Connect with us

Hvad søger du?

Sustain ReportSustain Report

Nyheder

SAP satser på global standard for finansiel effekt af bæredygtighed

Software-kæmpen SAP går efter at lave en global standard til at måle bæredygtighed.

SAP
SAP's globale bæredygtighedschef tror på, at en ny global standard for rapportering om bæredygtighed er mulig.

– I over hundrede år har vi lavet regnskaber på en bestemt måde. Nu er det tid til at anlægge et mere holistisk syn, der ser på de positive og negative effekter for mennesker og for planeten, som man skaber gennem sine produkter, løsninger og services.

Sådan lyder budskabet fra Daniel Schmid, global chef for bæredygtighed i SAP, der er verdens førende leverandør af forretningssoftware-løsninger med 437.000 kunder verden over.

Derfor har SAP valgt at tilslutte sig Value Balancing Alliance (VBA). Den har til formål at udvikle en ny global standard for, hvordan virksomheder måler deres bæredygtighed på en sammenlignelig måde på tværs af brancher og sektorer.

Det er godt, at man kan sammenligne virksomheder finansielt, men siger det noget om deres påvirkning af samfundet og planeten?

Frem for at se de klassiske finansielle data for omsætning og overskud som adskilt fra data for CO2-udledning, diversitet og lignende, skal de kobles sammen, lyder ideen.

Serie: Hvordan måler man bæredygtighed
Det vrimler med forskellige måder at måle, hvor bæredygtig en virksomhed er. Men hvad er fordelene og ulemperne ved nogle af de forskellige metoder? Er det realistisk med en universel bæredygtighedsstandard? Og er det overhovedet ønskeligt? Det taler vi i denne serie om med nogle af dem, som har fingrene nede i bolledejen.

– Det er godt, at man kan sammenligne virksomheder finansielt, men siger det noget om den reelle påvirkning virksomheden har på samfundet og på planeten? Nej, det gør det ikke, svarer Daniel Schmid selv og tilføjer:

– Hvis du ikke kun måler din CO2-udledning men også sætter pris en pris på, hvilken omkostning den udgør, så viser det dens reelle impact af at sænke CO2-udledningen for virksomheden selv.

Den indsigt kan være en change maker, mener Daniel Schmid.

– Jeg er overbevist om, at det vil ændre, hvordan en virksomhed vil blive ledet, fordi det måler den reelle værdi af de positive og negative effekter af, hvad man gør. Det passer til den store forandring, der er behov for, at alle virksomheder laver.

Den model arbejder SAP selv med internt. I kombination med at hele 77 procent af alle verdens transaktioner er i berøring med et SAP-system, var det, ifølge Daniel Schmid, baggrunden for, at virksomheden blev inviteret med i alliancen.

Den støttes af OECD og desuden tæller syv andre virksomheder; BASF, Deutsche Bank, LafargeHolcim Ltd., Novartis International AG, Philip Morris International Inc., Robert Bosch GmbH, SK Holdings Co. Ltd. VBA støttes også af Deloitte, EY, KPMG International Cooperative, PwC.

Det er den mest klikkede side i vores rapport

– I 2012 startede vi selv ud fra hypotesen om, at ikke-finansielle data har en stor finansiel impact. Det førte til, at vi indførte et connectivity map i vores integrerede årsrapport. Den gør det muligt at klikke på for eksempel en miljøindikator eller en social indikator og se, hvilke finansielle dimensioner, de påvirker. Det fik god feedback fra vores investorer og kunder, og det er den mest klikkede side i vores rapport.

På sammen måde er ideen med VBA at gøre det muligt for virksomheder at værdisætte, at måle og at se sammenhængen mellem finansielle og ikke-finansielle data.

Et eksempel er udledningen af drivhusgasser. I SAP’s tilfælde vil en reduktion på en procent i forhold til det nuværende niveau give en positiv effekt på seks millioner euro på driftsresultatet.

Det resultat fremkommer, når man klikker på SAP’s connectivity map, som viser, hvor mange områder, CO2-udledningen har betydning for. Ud over energiregningen, gælder det blandt andet faktorer som kundeloyalitet, medarbejderengagement, vækst og overskudsgrad. Det fremgår dog ikke, om eventuelt øgede udgifter til alternative energiformer tæller med i beregningen.

Vi måler endnu ikke, hvilken impact de softwareløsninger vi skaber til vores kunder har på samfundet og på planeten

Et fald på et procentpoint i eksempelvis sygefravær og stress, som indgår i SAP’s ‘Business Health Culture Index’, resulterer i et plus på driftsresultatet på 90-100 mio. euro, og sådan kan man blive ved ud fra alle virksomhedens kerneområder.

– Hvis jeg skal være lidt selvkritisk, så siger resultaterne i vores connectivity map noget om vores interne forhold i SAP. Vi måler endnu ikke, hvilken impact de softwareløsninger vi skaber til vores kunder har på samfundet og på planeten. Det vil give en langt bedre forståelse af, hvilke positive og negative effekter vores forretningsaktiviteter har. Og det virkelige formål med Value Balancing Alliance er at nå dertil.

