Efter et klimatopmøde i Glasgow, der to uger i streg var spækket med taler, er der mere end nogensinde fokus på, hvordan man kommunikerer, når det kommer til bæredygtigheds- og klimaagendaen.
For hvorfor husker man taler som Martin Luther Kings “I have a dream” eller Greta Thunbergs gråd ved sidste års COP, mens andre taler går i glemmebogen?
Og hvilke taler skaber de handlinger, som taleren havde intenderet?
Rune Kier, der er ekspert i taleskrivning, er aktuel med sin nye bog ‘Klimataler – aktivistens guide til taleskrivning for en bedre fremtid’. Titlen til trods er bogens målgruppe ikke kun aktivister, men også erhvervslivet, som står over for en massiv forandring.
For når det kommer til at formidle sin virksomheds rejse kan talen være et centralt redskab, mener Rune Kier, der her kommer med tre gode råd til at komme i gang – og fortæller, hvorfor det er no-go at tale “Djøfsk”.
Den historieløse tale
Rune Kier har arbejdet som taleskriver i Københavns Kommune, Ministeriet for Klima, Energi og Bygning samt Miljøministeriet. Udover nu at være forfatter har han også været TEDx talecoach i TEDxCopenhagen, og i dag er han Climate Action Communication Coordinator i FN’s miljøagentur, UNEP.
Han peger på, at mange talere glemmer at hente inspiration i, hvordan man tidligere har hjulpet vigtige samfundsændringer på vej med de rigtige ord fra en scene.
– Når det kommet til klima, er det som om, at folk overhovedet ikke har husket, hvordan man taler. Der er en vis historieløshed – man glemmer at spørge; hvad det er en krise betyder og hvordan har vi løst kriser før? siger Rune Kier.
Han tilføjer:
– Vi glemmer andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og borgerrettighedsbevægelsen, hvor vi tidligere har haft held til at forandre verden.
For selvom problematikken er ny, behøver alle redskaberne ikke at være det, påpeger han:
– Vi står over for en kæmpemæssig udfordring, der hedder klimakrisen – så det er klart, man tænker, at vi har ikke ikke stået over for noget lignende før.
Rune Kier tilføjer, at historien som greb ikke kun er relevant, når det kommer til formidlingen, men også til løsningerne, fordi den “nye” måde at leve på, måske slet ikke er så ny endda.
– Hvis vi kigger tilbage bare en eller to generationer, levede vores bedsteforældre, som man anbefaler at leve i dag. Vi glemmer at huske på, at andre har levet sådan før os, og det gør opgaven sværere, siger Rune Kier.
Talen kan styrke din ledelseskommunikation
Mange virksomheder er i disse år hårdt spændt for med hensyn til at omstille virksomheder til nye bæredygtighedskrav fra lovgivere, kunder og brancher.
Læs også: Undgå disse ord i din klima-kommunikation
Og derfor mener Rune Kier også, at man også i den interne kommunikation kan bruge talen som redskab, når de nye strukturer skal formidles videre til ens medarbejdere:
– Talen er et fuldstændig centralt ledelsesredskab. Og i høj grad når det handler om klima og omstilling. Medarbejderne vil skrige efter en retning og efter at se dedikation.
Han tilføjer:
– Fordi klimaomstilling er sådan en svær størrelse, er der brug for stærk ledelseskommunikation.
Den bedste til at frelse en synder, er en frelst synder
Ifølge Rune Kier er en del af den vellykkede tale det sociale aspekt. For mens man ofte som taler tænker, at man skal ramme det enkelte menneske med sine ord, så glemmer man måske, at talen lægger op til en gensidig forpligtelse. Og det er både det, der gør den farlig. Men også det, der kan gøre den allermest vellykket.
En tale er nemlig forpligtende, fortæller Rune Kier, på samme måde som et nytårsfortsæt i højere grad er det, hvis man har fortalt vidt og bredt til alle ens venner om sine nye ambitioner.
– Jo flere man taler til, desto flere kan holde én oppe på sine løfter, siger han.
Og netop det med at bruge sig selv er et vigtigt værktøj i en tale.
– Man bør fortælle om sin egen udviklingshistorie. Alt for mange ledere tænker, at “når jeg stiller op på det her podie, så er det lederen, der taler”, men ingen vil høre på lederen, så kunne man have have sendt et memo. Det folk vil høre på, er mennesket.
Han tilføjer:
– Hvis vi vil flytte nogen, så skal du fortælle, hvordan du selv er blevet flyttet – den bedste til at frelse en synder, er en frelst synder.
Pas på Djøf-fælden
Hvis man som leder ønsker at stå på “den rigtige side af historien”, som Rune Kier formulerer det, er coorporate activism et godt sted at starte. Og flere og flere ledere ønsker netop at tale ud fra et mere purpose-orienteret ståsted.
Læs også: -Folk har en holdning, når vi limer øldåserne sammen
Og her nytter det ikke at tale i tørre tal og generaliseringer, fortæller Rune Kier.
– Mange ledere taler “Djøfsk”, og vil hellere tale om om Excel og kvartaler. Men hvis du som leder står og taler, og har tendens til at falde ned i Djøf-hullet, så tal i stedet om, hvorfor det her betyder noget for dig, siger Rune Kier.
“Klimataler – aktivistens guide til taleskrivning for en bedre fremtid’ udkom 7. oktober på Retorikforlaget.
Tre gode råd fra eksperten
I Rune Kiers bog Klimataler kommer han med ni konkrete faldgruber og råd til, hvordan man bliver en bedre taler, når det handler om klimaformidling.
Han peger dog her på tre gode steder at starte, hvis man gerne vil løfte sine taleevner.
- Stå ved dine følelser. Det er meget vigtigt, at når man stiller sig op og snakker, så er man et menneske – stå ved hvem du er som leder, så du er på spil som menneske.
- Vær tro mod dit verdenssyn og brug de ord, der dækker det du mener – lad være at sige forandringer, hvis du mener det er en krise – og lad være med at snakke “Djøfsk”.
- Husk fortiden – hvad er det for nogle værdier I vil trække på, og som skal bære jer fremad som virksomhed.
