Vistaprint, der laver printløsninger i alt fra plakater over T-shirts til visitkort, vil hjælpe små danske virksomheder, der har været pressede under coronapandemien.
Derfor lancerede Vistaprint tidligere på foråret sammen med vækstfonden Drivhuset startup-konkurrencen Njord Nest. Nu vil partnerne udvide konkurrencen til også at gælde etablerede virksomheder, der har brug for en kickstart.
– Covid-19 har lagt stort pres på mange små virksomheder, der lider. Vi kommer derfor til at forskyde undervisningen i Njord Nest og åbne det op til også at gælde eksisterende små virksomheder, fortæller David Medlin.
Læs også: CEO’s skal holde øje med startups for ikke at blive hægtet af trends
Njord Nest venter at kunne offentliggøre de næste tre vindere af konkurrencen indenfor en måneds tid, efter at have offentliggjort de første tre vindere af konkurrencens første runde tidligere i maj.
Holde liv i sin egen kundebase
Konkurrencen er en del af Vistaprints globale strategi om at hjælpe små virksomheder, der har været pressede af pandemien. Vækstprogrammerne, inklusiv Njord Nest, kommer fra salg af mundbind.
– Jeg ser så meget værdi i de her tiltag, at selv hvis mundbindssalget falder til nul, så vil jeg fortsætte med det her program. Så der er ingen bekymring fra min side i forhold til at have penge til det her, siger David Medlin om Njord Nest.
Han tilføjer, at udover ønsket om at være “gode globale borgere”, er en del af grunden til, at der er værdi i programmerne for Vistaprint, at størstedelen af Vistaprints kunder er små virksomheder. Dermed håber Vistaprint, at de kan hjælpe med at holde liv i markedet.
– Det er en virkelig god investering for Vistaprint, siger David Medlin.
Ønsket om at hjælpe de små virksomheder er en del af printkoncernens generelle strategiændring om at ville være mere mindre centraliserede og mere investerede i de lokale markeder, hvor de opererer.
Tilbage i november kunne Danmarks Statistik allerede oplyse, at over 70.000 danske små virksomheder, havde modtaget kompensation fra regeringens hjælpepakker i 2020. Størstedelen af disse virksomheder beskæftigede kun ejeren selv eller havde ganske få ansatte. Den gennemsnitlige indkomst for virksomhederne før coronapandemien lå på under en million kroner.
Læs også: Der er masser af mormødre med loftet fuldt af kvalitetsbørnetøj
I den første runde af Njord Nest, hvor der udelukkende deltog startups, var der deltagere med projekter om alt fra regnorme, der skal spise plastik og skabe resterne om til et bæredygtigt materiale, udlejning af genbrugsbørnetøj samt projekter, der skulle fremme mental sundhed.
– Vi er enormt glade for den her begyndelse, men det vi er allermest begejstrede for, er det vi kan se for os ude i fremtiden, siger David Medlin.
Forsiden lige nu:

Googlediversitet og containerinklusion: Virksomhedsgiganter gav råd om inklusion
Coca Cola, ISS, Mærsk, Danske Bank og Google meldte sig ind i Copenhagen Pride som gæster på CBS. Virksomhedernes ledende kræfter på området gav her sine bud på, hvordan du åbner din arbejdsplads op for regnbuens farver.

Deloitte: Øremærket barsel er en gave til virksomhederne
Revisions- og konsulenthuset ser de nye barselsregler som et godt skub, der kan gøre det lettere at holde på talentmassen. For virksomhederne er ligestilling også forretning.

Klimaunderskud i medie- og underholdningsbranchens topledere – hvad gør de danske profiler for klimaet?
Medie- og underholdningsbranchens topledere halter bagefter med sit bæredygtige ansvar, men der er både råd og inspiration at hente. Eksperter og mediekoncerner deler her ud ad sine erfaringer.
Seneste artikler:

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning
Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
