, der går forrest i kapløbet om at fremme den grønne og bæredygtige omstilling.

Hvis du har lyst til at deltage, er det nu muligt at købe din billet her.

Her vil en række inspirerende talere, en stærk jury og stolte vindere igen i år indtage scenen for at gøre os alle sammen klogere på, hvad virksomheder kan gøre for at bidrage til den bæredygtige og grønne omstilling.

Sustain Awards 2021 afholdes 14. oktober 2021 klokken 13-18 på Langelinie Pavillonen i København, hvor du kan opleve inspirerende oplæg fra: 

Ingrid Reumert fra Velux Gruppen, der fortæller om, hvordan virksomheder fastholder fokus på den grønne omstilling.

Thomas Schulz fra FLSmidth, der fortæller om arbejdet mod en mere bæredygtig cementindustri. 

Berit Behring fra Danske Bank og Anne-Louise Thon fra SDG Invest, der giver et indblik i krav bæredygtige investeringer. 

Og så vil We Love People offentliggøre flere detaljer om deres nye projekt, der undersøger purpose-drevet kommunikation.

Forsiden lige nu:

Et kilo status på verdensmålene, tak

Steen Hildebrandt har føjet endnu en bog til sit imponerende forfatterværk. Bogen gør status over verdensmålenes udvikling i Danmark, nu hvor vi er halvvejs mod 2030. Desværre er vi ikke halvvejs i mål, men vi kan nå i mål, hvis vi er villige til at tage verdensmålene seriøst.

Seneste artikler:

Skævvredne data gør os mindre robuste over for klimaforandringer

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.