Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Virksomheders klima-løfter er ofte usynlige i regnskaberne

Hvis klimapåvirkninger betyder noget for din virksomhed, så skal det kunne ses i tallene.

Jane Jagd
Jane Thostrup Jagd, medlem af FSR – danske revisors udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed og medlem af det tekniske udvalg hos Climate Disclosure Standards Board (CDSB).

– Mange virksomhedsledere har jo stillet sig op på ølkassen og fortalt om deres klimamål. Men når man har gjort det, skal man lige huske at stille sig selv spørgsmålet: Hvad koster det?

Sådan lyder opfordringen fra Jane Thostrup Jagd, medlem af FSR – danske revisors udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed og medlem af det tekniske udvalg hos Climate Disclosure Standards Board (CDSB).

Noget af det vi ser meget af i årsregnskaber er, at der er fortælles floromvundet om en masse klimaløfter

Klimapåvirkninger og -regulering kan nemlig påvirke alt fra værdien af bilflåden til – i yderste instans – virksomhedens forretningsmodel.

– Hvis man er en af de virksomheder, som vil være CO2-neutral, så har man påtaget sig at lave om i sin produktion, eller man har forpligtet sig til at købe CO2-kompensation. Det betyder noget finansielt. Derfor skal det afspejle sig i hensættelserne (dvs. omkostninger der sandsynligvis indtræffer i fremtiden, red.), siger Jane Jagd og tilføjer:

– Noget af det vi ser meget af i årsregnskaber er, at der er fortælles floromvundet om en masse klimaløfter i første halvdel af regnskabet. Men når man kommer til anden halvdel af regnskabet, hvor tallene er, kan man ikke se skyggen af dem, siger Jane Jagd.

Manglende klima-omkostninger vildleder investorer
Og det er et problem.

– Man skal som virksomhed sørge for, at der er en sammenhæng mellem, hvad man lover eller ønsker på klimaområdet, og hvordan det påvirker ens forretning økonomisk, ellers bliver investorerne vildledt.

Det kan for eksempel dreje sig om de lastbiler, man bruger til at levere varer, fortæller hun.

– Hvis du har en flåde af lastbiler, som kører på diesel, og du bruger dem til at levere varer i midtbyen et sted i Europa, er det stort set ikke længere tilladt. Har du lavet beregninger baseret på, at der er et second hand-marked for at sælge dem i fremtiden, skal du ikke regne med det. Derfor skal de afskrives over en kortere årrække eller værdien af dem skal nedskrives. På den måde får klimaregulering og klimaforandringer direkte betydning for dit regnskab.

Det er selvfølgelig trist for investorer, der tror, at en virksomhed har flere værdier, end den har, men hvordan rammer det virksomheden selv?

– Dygtige investor kan med rette pointere, at det er flot med en masse statements om klimamål, men hvor kan vi se, at I tager aktivt stilling til, hvordan det påvirker den fremtidige værdi?

Man skal overveje, om den business man er i, eksisterer om nogle år

Hjælper virksomheden at lave klima-scenarier
Ud over at det er pinligt at mangle svar på kritiske spørgsmål, er virksomhederne faktisk forpligtet til at tænke fremad. Også når det gælder klimapåvirkninger, forklarer Jane Thostrup Jagd.

– Kravene er, at hvis du kan forudse, at du bliver ramt af øgede omkostninger, eller at dine aktiver ikke har den værdi, du troede, skal du forholde dig til det. Det bliver også et kæmpe problem for virksomheden selv, hvis man ikke har styr på det. Hvis dine kunder vil have varerne i diesellastibilen, men den ikke må køre ind til dem, så skal du jo bruge penge på at benytte et andet fragtselskab, eller du må selv købe nye el-lastbiler. Det kommer til at koste noget, siger hun.

Kan de overvejelser føre til, at man finder ud af, at der ikke er en fremtid for ens forretningsmodel?

– Ja, absolut. Man skal overveje, om den business man er i, eksisterer om nogle år, hvis ikke man får ændret forretningsmodellen. Det er også revisorens forpligtelse at spørge til.

Sustainability-ansvarlige har en vigtig rolle for korrekte regnskaber
En af metoderne til at arbejde med klimaforandringernes påvirkning af virksomhedernes finansielle rapportering, hedder TCFD (Taskforce on Climate-related Financial Disclosure), som vi tidligere har skrevet om her. Det benytter blandt andre Ørsted og Carlsberg herhjemme.

Det er helt vildt vigtigt, at finansfolk og sustainabilityfolk samarbejder

Men selvom værktøjet er velkendt, bliver det ofte misforstået. Hvis det overhovedet tages i brug, ifølge Jane Thostrup Jagd.

– Mange virksomheder og finansielle institutioner har faktisk skrevet sig op til TCFD (pt over 1.800 globalt, red.), men de laver ikke rapporteringen. Andre får den idé, at man skal lave en selvstændig TCFD-rapport. Men hele ideen er at forholde sig til, hvilken betydning fysiske og transitionelle risici har for virksomhedens finansielle rapportering. Det vil sige, hvad er virksomhedens aktiver værd, og hvilke forpligtelser har den fremadrettet? Derfor skal det være en del af årsrapporten, siger Jane Thostrup Jagd.

Hvad er sustainability-ansvarliges rolle i den forbindelse?

– Det er helt vildt vigtigt, at finansfolk og sustainabilityfolk samarbejder. Sustainabilityfolk ved, hvor virksomheden sviner, og de kan sørge for, at der bliver målt på det. Finansfolkene ved, hvad det betyder for virksomheden i kroner og øre, hvis man fx omlægger produktionen eller afskriver diesellastbiler.

Men samarbejdet internt i virksomheden skal helst være endnu bredere, mener Jane Thostrup Jagd.

– Man skal også sætte sig sammen med sine kollegaer i strategi, investor relations og risikoafdelingen. Og man skal i gang nu, for det tager lang tid at lave de her scenarier og beregninger, fordi man ikke bruger det samme sprog. Hvis vi stadig taler om de her ting til december, er det for sent, for så når det ikke med i næste årsregnskab.

Hvor udbredt er det, at danske virksomheder tager højde for, hvordan klimamål og klimaforandringer påvirker deres regnskab?

– Det er ikke udbredt endnu.

Baggrund
Forbindelsen mellem klimapåvirkninger og virksomhedens afkast, værdien af balanceposter og pengestrømme var omdrejningspunktet for FSR – danske revisorers første dialogmøde i år om emner relateret til samfundsansvar og bæredygtighed. Mødet blev afviklet i samarbejde med Dansk Industri, Jane Thostrup Jagd som facilitator og med deltagelse af de internationale eksperter Stathis Gould, Director hos IFAC, Barbara Davidson, Senior Analyst hos Carbon Tracker og Simon Weaver, Partner hos KPMG UK.

Forsiden lige nu:

Guldbryllup med EU: Bliv nu voksne Mai og Morten

EU spiller en afgørende positiv rolle for både Danmark og den grønne omstilling. EU-modstanden fra både nationalkonservative og rød-grønne virker mest af alt som forældet arvegods.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.