Chr. Hansens nyeste strategiudspil forventes frem mod 2025 at skabe vækst på mellem 5-9 procent og en bedre resultatgrad.
Meldingen førte umiddelbart til kursfald, som dog igen har rettet sig. Det fik Chr. Hansens CEO Mauricio Graber til at komme med en bøn:
Jeg ville elske, hvis pressen, analytikere og investorer fokuserede mere på dybden i vores tænkning omkring strategien og spændingen ved mulighederne i fremtiden – og ikke kun de langsigtede finansielle ambitioner”, fortalte han Børsen.
Så hvad er det Chr. Hansen, som i 2019 blev kåret til verdens mest bæredygtige virksomhed, gør anderledes i 2025-strategien, og hvordan er bæredygtighed en driver for vækst?
Kerneformål i front
Det har Annemarie Meisling, Sustainability & Corporate Affairs Sr. Director i Chr. Hansen svarene på.
– I denne her strategiperiode har vi gjort os ekstra umage for at gøre vores kerneformål krystalklart.
På engelsk kalder Chr. Hansen den ambition for “Let’s grow a better world, naturally”. Og det ordspil er vigtigt, fortæller Annemarie Meisling.
– I det ligger både, at vi arbejder med naturlige, gode bakterier, men også at vi ‘naturligvis’ arbejder for en mere bæredygtig fremtid.
Den ambition har blandt andet resulteret i, at Chr. Hansen fokuserer forretningen entydigt på mikrobielle produkter.
– Det betyder at vi lige nu gennemfører et strategisk gennemgang af divisionen for naturlige farver, hvor et muligt udfald kunne være et frasalg af det forretningsben.
4 strategiske områder skal sikre vækst
Derudover skal fire strategiske fokusområder sikre ingrediensvirksomhedens vækst.
– Det betyder samtidig, at vores bæredygtighedsmål og vores finansielle mål nu er fuldt integrerede , fortæller Annemarie Meisling om de strategiske indsatsområder de næste fem år:
– Mindre madspild ved hjælp af forbedret fermentering af madvarer har et kæmpe potentiale og interesse fra vores kunder og forbrugere. Det handler om, hvordan man beskytter maden naturligt, så den holder sig frisk længere. Vi har lært at bruge naturens egne mikrobiologiske ressourcer til at forbedre kvaliteten af maden. Det kender vi fra yoghurt, som vi kan hjælpe med at holde frisk i længere tid. Den viden skal vi nu bruge i andre sammenhænge. Så kan vi også hjælpe med at forlænge holdbarheden og fødevaresikkerheden af andre fødevarer som kødvarer og fisk siger Annemarie Meisling.
Midlet til det kaldes fermentering og er ikke opfundet af Chr. Hansen, som til gengæld har sat den globale standard for industriel fermentering. Fermentering er nemlig en gæringsproces, der i årtusinder har været brugt til at forarbejde og konservere fødevarer.
Processen involverer ofte brug af mælkesyrebakterier, som på naturligvis bekæmper dårlige bakterier og i nogle sammenhænge også styrke blandt andet tarmfloraen, hvilket er helt afgørende for vores sundhed.
Mere madspilds-aktivisme
– I forhold til madspild ligger også en beslutning om at være mere aktiv på området, siger Annemarie Meisling og tilføjer:
– Jeg er for eksempel med i statens tænketank mod madspild One Third og diverse andre partnerskaber med andre virksomheder i forhold til samarbejder mod madspild. Vi gennemfører desuden forbrugerundersøgelser, hvor vi deler viden om, hvad der virker og argumenterer for, at vi skal arbejder med forbrugernes indstilling til, at nogle fødevarer er holdbare indtil en bestemt dato, men ofte også gode efter, så vi også på anden vis bidrager til at undgå madspild.
Hvad er dit svar til for eksempel de ESG-investorer og ESG-målinger, som vurderer, at landbruget er for stor en CO2-udleder og måske står over for at blive beskåret i fremtiden – er det en trussel for jer?
