Connect with us

Hi, what are you looking for?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

Sundhed.dk-direktør: – Jeg troede, det var vigtigt, at folk kom på arbejde

Coronapas-skaberen indfører faste hjemmedage efter genåbningen.

Sundhed.dk's direktør Morten Elbæk Petersen blev positivt overrasket over sine medarbejdere under pandemien. Foto: Sundhed.dk.

Det seneste halvandet års anderledes arbejdsliv har for mange sat tanker i gang om hverdag og arbejdsliv.

Tankerne har fået Sundhed.dk til at indføre faste ugentlige hjemmedage for deres medarbejdere.

– Corona har jo vist os alle, at hjemmearbejde fungerer, men at det også er vigtigt at se sine kolleger en gang imellem, siger Sundhed.dk’s direktør Morten Elbæk Petersen.

Når sundhedsplatformens medarbejdere vender tilbage fra sommerferie, bliver det derfor med en ny 2-2-ordning, hvor der er to faste dage på kontoret, to faste dage derhjemme, og én dag, hvor medarbejderen selv kan vælge.

Flere ønsker at arbejde hjemmefra

I en ny undersøgelse, som er foretaget i Danmark, Sverige og Norge af analysebureauet Synoints for Coor, svarer en række adspurgte virksomheder, at medarbejderne i gennemsnit ønsker at arbejde hjemme 1,5 dage om ugen.

– Hjemmearbejde var en international trend i fremmarch allerede før pandemien, men overraskende mange kontorarbejdere havde endnu ingen eller lidt erfaring med at arbejde hjemmefra, lyder det fra Emil Hassing, Head of Innovation & Digitalization, Coor Denmark, i rapporten.

Han peger blandt andet på, at teknologiske fremskridt har gjort hjemmearbejdet mere tilgængeligt.

– Mange har etableret nye bæredygtige rutiner, hvilket betyder, at mange ser fordele ved at arbejde hjemmefra i større udstrækning også efter pandemien, tilføjer Emil Hassing.

I undersøgelsen har analysebureauet spurgt i alt 500 personer, ansat i ledelse eller med ansvar for facility management. Tre ud af fire mener, at hjemmearbejde er med til at øge work-life balancen, men samtidig lægger virksomhederne også vægt på kvaliteterne ved en fysisk arbejdsplads, der styrker arbejdskultur og møders effektivitet.

“Jeg troede det var vigtigt at sørge for, at folk kom på arbejde

Morten Elbæk Petersen fortæller til Sustain Report, at han inden pandemien som så mange andre chefer ikke mente, at hjemmearbejde var noget for hans arbejdsplads

– Det var en forestilling, der ikke holdt. Det er noget, jeg har gået og sagt som så mange andre. Jeg troede, det var vigtigt ikke at give slip og miste kontrollen, og at folk kom på arbejde, siger Morten Elbæk Petersen.

Han tilføjer:

– Så jeg har i dén grad fået mig en positiv overraskelse i, hvor effektive medarbejderne har været under hjemmearbejdet.

Stor opgave under pandemien

Netop under pandemien og hjemmearbejdet har Sundhed.dk stået over for en massiv opgave. Det skyldes, at Sundhed.dk står bag app’en MinSundhed, som er den app, som størstedelen af danskerne bruger til coronapasset.

– Vi får at vide 14 dage før, Mette Frederiksen breaker det, at vi skal bruge det coronapas, vi har udviklet, til at åbne samfundet 6. april. Og det var vores systemer slet ikke gearet til. Men det blev de. Så jeg må sige, at vi som virksomhed virkelig har præsteret noget, som ingen troede var muligt, selvom vi har siddet hjemme, siger Morten Elbæk Petersen.

Læs også: Disse sustainability-forskere bør du kende

I den tidlige version af app’en var der 400.000 downloads i eftersommeren 2020. Et år senere, sensommeren 2021, er det tal vokset til 4,2 millioner downloads.

Pladsen blev trang

Blandt andet på grund af udviklingen af app’en har Sundhed.dk fordoblet deres antal af medarbejdere under pandemien. Hvilket også er en af grundene til, at virksomheden fastholder hjemmearbejdet. Skulle virksomheden huse samtlige nye medarbejdere på samme tid, skulle Sundhed.dk nemlig flytte til et større kontor.

Noget der ville løbe op i en millioninvestering i husleje, siger Morten Elbæk Petersen.

