Siden 1997 er hensynet til aktionærerne kommet først i de principper for corporate governance, som knap 200 topchefer jævnligt har skrevet under på og offentliggjort i den amerikanske interesseorganisation ‘Business Roundtable’.
Medlemmerne tæller virksomheder som Amazon, Apple, Blackrock og Johnson & Johnson. Men nu har pipen fået en anden lyd. I fem nye principper for, hvordan topchefer bør lede deres virksomheder, er afkastet til aktionærerne ikke længere topprioriteten.
Det er til gengæld fem nye principper. De omhandler ifølge pressemeddelelsen 1) at levere værdi til kunderne, 2) at investere i medarbejderne med en fair løn og uddannelse samt at fremme diversitet og inklusion, 3) at håndtere leverandørerne på en fair og etisk måde, 4) at støtte det omgivende samfund, beskytte miljøet og at omfavne sustainable praksisser i hele forretningen, 5) at skabe langsigtet værdi for aktionærerne.
At levere værdi til kunderne næppe er særligt opsigtsvækkende. Og det er nødvendigheden af at behandle medarbejderne ordentligt, så man kan tiltrække dem, man har behov for, heller ikke.
Virksomheder er naturligvis også afhængige af, at leverandørerne føler sig fair behandlet. Om etik skal spille en større rolle i forhold til kravene, leverandørerne selv skal leve op til, melder historien ikke noget om.
Målsætningerne om at beskytte miljøet og omfavne bæredygtighed er til gengæld godt timet med cirka en måned til FN’s store klimatopmøde i New York 23. september. Der er dog ingen indikation af, hvad topcheferne mener med det.
Sidst men ikke mindst, nævner de 181 CEOs, at der fortsat skal leveres værdi til aktionærerne, omend den skal være langsigtet. Og selvom det hensyn kommer på en sidsteplads i opremsningen, gør en afsluttende bemærkning klart, at “alle stakeholdere er essentielle”, og at der skal leveres værdi til alle sammen.
LÆS OGSÅ: 5 råd til lederen, der vil skabe en stærk sustainability-kultur
Selvom mantraet for mange eksperter og virksomhedsledere er, at der ikke er en modsætning mellem “doing good og god business“, peger et aktuelt dansk eksempel på, at det kan være tilfældet.
“Var vi børsnoterede, ville jeg blive fyret på gråt papir,” lød nemlig udmeldingen fra Grundfos’ adm. direktør Mads Nipper til B.dk, da han forklarede, at grøn omstilling nu er kernen i selskabets formål og nye strategi, selvom det koster på indtjeningen.
Om udmeldingen reelt kommer til at ændre den måde, de 181 topchefer driver forretning på eller ej, har den indtil videre kun kostet dem en underskrift på et stykke papir. Til gengæld har de fået en forside i New York Times ud af det, som avisens erhvervskommentator Andrew Ross Sorkin tørt konstaterede i podcasten The Daily, der dedikerede en hel udsendelse til nyheden.
Forklaringen på, at topchefernes udmelding kommer netop nu skal findes i “tidsånden”, siger Nancy Koehn, en historiker fra Harvard Business School til Nytimes.com.
“De opfatter, at business as usual ikke længere er acceptabelt. Det er et åbent spørgsmål, om nogle af disse selskaber vil ændre den måde, de driver forretning på”.
Artiklen undlader desuden ikke at gøre opmærksom på, at toplederne skøjter let hen over, at de 100 højest betalte CEOs i USA tjener 254 gange mere end den gennemsnitlige medarbejder i deres virksomhed.
Alligevel mener Andrew Ross Sorkin i sin kommentar, at topchefernes redefinition af en virksomheds formål er vigtig. Det er nogle af de negative reaktioner beviset på, samt at ikke alle medlemmer af ‘Business Roundtable’ skrev under.
Det nye virksomheds-purpose blev således blankt afvist af en samling af institutionelle investorer såsom pensionsselskaber og mange af de samme virksomheder, som er en del af Business Roundtable.
“At stå til ansvar for alle er at stå til ansvar for ingen,” lød deres respons.
The Economist bakker op om den holdning og henviser blandt andet til, at det er langt mere sikkert at lade en virksomhed være demokratisk styret i kraft af, at den skal stå til ansvar for mange ejere, i form af aktionærer, frem for at den er overladt til skiftende topchefer og deres agendaer, som ikke nødvendigvis tjener det fælles bedste.
Heller ikke i den globale non-profit organisation, som arbejder for virksomheders bæredygtighed, BSR, er man imponeret. Men det er af andre årsager. Her mener man nemlig, at topchefernes udmelding mangler visioner, ambitioner, innovation og risikovillighed. Det skyldes blandt andet den helt åbenlyse mangel på omtalen af klimaforandringerne, skriver BSR’s CEO, Aron Kramer.
“Kampen om virksomheders identitet” begynder først nu, som Andrew Ross Sorkin afslutter sin klumme.
LÆS OGSÅ: Her er verdensmålene ingen vil røre ved