– Ud over at få mælkeprodukter til at holde længere, hjælper vi også producenterne med at blive mere effektive, så man kan lave mere ost med brug af mindre mælk. Det er med til at begrænse CO2-udledningen. Når man kan forlænge holdbarheden af fødevarer, er det også med til kraftigt at reducere udledningerne. Det er jo sådan, at hvis madspild var et land målt på CO2-udledninger, ville det være det tredjestørste i verden, så det betyder rigtig meget at sætte ind der, siger Annemarie Meisling.
Satser på ny grøn tendens
Det betyder dog ikke, at Chr. Hansen sidder en af de store grønne tendenser på fødevareområdet overhørig.
– Vi ser en klar tendens til, at forbrugere er nysgerrige efter plantebaserede yoghurt-lignende produkter. Derfor har vi udviklet kulturer, så det kan laves på soja og kokos. Det, og mange andre nye fermenterede drikkevarer som Kombucha, lægger vi mange flere innovationskroner, siger Annemarie Meisling.
I Chr. Hansen anslår man, at der vil være en efterspørgsel i markedet på ikke mindre end 100 mio. euro i 2025 og på lang sigt mere til.
Alkoholfri øl er en af de andre segmenter, som virksomheder som Carlsberg har fokus på og her ser Chr. Hanen også muligheder.
– Vores naturlige gær kan sikre velsmagende alkoholfri øl, og samtidig betydeligt nedbringe den tid som det tager at brygge øllen. Det betyder mindre energiforbrug og brug af færre råvarer hos bryggerierne. Igen muliggør vores løsninger, at vores kunder kan få mere ud af mindre.
Naturlig plantebeskyttelse forbliver en af Chr. Hansens store indsatsområder.
– Vi har arbejdet med det længe, men det er et område, vi også kaster flere innovationsmidler ind i, siger Annemarie Meisling.
Og det er der gode grunde til, fortsætter hun. I EU’s ny strategi ‘Farm to Fork’ er målet nemlig at begrænse mængden af pesticider med 50 pct. Ifølge Chr. Hansens beregninger er den langsigtede markedsmulighed på mere end 1 milliard euro, mens der allerede i 2025 forventes at være et marked på 400 mio. euro for den type løsninger.
– Det er svært, hvis man ikke giver landmændene et godt alternativ. Ved at bruge gode bakterier, kan man beskytte afgrødernes rødder lige så godt som ved et kemisk pesticid få et nogle gange bedre udbytte, det er en af de produkter, vi tilbyder.
Joint venture skal skabe naturligt supplement til medicin
Bacthera er et joint venture med farmavirksomheden Lonza om lægemidler baseret på levende gode bakterier , eller live biotherapeutics, som i modsætning til antibiotika, som slår bakterier ihjel, arbejder med at styrke kroppens naturlige immunforsvar. På lang sigt kan også det marked nå op på 1 mia. euro, forventer Chr. Hansen.
– Det er en form for spin off af de produkter, vores forskere allerede arbejder med og som bliver næste generation af probiotika. De kan fungere som et supplement til medicinalbranchen ved at bruge sunde tarmflora og andre bakterier til finde løsninger på nutidens og fremtidens sygdomme, siger Annemarie Meisling.
Alt i alt ser Chr. Hansen store vækstmuligheder i bæredygtige produkter. Af samme årsag er finansielle og bæredygtige mål sidestillet i den nye strategi.
– Vi begrænses ikke af hårdere krav i forhold til miljø og bæredygtighed. Det er en vækstfremmer for os, derfor kobler vi selvfølgelig vækst og bæredygtighed i strategien.
Nye Science Based Targets-ambitioner
Den rummer desuden mål for bæredygtigheden af Chr. Hansen som produktionsvirksomhed.
– Det er super vigtigt for os at gå på to ben, så ambitionen om at hjælpe vores kunder med bæredygtige løsninger, går hånd i hånd med en mere bæredygtig produktion. Derfor committer vi os derfor til Science Based Targets (SBT), så vi kan leve op til Parisaftalens målsætning om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader, siger Annemarie Meisling.
Hvordan det præcis skal lade sig gøre, er bæredygtighedsteamet ved at undersøge. I år overgik virksomheden til 100 pct. grøn strøm i Danmark, og det skal gælde globalt om fem år. SBT kræver desuden også reduktionsmål for leverandørkæden, hvor det det største CO2-aftryk typisk ligger.