Hvad er jeres egen største negative påvirkning?

– Det er vores energiforbrug. Man kan ikke lave software uden at bruge hardware i datacentre, og datacentre har brug for elektricitet. Det skal jo produceres, og tendensen går jo kun imod, at vi laver endnu flere digitale løsninger, som vil føre til et endnu højere energiforbrug.

– Vores største datacenter ligger 10 km væk fra hovedkontoret, hvor jeg sidder nu. Det bruger lige så meget energi, som en by med 50.000 indbyggere. Siden januar 2013 har vi derfor arbejdet med at indkøbe grøn energi, så vi kan tilbyde vores kunder en ‘clean green cloud’. På den måde ligger der både nogle miljømæssige og forretningsmæssige aspekter i det.

Vi har i samarbejde med CDP og WWF etableret 8 kriterier for den grønne energi

Og det sker ikke bare med off-setting, hvor der bliver opført ny skov som kompensation for jeres energiforbrug eller lignende?

– Nej, vi har i samarbejde med CDP og WWF etableret otte kriterier for den grønne energi, så vi investerede i de rigtige ting og eksempelvis ikke får energi fra biomasse, som kommer af at fælde træer, eller fra vandkraft som betyder, at folk må flytte, fordi der skal bygges dæmninger. På nogle lokationer producerer vi vores egen elektricitet via solpaneler. Vi samarbejder også med globale forsyningsselskaber omkring indkøb af 100 procent grøn el. Alle vores bygninger og datacentre i hele verden kører desuden på 100 procent vedvarende elektricitet.

Men der er allerede talrige måder at måle virksomheders bæredygtighed på fra ESG-ratings til GRI og meget andet. Hvad er der galt med de metoder?

– Du har ret i, at der er nogle elementer, man kan sammenligne allerede, GRI bruger vi selv, og det skaber stor gennemsigtighed, men det er ikke direkte relateret til din egen industri og forretningsmodel, og det er svært at bruge som sammenligningsgrundlag.

– Science Based Targets (der tager udgangspunkt i målet om, at temperaturstigningen ikke må være højere end 1,5 grad, red.) er nemmere at sammenligne på tværs af brancher, men det dækker heller ikke den finansielle dimension, eller mulighederne for at tjene penge på den bæredygtige omstilling.

Pt arbejder medlemmerne af Value Balancing Alliance på at standardisere beregninger, sikre sammenlignelighed mellem metoder og at etablere et pilotprojekt for ledelsesberetninger. Resultaterne af det arbejde bliver offentliggjort inden for tre år.

Det giver god mening at have nogle af de industrier med, som kritiseres

I alliancen optræder dog selskabsnavne, man ikke normalt ser i bæredygtighedssammenhænge. Det gælder blandt andre tobaksselskabet Philip Morris , som ikke må være medlem af FN’s Global Compact for virksomheder på grund af dets sundhedsskadelige produkter.

– Jeg synes, det giver god mening at have nogle af de industrier med, som kritiseres. Så kan man jo vise deres reelle impact. Jeg kan jo ikke tale for Philip Morris, men så vidt jeg ved, arbejder de for en røgfri verden. Vi har også cementindustrien med i form af LafargeHolcim, som skaber en stor CO2-udledning. Men det at de er med i alliance viser, hvor alvorligt de tager den bæredygtige omstilling.

Men tror du virkelig på, at I kan skabe en global standard for bæredygtighed, eller vil den bare blive endnu en standard?

– Jeg er altid optimist, og jeg tror, at tiden er rigtig lige nu til en ny global standard for at måle bæredygtighed. Min optimisme skyldes også måden, som dette initiativ blev til på men en høj grad af involvering fra nøgle-stakeholdere, OECD og CEOs for store virksomheder. Det er en drøm og en vision, vi har, men jeg er overbevist om, at det kan blive en realitet.

– Vi er alle trænet i at træffe finansielt drevne beslutninger, med lad os tilføje en viden om, hvilken effekt de beslutninger har for vores planet ved at tænke holistisk. Det giver også bedre resultater. Så¨det er mit hovedbudskab til alle mine kollegaer.

Og så er en eventuelt ny global standard vel også en forretningsmulighed for jer selv?

– Ja, det er det selvfølgelig, for vi er velkendte, og vores kunder bruger os allerede til deres finansielle rapportering. Så det er noget vi bruger mange ressourcer på og ser som en investering, men standarden bliver lavet som open source, der gratis kan bruges af alle software-virksomheder og ikke kun SAP.

Se tidligere artikler i serien:

SDG Invest: Bæredygtighed er ikke bare et tal

Novo Nordisk satser på nyt benchmark for sustainability

Forsiden lige nu:

Polestar følger værdikæden med blockchain

I 2027 skal alle batterier have et digitalt pas. Elbilproducenten Polestar er gået foran og tracker allerede nu en række metaller. Både myndigheder og forbrugere kræver i stigende grad transparens.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.