I stedet har virksomheden valgt at give 3.000 kroner i støtte til hver medarbejder, så deres hjemmekontorer kan opgraderes med en ny lampe, en stol, eller hvad de nu har brug for. Derudover investeres i nyt it-udstyr og internetopgraderinger til hjemmearbejdspladserne.

Morten Elbæk Petersen tilføjer, at det derfor ikke er nogen stor investering for Sundhed.dk at overgå til den nye ordning, fordi udgifterne til leje af kontor med plads til alle de nye medarbejdere langt ville have oversteget udgifterne til hjemmearbejdspladserne.

Er der nogen sikkerhedsissues ved, at medarbejderne skal kunne varetage kritiske opgaver hjemmefra?

– Nej, for man skal kobles op på en VPN-forbindelse. Hvis, der er nogen, der arbejder, for eksempel på vores it-systemer, så foregår det på de her sikre tunneller. De kan ikke mærke forskel på, om vi sidder over hinanden, ved siden af hinanden eller om der er 16 kilometer imellem.

– Vi er en organisation, som er præget af nogle meget høje standarder, hvad angår sikkerhed, og hvad man leverer videre, og hvad man må. Så det er vigtigt, at den sikkerhed følger med – også på hjemmearbejdspladsen, tilføjer Morten Elbæk Petersen.

Work-life-balance – den hellige gral

Ifølge en undersøgelse fra Lederne søger også ledere i stigende grad efter en bedre balance mellem arbejde og hjemmeliv, når de søger efter nyt job. I 2020 angav 67 procent et ønske om bedre work-life balance som afgørende ved et jobskifte, mod blot 45 procent i 2017.

Morten Elbæk Petersen oplever også, at medarbejderne har fundet personlige fordele ved hjemmearbejdet:

– Det giver mulighed for fordybelse og bedre work-life balance, når man er medarbejder og ikke mindst, hvor man slipper for noget transporttid og CO2-udslip. Og hvis man er børnefamilie, hvilket mange af vores ansatte er, så er der nogle tidspunkter med indkøb og hentning af børn, som lige bliver lidt mere fleksible på nogle af dagene.

Samtidig gav flere medarbejdere dog udtryk for, at de savnede at komme fysisk på arbejde i tiden, hvor hjemmearbejdet var tvungent og på fuldtid:

– Det er noget med at holde det lim og den organisationskultur i live, og det gør vi så nu ved, at medarbejderne kommer ind to dage om ugen, siger Morten Elbæk Petersen.

Læs også: Coronakrisen har sat en ny kurs for det gode arbejdsliv

Trods ordningen af HR-mæssige årsager er frivillig, har stort set alle medarbejdere valgt den til. Kun et par enkelte har ikke valgt ordningen af personlige eller arbejdsmæssige årsager, hvilket der også er plads til, fortæller direktøren, der netop selv har holdt ferie for første gang i halvandet år.

Morten Elbæk Petersen understreger, at selvom der løbende skal gøres status, så er der ikke tale om en forsøgsordning. Den nye ordning – med de behov for justeringer som erfaringerne med arbejdsfaconen måtte bringe – vil ganske enkelt vil være den måde, Sundhed.dk’s medarbejdere skal arbejde på fremover.

Forsiden lige nu:

Æ: Den grønne omstilling skal være til gavn i stedet for at spænde ben

EUROPAVALG. Pisk eller gulerod i kampen for grøn omstilling? Spidskandidat for Danmarksdemokraterne Kristoffer Storm har blikket rettet mod landbrugets omdiskuterede CO2-afgift – hvis det skal ske, skal det være gennemgående for hele Europa, for Danmark kan ikke “løse hele verdens problemer”.

Politikerne har forladt os, så nu stikker han selv spaden i jorden

PORTRÆT. Forsker og bestsellerforfatter Rasmus Willig har mistet troen på politikernes evne til at løse biodiversitets- og klimakriserne. Derfor har han droppet forskerlivet ved skrivebordet for selv at gå i marken med nye forretningsmodeller og løsninger, som tør vende profitræs til samskabelse fra jord til bord.

Seneste artikler:

Norlys snupper Arlas strategichef

Mikkel Pedersen har ledet Arlas globale strategikontor. Nu skal han sikre transformationen af Norlys’ energiforretning.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Discover more from Sustain Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading