Opdateret kl. 11.20 med nyt forslag om lovkrav vedr. bæredygtig biomasse
– Den sektor der først bliver elektrificeret, tror jeg vil være varmeforsyningen.
Sådan lød forudsigelsen fra Claus Møller, adm. direktør i Siemens Danmark, i et interview med Sustain Report sidste år.
Nu kommer klimaminister Dan Jørgensen (S) ham lidt i møde, idet første udspil til klimaplanen som kom frem i weekenden handler om at få danskerne til at skifte deres gamle olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe eller fjernvarme for at få grønnere varme.
Det skal ske ved at sætte afgifterne på varme fra naturgas og olie op, mens afgiften på elvarme – til eksempelvis varmepumper – skal sættes ned. Regeringen vil også bruge 2,3 milliarder kroner fra 2020-2024 til udskiftning af olie- og gasfyr med fjernvarme og varmepumper, skriver Dr.dk.
Selvom regeringens fokus er på varmepumper i privathjem frem for i en størrelse som dem Siemens producerer, vil Knud Brandelev, salgschef i Siemens Danmark og ansvarlig for at markedsføre Siemens’ store varmepumper, gerne give sin vurdering af udspillet.
– Den vedtagne udfasning af olie- og gasfyr giver ikke umiddelbart et skub for Siemens varmepumper, da vi ikke er i markedet for husstandsvarmepumper, men det vil give yderligere varmeaftag i de eksisterende fjernvarmeområder og eventuelt at nye kommer til. Begge dele kan på sigt give muligheder for store varmepumper, siger han i et skriftligt svar.
Selvom klimaministerens udspil kan give muligheder for en virksomhed som Siemens, får det primært en nedadvendt tommelfinger af Knud Brandelev.
– Som udgangspunkt mener jeg, at det er ærgerligt at olie- og gasfyr ikke udfases fuldstændig, da den individuelle opvarmning fortsat vil bidrage betydeligt til Danmarks emission af drivhusgasser, hvis der ikke foretages yderligere, lyder hans vurdering som på det punkt er på linje med både Klimarådet og Klimapartnerskabet for Energi og Forsyning.
Der er i dag omkring 80.000 oliefyr og 380.000 naturgasfyr og flere hundredtusinder af dem vil stadig varme huse op i 2030. Ikke desto mindre regner regeringen med, at udspillet samlet set vil betyde en reduktion på omkring 0,7 millioner ton CO2 i 2030.
Ud over at olie- og gasfyr i private hjem ikke pynter på CO2-regnskabet forbruger de nogle dyrebare ressourcer, som burde bruges andetsteds, mener Knud Brandelev:
– Afbrænding af olie- og naturgas forbruger en ressource, der kunne udnyttes til bedre formål i den del af transporten, som ikke kan omlægges til vedvarende energi eller som råstof i industrien.
– Med hensigtsmæssig drift af individuelle varmepumper sammen med andre lokale energikilder, for eksempel lokale solpaneler, og styring af anlæggene efter de overordnede effektbehov, kan der gennemføres en generel udfasning uden en uforholdsmæssig stor investering i elektrisk infrastruktur, lyder det fra Knud Brandelev.
Grøn strøm og elektrificering giver nemlig potentielt behov for en udbygning af el-nettet, som kan blive dyr affære. Brancheforeningen Dansk Energi peger i en analyse på, at der skal investeres mellem 32-48 mia. kr. i at udbygge el-nettet frem til 2030.
Biomasse er et andet element, som skuffer i Siemens.
– 80 procent af den energi vi bruger i Danmark går til opvarmning. Det har vi tidligere løst med kulkraftværker, og nu med biomasse. Men hvis hele Europa skulle bruge den løsning, ville der ingen skov være, lød et opråb fra adm. direktør for Siemens, Claus Møller i et interview sidste år.
Og fra Knud Brandelev er vurderingen lige så negativ, når det kommer til regeringens udspil:
– Jeg finder det sørgeligt, at regeringen ikke indfører en afgift på biomasse. Man bør tage konsekvensen af, at fyring med biomasse i stor stil var et overgangsfænomen, indtil man havde bedre og mere miljøvenlige løsninger til fremstilling af el og varme. Det er nu tilfældet, idet elproduktionen for en stor dels vedkommende er lagt om til vedvarende energi, og at elproduktion fra sol og vind er nu konkurrencedygtig på kommercielle vilkår, mener han og tilføjer, at det er en udvikling, der kun vil fortsætte.
– Det samme gælder for varmeproduktion, hvor man med store varmepumper er i stand til at lægge Danmarks fjernvarmeproduktion effektivt om til vedvarende energi. Men en barriere er fortsat subsidierne til samproduktion af el og varme på biomasse, som medfører transport af store mængder biomasse over lange afstande med deraf følgende miljømæssige konsekvenser.
– Det ligger nu også klart, at tesen om at biomasse er CO2-neutral kun eksisterer i teorien set over en meget langt periode. Biomasse bør derfor afgiftsbelægges for at skabe et incitament til dens udfasning til fordel for reel vedvarende energi – også for de producenter, der har investeret i store biomassefyrede anlæg, slutter Knud Brandelev.
Vicedirektør i Dansk Fjernvarme, Kim Behnke, har tidligere advaret mod at gøre fjernvarmeværkerne afhængige af el. Han frygter, at det vil gøre varmeforsyningen for usikker og dyr. Så længe biomassen er certificeret, er det en fin løsning i en dansk sammenhæng, mener han, selvom han anerkender, at løsningen ikke kan skaleres op til europæisk niveau.
I den nye klimahandlingsplan bliver det et lovkrav, at biomasse skal være bæredygtighedscertificeret.
Der er stor forskel på CO2-aftrykket fra forskellige typer biomasse. Som hovedregel bidrager biomasse til at reducere udledninger, når det kommer fra restproduktion i landbruget eller skovbrug. Anvendes der hele stammer fra træer der ikke genplantes, kan klimaeffekten forsvinde, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
– I dag er det en frivillige brancheordning, der skal sikre, at den biomasse der anvendes, er bærdygtig. Men det er ikke nok. Der er behov for at indføre lovkrav til biomassens bæredygtighed. Det vil jeg nu drøfte med Folketingets partier som en del af forhandlingerne om klimahandlingsplanen, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i pressemeddelelsen.
