– Verdensmålene er så småt på vej tilbage på medieagendaen efter fald i marts og april, siger, Maria Bach, Senior Advisor & Global Goals Specialist Infomedia.
Hun har kigget dybt i analysevirksomhedens værktøj Global Goals Explorer, som tracker omtalen i redaktionelle og sociale medier af verdensmål og C25 virksomhederne.
– Overordnet så vi et klart skifte i omtalen af verdensmålene omkring den 12. marts (efter nedlukningen af store dele af samfundet, red.) i både aviser og på sociale medier. Derefter talte vi mere om corona, sundhed og trivsel, siger Maria Bach og tilføjer:
– Så hvor vi så, at marts startede stærkt med massiv omtale af verdensmålene, blandt andet på grund af omtalen af ligestilling i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, dykkede omtalemængden med cirka 50 procent på redaktionelle medier fra den 13. marts. Vi ser samme massive fald på sociale medier inden for specielt omtalen af klima, men her tog debatten om sundhed allerede fart omkring den 8. marts.
Og agendaen om corona tog fortsat næsten al opmærksomheden i marts og ind i april.
– Resten af marts og indtil den 20. april har vi oplevet et jævnt dalende niveau af omtaler af verdensmålene, men vi ser en tendens til, at de stiger igen efter den 21. april.
Omtalen af verdensmål 3 i raketvækst
Særligt et verdensmål, og emner relateret til det, er dog naturligt nok blevet trukket mere ind i rampelyset af coronakrisen. Det drejer sig naturligvis om verdensmål 3 om sundhed og trivsel.
– Når vi kigger på omtalerne før den 12. marts i avisernes spalter, fyldte verdensmålet Sundhed og trivsel 3,5 pct. af omtalerne. Når vi kigger på omtalerne efter den 13. marts til den 21. april fylder samme verdensmål 12 pct. Kigger vi på sociale medier fyldte sundhed og trivsel hele 20 pct. af omtalerne i samme periode og er det klart mest omtalte verdensmål, siger Maria Bach og tilføjer:
– Omtalen af Sundhed og trivsel fylder stadig meget (10 pct.) i resten af april, men vi er altså begyndt at tale mere ind i de øvrige verdensmål igen. På sociale medier ser vi en klar tendens til, at vi er begyndt at tale mere om klima og bæredygtig energi igen, og sundheden falder ned som det tredje mest omtalte verdensmål.
Coronakrise eller ej, er de tre mest omtalte verdensmål i Danmark fortsat uforandrede, fortæller Maria Bach.
– Ser vi på hele perioden som et samlet hele ser vi, at de tre mest omtalte verdensmål stadig er omkring klima, ansvarligt forbrug og produktion samt bæredygtig energi på redaktionelle medier. De fylder omkring 18 pct. hver i slutningen af måneden. På sociale medier er det stadig klima, som er mest omtalt, men her ser vi i forlængelse af corona, at sundhed og trivsel er det næstmest omtalte verdensmål, hvor ansvarligt forbrug falder helt ned på en femteplads.
– Inden corona stjal noget af billedet så vi, at klima alene stod for 27 pct. af omtalen af verdensmålene i redaktionelle medier og 20 pct. på sociale medier, så det bliver spændende at følge, om vi kommer tilbage til det niveau, når aftalen om klimaplanen nærmer sig de endelige forhandlinger til juni, slutter Maria Bach.
Forsiden lige nu:

De unge vil se handling på klima og står af på grådige virksomheder
Tilliden til, at virksomhederne spiller en positiv rolle er på få år dalet markant i aldersgruppen 20-40 år, viser årlig survey fra Deloitte.

CBS-professor frygter EU-regler fører til skuespil mellem virksomheder
Det ny EU-direktiv, Corporate Sustainable Reporting Directive (CSRD) forventes vedtaget i løbet af sommeren. Og det er langt mere omfattende end mange tror.

Drop nu alt det hype om bæredygtighedsledelse
Arbejdet med bæredygtighed skal være forankret i lovgivning og anerkendte standarder. Alt for ofte ansætter man managers med helt uklare mandater, så ender det i aktivisme, som mest er vinduespynt, mener Thue Birk Svenningsen.
Seneste artikler:

Modeindustrien skal rykke sig på data, transparens og sporbarhed
De unge, der bærer bæredygtighed: Rasmus Stærk Just leder CSR-afdelingen i DK Company med en holistisk tilgang til bæredygtighed

To nye forskningsprojekter skal medvirke til bæredygtig energiudvikling
European Energy har fået forskningsmidler til at at udvikle bæredygtigt flybrændstof og digital styring af solparker

Nu kan kunstnere også måle deres CO2-aftryk
Statens Kunstfond stiller en CO2-beregner til rådighed for kunst- og kulturbranchen, som skal hjælpe med at gøre branchen grønnere.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
