Verdensmål i autosignaturen: Cool eller kikset?

Enten gør du det selv, eller også er du stødt på samarbejdspartnere, som gør det. Brugen af FN’s Verdensmål i autosignaturen på arbejdsmailen lader nemlig til at gribe om sig.

Typisk vil man se to til fem små thumbnails, eller mini-illustration af udvalgte Verdensmål, samt en kort tekst om, at virksomhed X arbejder for de pågældende mål.

Det er Egetæpper et eksempel på. I CSR Manager Dorthe Aaboe Kallestrups autosignatur, finder man nemlig henholdsvis Verdensmål nummer 7, 12 og 14 om bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion samt livet i havet. Billedet linker til mere information om, hvordan Egetæpper arbejder med målene.

I øjeblikket er Verdensmålene dog erstattet af en henvisning til, at Egetæpper på under fem år har fået Cradle to Cradle-certificeret alle sine produkter til kontraktmarkedet.

– Pointen er, at signaturen er et let sted at fortælle et eller andet budskab, en pointe eller et godt resultat. På den måde kommer det let ud til mange mennesker, og hvis man yderligere kan linke til historien på ens website, kan man få trafik ind på sitet og udbrede kendskabet til historien endnu mere, lyder Dorthe Aaboe Kallestrups kommentar. Hun tilføjer:

– Vi har været rigtig glade for at have Verdensmålene i signaturen, fordi det udbreder kendskabet til vores arbejde med dem, men måske også til Verdensmålene generelt. Og det er vigtigt at få budskabet om dem ud til så mange mennesker som muligt

Men hvordan virker det ‘brandingmæssigt at man i en autosignatur skilter med, at ens arbejdsplads arbejder med Verdensmålene? Sender det signaler om at, man bruger Verdensmålene som en pr-øvelse, der læner sig op ad rainbow washing, eller er det tværtimod et stærkt signal til kunder og samarbejdspartnere om, at verdensmålene står højt på ens egen og på virksomhedens dagsorden?

Få guidelines til Verdensmålene – før nu
Verdensmålene er nemlig ikke et “beskyttet varemærke”, og det kræver ingen særlige godkendelser fra FN at hævde, at man arbejder for dem. De er desuden målrettet de 193 landes regeringer, som støtter op om dem og ikke virkeligheden i en virksomhed.

Alligevel har der ikke været en decideret guide fra FN til, hvordan man som virksomhed skulle gribe dem an, måle effekten af sit arbejde med dem og rapportere på dem. De mangler fik hård kritik i en artikel i Harvard Business Review, som også peger på fem løsninger.

Først i år har FN’s virksomhedsnetværk Global Compact lanceret rammeværket SDG Ambition, som skal hjælpe virksomheder med at integrere Verdensmålene i deres strategi.  I samarbejde med B Corp-bevægelsen har Global Compact desuden lanceret SDG Action Manager, som skal måle effekten af arbejdet med Verdensmålene. Den skriver B Corps danske Head of Growth, Steffen Kallehauge mere om i denne klumme.

Det kan virke kluntet at sætte Verdensmålene i autosignaturen

Brug Verdensmålene varsomt
Med det in mente, skal man tænke sig om, når man bruger Verdensmålene i sin kommunikation som virksomhed, mener tendens- og brandingekspert Julia Lahme, som driver Lahme kommunikation

– Det kan virke kluntet at sætte Verdensmålene i autosignaturen, men det er jo ikke dårligt at virksomheder med åben pande forpligter sig til at arbejde for dem både eksternt og internt.

– Med de udfordringer vi har i forhold til bæredygtighed og klimaforandringerne tæller alle gode viljer. Vi har tit meget travlt med at finde fejl, men jeg synes vi skal blive enige om at være lidt mere rundhåndet, når det kommer til dagsordenen om Verdensmål, siger Julia Lahme og tilføjer:

– Desuden er det jo sådan med branding, at hvis man gentager et budskab tilpas mange gange, så bliver det en del af ens brand.

Hvis man overvejer at gøre Verdensmålene til en del af sin autosignatur i en virksomhed, eller hvis man allerede har gjort det, hvad kan man så gøre for, at det virker mindre “kluntet”?

– Man skal tydeliggøre, hvordan man konkret arbejder med Verdensmålene. Hvis man bare bruger dem som gratis klistermærker kommer det til at virke fesent. Er man for eksempel ikke en produtionsvirksomhed og derfor ikke udleder meget CO2, er det ikke godt nok at arbejde for klimaindsats (Verdensmål 13). Man er nødt til at vise, at man aktivt gør noget andet på grund af Verdensmålene, end man ellers ville gøre, siger Julia Lahme og understreger, at der kan være mere at tabe end at vinde ved ikke at tage Verdensmålene seriøst.

Kritiske stakeholdere kræver beviser for arbejdet med Verdensmålene
En af mulighederne at demonstrere sin seriøsitet i forhold til Verdensmålene, hvis man bruger dem i autosignaturen, er ved at linke til en side på virksomhedens website, som i detaljer forklarer, hvorfor man arbejder med nogle bestemte mål og hvordan.

Når eksperter vurderer virksomhedernes sustainability-rapporter efterspørger de også, at virksomhederne omtaler de Verdensmål, som de har en negativ indvirkning på.

Hvis man offentligt deler sine udfordringer med bestemte Verdensmål kan man endda være heldig at få hjælp

Mener du også, at man skal fortælle om det, eller kan det blive farligt at gøre opmærksom på?

– Som samarbejdspartnere på kryds og tværs er vi blevet mere kritiske over for, om virksomheder reelt gør noget eller ej. Forbrugerne blivere mere og mere bevidst og Generation Z mener noget om alt, så vores forventninger til virksomhederne er under kraftig forandring. Tiden hvor virksomheder skulle være bange for at have en holdning er forbi. Derfor jeg mener ikke, at det er farligt at tale om sin negative impact.

– Det bliver kun farligt, hvis man green washer. Men hvis man offentligt deler sine udfordringer med bestemte Verdensmål kan man endda være heldig at få hjælp fra nogle, som hører om det, siger Julia Lahme.

Virksomheders kendskab til Verdensmålene er stigende
Anvendelsen af Verdensmål i autosignaturen skyldes formentlig, at virksomhedernes kendskab til FN’s 17 bæredygtighedsmål og inddragelsen af dem i virksomhedernes strategi er stigende.

Sidste år viste en undersøgelse fra Dansk Industri, at 63 pct. af DI’s medlemmer svarer, at de kender til Verdensmålene. Det er en fordobling fra 2017, hvor tallet lå på 32 procent. Andelen af virksomheder, der har integreret Verdensmålene i deres strategi er ligeledes steget fra 12 pct. i 2017 til 22 pct. i 2018.

I en lignende undersøgelse fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL), hvor 600 virksomhedsledere har deltaget, svarer 96 pct., at de kender til FN’s Verdensmål. Resultatet kom efter at VL havde sat fokus på Verdensmålene i sit årlige tema. 42 pct. arbejder med Verdensmålene, men under 18 pct. har gjort målene til en integreret del af deres strategi.

LÆS OGSÅ: Her er danske toplederes 4 største udfordringer med Verdensmålene